100
I hvilket århundrede opstod den kulturstrømning, vi kalder "renæssancen"?
I det 14. århundrede (1300-tallet)
Hvilken familie, der bestod af rige handels-købmænd og bankfolk, var med til at sætte skub i renæssancen?
Medici
I hvilken by slog Luther sine 95 teser op på kirkedøren, hvor Luther kritiserede kirkens afladshandel?
I Wittenberg (1517)
Hvad kaldes det verdensbillede, hvor jorden befinder sig centrum af universum?
Det geocentriske verdensbillede / system
Hvilket verdensbillede ville Galilei bevise?
Det heliocentriske verdensbillede
Hvor opstod renæssancen?
I Italien (det mellemste og nordlige Italien)
I renæssancen satte man mennesket i centrum. Hvilket begreb bruges om dette?
Humanisme
Hvad var Luthers væsentligste argument mod den katolske kirkes afladshandel?
Der står ikke i Bibelen, at man kan forkorte sin tid i Skærsilden ved at betale den katolske kirke.
Hvilken græsk astronom, der var inspireret af den græske filosof, Aristoteles, mente, at jorden var ubevægelig og befandt sig i universets centrum?
Ptolemæus (90-168 e.Kr.)
Galilei var en af de første moderne videnskabsmænd. Beskriv / forklar Galileis videnskabelige metode.
Hans metode gik ud på systematisk at foretage nok målinger og observationer, indtil opstillingen af en matematisk formel og en almen naturvidenskabelig lov var mulig.
Hvornår begyndte og sluttede renæssancen?
Ca. 1350-1650
I renæssancen mente man, at mennesket besad en guddommelig skaberkraft, så man kunne ændre samfundet til det bedre.
Hvad hed den filosof, som mente, at mennesket var skabt til at skabe?
Pico della Mirandola (1463-94)
Hvordan blev man ifølge Luther frelst? (frelse = komme i himmelen)
Ved troen alene og ikke ved gode gerninger.
Hvorfor mente kirken, at jorden var ubevægelig og befandt sig i universets centrum?
Det passede med det, der stod i bibelen.
På hvilken måde var Galileis naturvidenskabelige tilgang et opgør med den katolske kirke?
Naturlovene (videnskaben) erstattede troen.
Forklaring: Naturlovene, der blev formuleret under den naturvidenskabelige revolution, erstattede de guddommelige kræfter, som kirken mente styrede himmelrummet.
Hvad betyder "renæssance"?
Genfødsel
Man ønskede en genfødsel af antikkens menneskeopfattelse og idealer.
Mange byer tilkæmpede sig selvstyre og ønskede at organisere sig som bystater.
Hvilken styreform, der var inspireret af antikken, indførte man?
demokratisk / republikansk styreform
Hvorfor støttede fyrst Frederik den Vise Luther? Kom her ind på fyrstens væsentligste interesse.
Fyrsten havde en økonomisk interesse i at støtte Luther, så statens penge ikke gik til kirken i Rom.
Hvad hedder det verdensbillede, hvor solen er i centrum, og hvor jorden bevæger sig rundt om solen?
Det heliocentriske verdensbillede / system
Renæssancen havde sat de menneskelige evner (sanser og fornuft) i centrum.
Hvordan var Galilei et produkt renæssancen?
Galilei afprøvede sine teorier gennem eksperimenter, i stedet for at sidde og tænke sig frem til et nyt verdenssystem.
Hvad kaldes en person, der besidder en bred dannelse?
Kom også med et eksempel på en berømt person, der var bredt dannet.
Et renæssance-menneske: "un uomo universale"
Eksempel: Leonardo da Vinci
De lærde, som interesserede sig for antikken, kaldte man for humanister. Humanisternes interessefelt omfattede historie, sprog og retorik (dvs. talekunst), poesi og litteratur.
Hvilket latinsk ord er humanisme afledt af, og hvad betyder det?
humanus: menneskelig
Hvilke konsekvenser havde reformationen? Nævn et par stykker.
Sociale oprør, der førte til kaos.
Opsplitning af den katolske enhedskirke.
Nye alternative protestantiske kirker.
Statsreligion: I de protestantiske stater var paven ikke længere overhoved men derimod fyrsten.
Opsplitning af det tyske kejserrige i katolske og protestantiske småstater.
Krige mellem katolikker og protestanter - 30 års krigen (1618-1648)
Kopernikus' tese om, at jorden bevæger sig rundt om solen, var et opgør med den hidtidige opfattelse, kirken havde. Hvem gjorde det økonomisk muligt for Kopernikus at hengive sig astronomien?
Kirken (den romersk katolske kirke)
Kopernikus arbejdede som kannik ved katedralen i Frauenburg ("Frombork" i Polen)
Hvilke personlige konsekvenser fik Galileis opdagelser i 1633?
Inkvisitionen (kirkens domstol) tvang Galilei til at afsværge (tage afstand fra) sine opdagelser. Galileis bøger blev forbudt, og han blev sendt i husarrest resten af sit liv.
Bonus: Hvorfor reagerede kirken så stærkt på Galileis opdagelser? Den katolske kirke risikerede at miste sin autoritet, når videnskaben gik imod Bibelens ord. Kirken var også presset pga. 30 års krigen mellem katolikker og protestanter.