General viden om Sprogø
Hvornår blev kvindehjemmet på Sprogø oprettet, og hvem stod bag?
Kvindehjemmet blev oprettet i 1923 af Dansk Åndssvageforsorg som en del af et eugenisk projekt, hvor samfundet ønskede at kontrollere reproduktionen af "usædelige" og "åndssvage" kvinder.
Hvilke diagnoser blev kvinderne på Sprogø ofte tildelt?
Diagnoser som "åndssvag", "moralsk defekt" eller "seksuelt løsagtig" blev ofte anvendt – ofte uden reel medicinsk baggrund.
Var kvinderne anbragt frivilligt eller mod deres vilje?
Langt de fleste kvinder var tvangsanbragte og havde ikke mulighed for at protestere eller forlade øen.
Hvor lå Sprogø henne?
Midt i Danmark mellem Fyn og Sjælland.
Hvad handler filmen Ustyrlig om, og hvordan bliver kvindehjemmet på Sprogø fremstillet?
Filmen følger den 17-årige Maren, der i 1933 anses som "uhøflig og promiskuøs" af samfundet. For at forhindre hendes adfærd i at påvirke andre, bliver hun sendt til kvindeinstitutionen på Sprogø, hvor hun skal lære at opføre sig som en "ordentlig" ung kvinde. Institutionen fremstilles som et sted for kontrol og undertrykkelse, hvor kvinderne behandles som objekter for samfundets moral og normer.
Hvor mange kvinder blev anbragt på Sprogø i perioden 1923–1961?
Omkring 500 kvinder blev tvangsanbragt i løbet af de 38 år, hjemmet eksisterede.
Hvordan blev kvinderne på Sprogø behandlet i forhold til deres sociale baggrund?
Mange kom fra fattige kår og havde ringe adgang til uddannelse eller støtte, hvilket øgede deres risiko for anbringelse.
Hvordan blev deres frihed begrænset?
Kvinderne måtte ikke forlade øen uden tilladelse, deres post blev kontrolleret, og dagligdagen var strengt reguleret.
Hvad lavede kvinderne på Sprogø til hverdag?
De arbejdede og blev holdt under opsyn.
Hvordan adskiller Sprogø sig fra det samfund, Maren kommer fra?
Sprogø repræsenterer et isoleret og kontrolleret miljø, hvor kvinderne er under konstant overvågning og underlagt strenge regler. Dette står i kontrast til det omgivende samfund, hvor Maren tidligere har haft mere frihed, men også blevet dømt og stigmatiseret for sin adfærd.
Hvordan blev kvinderne på Sprogø betragtet af samfundet på daværende tidspunkt?
De blev betragtet som moralsk ustyrlige, åndssvage eller seksuelt afvigende – og derfor som en trussel mod samfundets "sundhed".
Hvordan blev kvinderne opfattet i forhold til deres seksualitet og moral?
De blev betragtet som umoralske og en trussel mod den sociale orden, især hvis de havde haft mange partnere eller børn uden for ægteskab.
Hvilken lovgivning blev vedtaget i Danmark i 1929, og hvordan påvirkede den kvinderne på Sprogø?
Steriliseringsloven af 1929 tillod sterilisation af “åndssvage” – hvilket blev brugt mod mange kvinder på Sprogø uden deres samtykke.
Hvor længe kunne kvinder være på Sprogø?
Flere år – nogle hele livet.
Hvordan bliver forholdet mellem kvinderne og institutionens personale fremstillet?
Personalet på Sprogø, herunder forstanderen og overlægen, fremstår som autoritære og ufølsomme. Deres behandling af kvinderne er præget af kontrol og mangel på empati, hvilket understreger institutionens undertrykkende natur.
Hvad var formålet med at placere kvinderne på en isoleret ø som Sprogø?
Formålet var at isolere dem fra resten af samfundet og forhindre dem i at få børn – som et led i datidens eugenikpolitik.
Hvad siger filmen om, hvordan samfundet definerede en "rigtig kvinde" i 1930’erne?
En "rigtig kvinde" skulle være stille, underdanig, seksuelt tilbageholdende og klar til at blive hustru og mor.
Hvordan hænger anbringelserne på Sprogø sammen med eugeniske idéer i 1900-tallet?
Eugenikken mente, at samfundet kunne forbedres ved at forhindre “uønskede” mennesker i at få børn. Kvinderne på Sprogø blev set som genetisk og socialt undermåls – og derfor en fare for fremtidige generationers “kvalitet”.
Hvem bestemte over kvinderne på Sprogø?
Læger og myndigheder.
Hvilken rolle spiller Sørine, og hvordan udvikler hendes forhold til Maren sig?
Sørine er en "medfange", der har tilpasset sig institutionens normer og fungerer som en form for mentor for Maren. Over tid udvikler deres forhold sig fra en lærer-elev dynamik til et mere komplekst bånd, hvor Sørine begynder at stille spørgsmål ved sine egne overbevisninger og den behandling, de modtager.
Hvordan blev kvinderne behandlet på Sprogø?
De levede under streng overvågning, blev udsat for kontrol, fik frataget deres frihed og var ofte tvangssteriliserede.
Hvilken rolle spillede psykiatrien og lægefagligheden i institutionaliseringen af kvinderne?
Læger og psykiatere havde stor magt og brugte “diagnoser” til at retfærdiggøre, at kvinder blev tvangsfjernet og placeret på Sprogø. Psykiatrien fungerede ofte som en forlænget arm for statens behov for social orden.
På hvilke måder kan historien om Sprogø relateres til nutidens debat om kvinders frihed og rettigheder?
Selvom forholdene er anderledes i dag, findes der stadig diskussioner om kvinders ret til at bestemme over egen krop, seksualitet og reproduktion – fx i forhold til abort, sterilisation og seksuel frihed.
Hvilken type arbejde udførte kvinderne på Sprogø?
De lavede hårdt arbejde som rengøring, madlavning og havearbejde.
Hvordan viser filmen, hvad der sker, når samfundet prøver at tvinge mennesker ind i en bestemt rolle?
Filmen illustrerer de psykiske og fysiske konsekvenser af at blive tvunget til at tilpasse sig en bestemt rolle. Kvinderne på Sprogø lider under undertrykkelsen, og deres individuelle identiteter bliver undertrykt til fordel for samfundets normer.