Idghaam
Hvad betyder idghām sprogligt og terminologisk?
Sprogligt: Indsættelse eller fusion
دمج eller إدخال
Terminologisk:
At N1 bliver stum og N2 udtales med shaddah.
eller
at N1 enten komplet eller delvist/ufuldstændigt bliver til N2 med shaddah
Hvad er idghām af "ens bogstaver" (مُتَمَاثِلَيْنِ)?
Nævn ét eksempel på hvilke bogstav det kan gælde for.
Når N1 og N2 er det samme bogstav, som fx "د" og "د"
Hvor mange qurra og ruwwaa findes der?
10 qurra og 20 ruwwaa
Hvilke to overordnede kategorier kan man inddele madd i, og hvad er forskellen på de to?
Madd Asli: 2 harakat
Madd Far'i: 2-6 harakat
Jeg reciterer Surah Al-Fatihah og standser ved slutningen af hver ayah. Hvor mange harakat må jeg forlænge de mudud med, som forekommer i det sidste ord af hver ayah, og hvilkemn slags madd er det?
Madd Arid lil-sukun mutlaq. Må få 2,4 eller 6 harakat afhængig af læsehastigheden.
Hvad er ufuldstændig/delvis idghām og komplet idghaam? og hvad er tegnet i mushaf?
Delvis: N1 fusioneres delvist, idet N1 bevarer en egenskab som fx ghunnah eller itbāq.
Komplet: N1 bliver stumt. Intet tegn på N1 og N2 har shaddah
Hvad kendetegner idghām mutajānisain (مُتَجَانِسَيْنِ)?
Nævn et eksempel på hvilke bogstaver det kunne være
N1 og N2 har samme makhraj (udtalested), men ikke helt samme sifat (lydegenskaber).
N1 står med sukun og bliver stumt (udelades), mens N2 har harakah og får shaddah.
Hvad er forskellen på usuul og furuush?
Usuul er gentagende regler, som optræder mange gange
Furuush er ting der gøres enkelte steder
Nævn fire mudud under Al-madd Al-asli. Det andet hold KAN vælge at nævne resten for 300 point.
1. Al-Kalimi (ordniveau)
2. Al-Harfi (bogstavniveau)
3. Iltiqa'a Al-Sakinayn (Mødet mellem to sukun)
4. Al-Harakah Al-munasibah (den passende harakah)
5. Al-Badal (Erstatning)
6. Al-Iwad (kompensation)
7. Al-sila Al-sughra (den mindre forbindelse)
8. Al-alifat al-sab' (de syv aliffer)
Nævn to ord, som er en del af Al-alifat al-sab'.
Svar desuden på hvorfor cirklen ved ordet سَلَاسِلَاْ ikke er lige så rund, som ved de resterende seks.
اناْ لكناْ الظنوناْ السبيلاْ الرسولاْ سلاسلاْ قواريراْ
سَلَاسِلَاْ
er en del af de syv aliffer, men er også et særtilfælde, da man både må standse med madd alif eller sukun
Nævn de tre typer af generel idghām
Ens (مُتَمَاثِلَيْنِ), samme natur (مُتَجَانِسَيْنِ), tilnærmede (مُتَقَارِبَيْنِ).
Hvad kendetegner idgham af to "tilnærmede bogstaver" (مُتَقَارِبَيْنِ)?
Nævn et eksempel på hvilke bogstaver det kunne være
To bogstaver, der er tæt på hinanden i makhraj og har flere fælles egenskaber, fx "ل" og "ر".
Hvad er forskellen mellem Al-Shatibiy og Al-Hammamis recitation hvad angår 26:36 (ordet آتَانِ stavet med en lille ي ved siden af) ved standsning?
Al-Hammami fjerner ي
Al-Shatibiy fjerner ي ELLER udtaler ي
Angiv maratib al mudud (madds grader) fra stærkest til svagest, og fortæl hvad hiearkiet kan bruges til?
Laazim, muttasil, arid lil-sukun, munfasil, badal, asli.
Bruges hvis to typer af mudud er til stede i ét bogstav, hvor længden som minimum skal være den stærkeste madds korteste længde
Hvad er Al-madd Al-muttasil og Al-madd Al-munfasil? og hvilken madd har ordet يأيها?
Al-Muttasil: Når ء kommer efter madd-bogstavet i samme ord
Al-Munfasil: Når ء kommer efter madd-bogstavet over to ord
يأيها er madd munfasil hukmi, da de to ord er bundet sammen med et lille madd-bogstav, men ligner ét ord i skriften
Forklar forskellen mellem lille (saghir) og stor (kabir) idghām
Lille: N1 har sukun, N2 har harakah.
Stor: Begge har harakah
Hvordan starter man på følgende ord:
الئيكة
ليقضوا
الاسم
Alayka
Liyaqduu
Alismu eller lismu
Hvordan reciterer Al-Shatibiy og Al-Hammami 30:54?
اللَّهُ الَّذِي خَلَقَكُم مِّن ضَعْفٍ ثُمَّ جَعَلَ مِن بَعْدِ ضَعْفٍ قُوَّةً ثُمَّ جَعَلَ مِن بَعْدِ قُوَّةٍ ضَعْفًا وَشَيْبَةً ۚ يَخْلُقُ مَا يَشَاءُ ۖ وَهُوَ الْعَلِيمُ الْقَدِيرُ
Al-shatibiy: reciterer med fathah eller dammah på ض
Al-Hammami: Kun med fathah på ض
Hvad er Madd Al-farq, hvordan læses den, og hvilke ord gælder det for?
Skelnelsesmadd. Læses enten med Ishbaa' (6 harakat) eller tasheel (udtaler ” َ ء َ ء “ men smelter de to a-lyde sammen uden at afskære luften imellem ). Gælder for ordene ءالله ءالذكرين ءالئن
Hvad er haa' al-dameer eller haa' al-kinayah? Og hvilke harakah skal der være før, på og efter haa' for, at der sker madd?
Er der nogle undtagelser til reglen hos Hafs? Hvis ja, hvilke?
Det er bogstavet haa' i slutningen af et stedord. Hvis haa' har dammah eller kasra, og der både før og efter er en fatha, dammah eller kasra, vil der ske Madd Al-sila al-kubra.
Undtagelserne er:
- يَرْضَهُ لَكُمْ
- فِيهِ مُهَانًا
Hvad er et absolut forhold (mutlaq) mellem nabobogstaver? og sker der idghām her?
N1 har harakah, N2 har sukun
Idghām sker ikke.
Hvordan forbinder man de første to vers i surah Ali-Imran?
الم اللَّهُ لَا إِلَهَ إِلَّا هُوَ الْحَيُّ الْقَيُّومُ
Forklar reglen, der gælder ved følgende ord:
- يبصط og بصطة , hvor س står OVER ص
- المصيطرون, hvor س står UNDER ص
م får fathah
Seen over saad betyder, at Hafs gennem Al-
shatibiyyah reciterer den med seen
Seen under saad betyder frit valg, men saad er mest kendt
Fortæl alt hvad I ved om ordet تأمنا ift idghaam og hvordan det ellers kan læses i Hafs 'an asim min tariq al-shatibiyyah og andre turuq indenfor hafs.
oprindeligt ta'manuna تأمنا
Det er idghām kabīr, fordi begge nūn har harakah.
Det er idghām mutamāthilayn, fordi begge bogstaver er ن og identiske.
Og det er idghām kāmil, fordi den første ن forsvinder fuldstændigt, og den anden får shaddah og ghunnah.
Kan læses med rawm med idghaam eller ishmaam i shatibiyyah. Kan kun læses med ishmaam gennem al-hammami.
Forklar hvad følgende betyder ifm. Al-madd Al-lazim og kom med et eksempel til hver:
-Kalimi
-Harfi
-Mukhaffaf
-Muthaqqal
Kalimi: på ordniveau - الحآقَّة
Harfi: på bogstavniveau - ق
Mukhaffaf: Let grundet sukun asli efter madd-bogstavet: ءالْئن
Muthaqqal: Tung grundet shaddah efter madd-bogstavet: الحآقَّة
Hvad betyder laazim, waajib og jaaiz? og hvilke lovkendelser har følgende mudud?
-Muttasil
-Munfasil
-Badal
-Arid lil-sukun
Lāzim: Når de 10 qurrā’ er fælles om at forøge madd fra 2 samt fælles om, at den forøgede længde er 6
Wājib: Når de 10 qurrā’ er fælles om at forøge madd fra 2, men ikke fælles om den forøgede længde skal være 4, 5 eller 6
Jā’iz: Når de 10 qurrā’ ikke er fælles om, at madd skal forlænges fra 2, og heller ikke fælles om den forøgede længde for dem, der forøger fra 2
-Muttasil (wajib)
-Munfasil (jaiz)
-Badal (jaiz)
-Arid lil-sukun (jaiz)