Hvad hedder hovedbyen, hvor coronavirussen første gang blev opdaget?
Hvad hedder Wuhan?
Shu-bi-dua-forsangeren Michael Bundesen gik bort i november. Hvilket af disse Shu-bi-dua-numre blev udgivet senest - 'Sexchikane', 'Midsommersangen' eller 'Stærk Tobak'?
’Sexchikane'
Søren Ryge annoncerede sit karrierestop på live-TV til sin fødselsdag. Hvor gammel blev han?
75 år
Joe Biden vandt det amerikanske præsidentvalg. Hvor gammel er han?
78 år
For hvilket medie blev Joachim B. Olsen politisk kommentator?
Ekstra Bladet
Coronapandemien har fyldt rigtig meget for de fleste, og 2020 blev på ingen måde, som vi havde forventet. Hvilket land blev det første i Europa til at indføre en total lockdown?
Italien
Hvilken amerikansk sangerinde udgav albummet 'Folklore'?
Taylor Swift
Henning Jacobsen gik efter 23 år som chipskonge for KiMs på pension. Hvad hed hans karakter?
Jørgen
Sejren i det amerikanske præsidentvalg gik som bekendt til Biden & Harris. I hvilken amerikansk stat er Kamala Harris senator, indtil hun i januar overtager vicepræsidentposten?
Californien
I foråret rundede denne app 2 mia. brugere, og fik unge i hele verden til at danse. Hvad hedder den?
Tiktok
Hvem startede anden bølge af #MeToo-bevægelsen i Danmark, der blandt andet førte til at Københavns overborgmester Frank Jensen gik af?
Sofie Linde
Hvem hittede i år med sangen 'Nudes', der også indbragte hende både P3 Prisen og P3 Lytterhittet?
Jada
Hvem overtog værtstjansen i den relancerede udgave af TV-programmet Hammerslag?
Tina Müller
Hvad hedder justitsministeren, der i september kunne præsentere regeringens forslag til en ny, samtykkebaseret voldtægtslov sammen med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten?
Nick Hækkerup
Hvilke dyr er Lara, Djungla og Ramboline, som flyttede ind i Knuthenborg Safaripark i foråret?
Elefanter
Årets nobelpris i kemi gik til forskerne bag det genetiske værktøj CRISPR. Men hvad kan værktøjet egentlig?
Ændre arvemassen hos levende organismer
Under hvilket kunstnernavn kendes musikeren Claire Elise Boucher, der i år fik sønnen X AE A-XII sammen med Elon Musk?
Grimes
I hvilken film kunne man opleve Trine Dyrholm i rollen som en mor, der i 1918 drager i krig forklædt som mand for at beskytte sin 17-årige søn?
Erna i krig
Rigsretssagen mod Donald Trump trak overskrifter i starten af året, hvor præsidenten var anklaget for både magtmisbrug og modarbejdelse af Kongressen. Hvilket engelsk ord bruges inden for amerikansk politik om en sådan rigsretssag?
Impeachment
Hvad hedder dirigenten, der sad bag klaveret og styrede løjerne, da DR1 i marts begyndte dagligt at spille op til morgensang for de hjemmearbejdende danskere?
Philip Faber
I år kunne vi fejre 100-års-dagen for genforeningen. Hvilken dansk konge red i 1920 over den gamle tyske grænse for at markere, at området igen var dansk?
Christian 10.
Hvilken amerikansk rapper har lavet sangen WAP, der især blev kendt igennem appen TikTok?
Cardi B
Netflix havde premiere på en dokumentarserie om zoo-ejeren Joe Exotic og hans venner og fjender. Hvad hed den?
Tiger King
I oktober begyndte massive protester i Polen - hvad protesterede de mod?
Antiregeringsprotester (udløst af anti-abort politik)
Hvilken københavnsk bydel med postnummeret 2150 blev en del af metronettet i marts?
Nordhavn