.
Meditation
ritualform. observere sindet og træne opmærksomhedsevnen - opnår selvindsigt og sindsro
Mara
Et dæmonagtigt væsen, der frister levende væsener til at følge begæret og dermed blive fastholdt i genfødslernes kredsløb, samsara. Forstås ofte som symbol på det menneskelige begær og fristelsen til at følge det.
Gudeverdenen
er fuld af lykke, indtil man har opbrugt sin gode karma.
(Livshjulet) De tre dyr i midten + hvad de symboliserer
hane: begær
gris: uvidenheden
slange: vrede
Dyrene bider hinanden i halen for at symbolisere, at de tre rodårsager (de tre sindsgifte) hører sammen og betinger hinanden.
De fem skandhaer
I stedet består et individ af de fem skandhaer, som er de fysiske og psykiske elementer, der udgør en person. De fem skandhaer er:
De tre juveler
den buddhistiske trosbekendelse - Den går ud på, at den troende tager tilflugt til de tre juveler, som er Buddha, dharma og sangha. At tage tilflugt vil sige, at man søger religiøs hjælp og vejledning til at nå frelsen, nirvana.
Buddhalegenden
Siddhartha (Buddha) vokser op i rigdom og luksus som en indisk prins. Men en dag ser han en en olding, en syg og en død mand, og det får ham til at indse, at man ikke kan undgå aldring, lidelse og død. Han ser også en en asketisk munk, hvilket viser ham livsvejen, han må gå: Han forlader sit liv i luksus og lever seks år i ekstrem askese og fattigdom.
Askesen frigør ham dog ikke fra lidelse, og han kommer til den indsigt, at han i stedet må følge en middelvej mellem rigdom og fattigdom. Ved at meditere og følge middelvejenopnår han den endelige oplysning og får dermed fuld indsigt i sandhederne om tilværelsen, hvilket bliver til den buddhistiske lære (dharma). Han begynder at undervise andre om sin indsigt og skaber den første buddhistiske munkeorden (sangha).
Halvgudeverdenen
I halvgudeverdenen lever man også et liv i luksus. Men halvguderne bruger deres tid på at kæmpe mod sig selv og guderne i gudeverdenen. De arbejder derved heller ikke på at forbedre deres karma, men opbruger den kun.
Helvede
er én lang lidelse, indtil man har opbrugt sin dårlige karma. Dødsguden Yama sidder med et spejl, hvor man kan se alt sit dårlige karma
Karmisk praksis
Praktiseres som regel af lægfolk, der ved hjælp af gode gerninger og ritualer arbejder på at forbedre deres position i samsara og opnå genfødsel gennem opsparede fortjenester og god karma.
Benarestalen
I Benarestalen forklarer Buddha om middelvejen, de fire ædle sandheder og den ædle otteledede vej. Der er to yderligheder i tilværelsen, man skal undgå. Den ene er et behageligt liv i nydelse, og det andet er et liv i askese, dvs. hvor man sulter sig selv og afholder sig fra enhver sanselig nydelse. Begge disse yderligheder er afveje, og man skal i stedet følge en middelvej imellem dem. Middelvejen er lig med den ædle otteledede vej, som leder til ro, til erkendelse af virkeligheden, som den er, og til nirvana, som er den endelige frelse.
An-atman
Ifølge buddhismen har mennesket ikke noget egentligt jeg, selv eller sjæl (der er ikke forskel mellem jeg, selv og sjæl, ifølge buddhister). Et menneske er kendetegnet ved anatman, der betyder ikke-selv eller ikke-jeg.
Menneskeverdenen
er fuld af lidelse, men alligevel den bedste verden, fordi det kun er her, man kan nå frelsen.
Etik
Etik er spørgsmålet om, hvad der er moralsk godt og ondt, og hvordan man bør handle. De fleste religioner har etiske leveregler, fx de ti bud i kristendommmen.
Nirvanisk
Praktiseres som regel af religiøse specialister som munke- eller af konvertitbuddhister i Vesten. Her fokuseres der på ved hjælp af meditation + følge den otteledede vej at spille ud af samsaras kredsløb af død og genfødsel for at opnå nirvana. Få buddhister har tid og overskud til at meditere og praktisere nirvansk buddhisme for allerede i dette liv at kunne slippe ud af samsara.
nirvana
Nirvana er betegnelsen for frelsen og frelsestilstanden i buddhismen. Nirvana opnås, når man befries fra genfødslernes kredsløb, samsara.
teokrati
Fra græsk, betyder “gudsstyre”. En samfundsform, hvor samfundet ledes af præster eller andre hellige personer, der leder samfundet på guds vegne. Dvs. at samfundet i sidste ende styres af gud. Dagens Iran er et moderne eksempel på et teokrati.
Dyreverdenen
dyrene har ingen bevidsthed, men lever kun for at æde og parre sig.
Afmytologisering
Her fokuserer man på mytens budskab og pointer;
Apotropæisk(magisk)
Fokuserer endnu mere dennesidigt på at forklare livet i samsara. Her forsøger man ved hjælp af ritualer at afværge og sygdomme, beskytte mod dæmoner, få høsten sikkert i hus osv.
De sultne ånders verden
er præget af enorm sult og dermed lidelse.