Hvad er succession?
Den udvikling, hvor nogle arter koloniserer et område og efterhånden erstattes af andre arter, typisk fra bar jord til skov.
Hvorfor er planter grønne?
Klorofyl, et pigment, absorberer blåt og rødt lys og reflekterer grønt (bonus: som er det vores øjne opfanger)
Hvor i planten foregår fotosyntesen?
Primært i blade, og i cellens kloroplast
Hvad er definitionen af biodiversitet?
Biologisk manfoldighed, måles på 3 niveauer: genetisk diversitet, økosystem diversitet og artsdiversitet
Hvad er funktionen af kloroplast, mitokondrier og ribosomer (forklar kort)
fotosyntese, respiration og proteinsyntese (translationen)
Hvad er en pionerart, og er den oftest r- eller K-strateg?
En pionerart er blandt de første arter, der koloniserer bar jord (fx gederams eller marehalm). Den er oftest r-strateg.
I vandpest forsøget: hvorfor regnede vi bobler/min om til bobler/min/g ?
Skuddene var forskellige i størrelse, så omregningen pr. gram gjorde lys- og skyggeblade sammenlignelige pr.vægtenhed
skal afstemmes
6 CO₂ + 6 H₂O + lysenergi → C₆H₁₂O₆ + 6 O₂
"Alle individer i en lille, isoleret orangutangbestand er tæt beslægtede."
Hvilket form for biodiversitet er nævnt her? Og er den lav eller høj?
Den genetiske diversitet er lav
Hvad er forskellen på mættede, monoumættede og polyumættede fedtsyrer, og hvilke er sundest?
Mættede fedtsyrer har ingen dobbeltbindinger, monoumættede har én og polyumættede har flere.
De umættede er sundest (primært polyumættet), mens et højt indtag af mættet fedt øger risikoen for hjerte-kar-sygdom (fx blodpropper)
Bælgplanter lever i symbiose med Rhizobium-bakterier. Hvad får hver part ud af samarbejdet?
Bakterierne får glukose (energi) fra planten. Planten får NH₄⁺ (som bakterierne laver af luftens N₂ ved kvælstoffiksering)
Fotosyntese kan inddeles i 2 delprocesser, hvilke?
Lysprocessen og mørkeprocessen
Spalteåbninger i bladet (læbeceller)
Hvad siger habitat-heterogenitetssammenhængen, og hvordan hænger den sammen med arts-arealsammenhængen?
Jo mere heterogent et område er, desto flere arter kan leve der, fordi der er flere unikke habitater.
Et lille heterogent område kan derfor have flere arter end et stort homogent område.

Hvad er forskellen på mitose og meiose, og hvornår bruger en blomsterplante hver af dem?
Mitose giver to genetisk identiske celler og bruges til vækst/at gro.
Meiose giver genetisk forskellige kønsceller. Planten bruger meiose til at danne pollen og ægceller.
Hvad er BPP, NPP og R? Inkluder analogi ("metafor") til økonomi. Inkluder trofisk niveau i forklaring.
BPP = fotosyntese (bruttoløn)
R = respiration, dvs. eget energiforbrug (udgifter)
NPP = BPP − R, dvs. det der bliver til biomasse (opsparing)
Kun NPP kan blive til føde for næste trofiske niveau.
Hvorfor har lysblade et højere lysmætningspunkt, men også en højere respiration end skyggeblade?
Lysblade har flere celler (tykkere blade) og mere klorofyl, så de kan udnytte mere lys, før de bliver mættede. Det tykkere blad har mere væv, der skal forsynes med energi, og derfor er respirationen højere.
Ud fra et evolutionært perspektiv: hvorfor mister træernes blade deres grønne farve om efteråret?
Træet nedbryder klorofyllen og trækker de værdifulde stoffer tilbage i stammen, før bladene falder. Så tabes de ikke med bladene. De gule og røde pigmenter bliver tilbage og bliver synlige. Træer, der genbrugte næringsstofferne, havde en fordel og blev selekteret via evolution
To skove har begge 4 arter:
Skov A har fordelingen 97/1/1/1 %
Skov B har 25/25/25/25 %
Hvilken har det højeste Shannon-indeks, og hvorfor?
Skov B, fordi Shannon indeks tager højde for fordelingen af arter. Jo højere indeks jo højere diversitet.
Forklar hvordan en bakteriepopulation hos en patient bliver resistent under penicillinbehandling.
Nogle bakterier har (ved mutation) et resistensgen. Penicillinen slår de følsomme bakterier ihjel, mens de resistente overlever uden konkurrence og formerer sig. Resistensgenet nedarves (vertikal genoverførsel). Det er naturlig selektion (evolution).
Alternativ: resistensgen kan videregives via horisontal genoverførsel (gen deles mellem bakterier)
Nævn kredsløbets 4 processer, og forklar hver proces
Nitrogenfiksering: N₂ → NH₄⁺
Ammonifikation: organisk N → NH₃/NH₄⁺
Nitrifikation: NH₄⁺ → NO₂⁻ → NO₃⁻
Denitrifikation: NO₃⁻ → N₂.
I fotosyntesens lysprocesser: Hvor kommer ilten fra, og hvordan dannes ATP?
Ilten kommer fra H2O (når den spaltes).
Elektronet fra H2O pumper H⁺ ind i thylakoidet, så der opstår en koncentrationsforskel. Protonerne strømmer ud gennem en "turbine" (bonus: ATP-syntetase), og energien bruges til at lave ATP
Hvordan forventer du, at artsakkumuleringskurven (teoretisk) ser ud for produktionsskoven og for den urørte skov i Rold Skov? Forklar hvorfor.
I produktionsskoven flader kurven hurtigt ud, fordi skoven er homogen, så nye cirkler finder de samme arter.
I den urørte skov bliver kurven ved med at stige, fordi den er heterogen, så nye cirkler rammer nye habitater og arter.
Forklar hvordan gødning fra landbruget kan ende med iltsvind og fiskedød i Limfjorden.
Overskud af nitrat og fosfat udvaskes til vandløb og fjord (eutrofiering). Algerne vokser eksplosivt, fordi minimumsfaktoren er fjernet. Når algerne dør, nedbrydes de af bakterier, der bruger store mængder O₂ til respiration. Resultatet er iltsvind, så fisk og bunddyr dør.