Benævnelsestest
Hvilke taleelementer undersøges?
Produktivt ordforråd og/eller udtale
Artikulation
Typer af vanskeligheder (fonologiske eller fonetiske)
Hvilke taleelementer undersøges?
Resonans (nasalitet) / VPD
Hvilke taleelementer undersøges?
Resonans (nasalitet) / VPD
Hvilke taleelementer undersøges?
Resonans (nasalitet) / VPD
Naturalistisk tilgang (EMT)
EMT:
Modelling
→ Præsentation af målordet
→ Præsenterer ordet, venter og præsenterer igen og siger så; kan du gøre det?
Prompt:
→ Vælge mellem to ting
→ Holde for næsen og hjælpe med trykket.
Incidental teaching
→ Man bruger det, der opstår i øjeblikket
Recasting
→ Hver gang barnet siger noget, bliver det gentaget.
OBS. Mest hensigtsmæssig til små børn
Hvorfor er testen relevant for børn med LKG?
Børn med LKG-spalte er i risiko for at udvikle en afvigende udtale grundet deres ændrede strukturelle strukturer, der gør det svært at danne et intraoralt tryk og dermed vanskeliggør produktionen af obstruenter. De betyder, at de kan have fonologiske vanskeligheder, der enten skyldes spalterelaterede udtalefejl med/uden ledsagende symptomer eller de kan have fonologiske vanskeligheder der er typiske for jævnaldrende børn. Testen kan altså bruges til at afdække om barnet benytter aktive eller passive strategier.
Hvorfor er testen relevant for børn med LKG?
Hos børn, der siger en udholdt vokal og har et velofaryngalt mangellukke, vil vokalen blive nasaleret, da stemmelæbernes vibrationer vil give svingninger i luften i både mund- og næsehule.
Børn uden mangellukke vil ikke have nasalerede vokaler.
Børn med læbeganespalte har ofte problemer med VPD. Det høres særligt på høje vokaler, da disse har en lav første formant, hvilket ofte også er der ved hypernasalitet.
Hvorfor er testen relevant for børn med LKG?
Barnet siger en udholdt høj vokal fx [i] eller [u]. Hold barnet for næsen med varierende tryk/slip. Når man trykker på næsen, og lukker af for luften ændrer man resonansrørets størrelse.
→ sker der en lydændring i resonansen har barnet åbent op til næsen og er hypernasal!
Klangændring på høje vokaler → indikerer hypernasalitet.
Hvis der ikke er en hørbar forskel, er der ikke et mangellukke og vokalens luftstrøm går gennem munden, og man er ikke hypernasal.
Hvorfor er testen relevant for børn med LKG?
En måling, hvor man sætter en plade med en mikrofon på overlæben, der kan måle den akustiske energi, der kommer ud gennem næsen.
Målingen er objektiv og kan være med til at afklare om barnet er hypernasal, selvom man ikke auditivt har kunnet høre det. En lille grad af hypernasalitet opfattes som regel ikke påfaldende.
Med nasometri finder man ud af, hvor meget luft der kommer ud af næsen, når man taler. Man skal tage hensyn til talematerialet og vælge lyde, som man ved barnet kan producere.
Over 28% indikerer hypernasalitet. Det er når 28% af luften kommer ud gennem næsen.
Minimale Pair Intervention (MP)
→ Anbefales til børn med lette - moderate vanskeligheder af fonologisk karakter (ikke fonetiske!) = 1-2 fonologiske processer eller 1-2 fonemner som konsekvent realiseres forkert.
Man opstiller 2 ord overfor hinanden hvor der kun er en lyd der afviger.
Bevidstgørelse om at lyd og betydning hænger sammen.
OBS.
→ God til børn med homonymi.
→ Ikke tidligere end 3 år! og hvis man arbejder med det her skal det være meget simpelt.
→ Hvis barnet har mere end moderate vanskeligheder er det ikke godt med MP.
Har man rigtig store mangler bliver der meget langt til enden hvis man skal arbejde med hver eneste lyd - og derfor bruger man nogle interventionsmetoder som er mere overordnede når vanskelighederne er store.
Multiple Oppositions Intervention (MOI)
Målgruppe: børn med moderate til svære fonologiske vanskeligheder
→ godt til børn med store fonemkollaps.
Distance metric: Lydene skal være maks. forskellige fra den lyd barnet bruger og de skal være maks. forskellige fra hinanden
OBS.
Kræver fonologisk opmærksom som først udvikles omkring 5 år
EPG (elektropalatografi)
→ Giver visuel feedback og viser kontakten mellem tunge og gane under tale
→ Bruges primært til fonetiske vanskeligheder
→ Ikke stærk evidens! nogle har gavn andre har ikke.
→ Svært at bruge i praksis
Hvordan ser et prioriteret behandlingsforløb ud?
Luk spalte
Vent 1-2 måneder
Være OBS på hørelsen! er den blevet undersøgt og var det noget?
Undersøg om der stadig er passive symptomer - hvis JA gå videre til 5. punkt.
Tjek velums funktion
Når vi har status, hvad kan vi så arbejde med?