Markedsudvælgelse
Hvilke tre markedsudvælgelsesmetoder arbejder vi med?
Tilfældighedsmetoden, nærmarkedsmetoden og tragtmetoden.
Hvad er formålet med et knock-out-kriterium?
At fravælge markeder, der ikke lever op til virksomhedens ufravigelige minimumskrav.
Hvilken analysemodel kan bruges til at undersøge makroforhold på et marked?
PESTEL.
Hvad indebærer Uppsala-modellen helt overordnet?
Virksomheden internationaliserer gradvist – “et skridt ad gangen”
En virksomhed vælger Sverige, fordi markedet minder meget om Danmark. Hvilken markedsudvælgelsesmetode peger det på?
Nærmarkedsmetoden
Hvad kendetegner tilfældighedsmetoden?
Eksportmuligheden opstår tilfældigt, fx gennem en uventet henvendelse.
Hvorfor bruger man tragtmetoden?
At indsnævre antallet af markeder og ende med de mest attraktive.
Nævn tre typer makroforhold, der kan være relevante ved valg af marked.
Fx økonomi, demografi/befolkning, politiske forhold, lovgivning, teknologi, miljø mv.
Hvad betyder det, at en virksomhed internationaliserer sig proaktivt?
Virksomheden tager selv initiativ og arbejder aktivt mod internationalisering.
En dansk virksomhed modtager uventet en stor ordre fra Japan og begynder derefter at eksportere dertil. Hvilken markedsudvælgelsesmetode er det?
Tilfældighedsmetoden
Hvad kendetegner nærmarkedsmetoden?
Man vælger markeder med kort miljøafstand.
Hvornår i tragtmetoden anvender man typisk knock-out-kriterier – og hvorfor?
Tidligt i screeningen, så uegnede markeder fjernes, før virksomheden bruger ressourcer på mere detaljerede analyser.
Hvilket af disse er ikke et makroforhold: købekraft, befolkning, økonomisk vækst eller leverandører?
Leverandører
Hvad er forskellen på Born Global og Reborn Global?
Born Global internationaliserer meget tidligt; Reborn Global har først været etableret lokalt og foretager senere et markant internationalt skifte
En virksomhed kræver mindst 10 mio. potentielle kunder og politisk stabilitet. Hvad kaldes disse krav i markedsudvælgelsen?
Knock-out-kriterier.
Hvad er en væsentlig ulempe ved tilfældighedsmetoden sammenlignet med tragtmetoden?
Den er ikke systematisk; virksomheden risikerer at vælge et marked, fordi muligheden opstår, fremfor fordi markedet objektivt er attraktivt.
Hvad er forskellen på et almindeligt screeningskriterium og et knock-out-kriterium?
Knock-out = skal være opfyldt; almindelige kriterier kan bruges til at sammenligne/vægte markeder.
Hvorfor kan høj økonomisk vækst gøre et marked attraktivt uden nødvendigvis at gøre det til det bedste marked?
Fordi ét attraktivt makroforhold ikke siger noget om fx konkurrence, adgangsbarrierer, kunder eller virksomhedens egne ressourcer.
Hvad handler virksomhedens eksportberedskab om?
Om virksomheden har de nødvendige forudsætninger for at internationalisere.
Land A har enormt markedspotentiale, men opfylder ikke virksomhedens ufravigelige krav. Land B er mindre, men opfylder dem alle. Hvilket land går videre efter knock-out-screeningen – og hvorfor?
Land B. Land A ryger ud, fordi et knock-out-kriterium er ufravigeligt – det kan ikke opvejes af høj score på andre faktorer.
Hvorfor kan tragtmetoden give et bedre beslutningsgrundlag end nærmarkedsmetoden – men samtidig være mindre attraktiv for nogle virksomheder?
Tragtmetoden sammenligner og indsnævrer systematisk flere markeder, men kræver mere tid, data og ressourcer.
En virksomhed opstiller kriteriet: “BNP pr. indbygger skal være minimum 25.000 €.” Forklar præcist, hvordan kriteriet bruges i en knock-out-screening.
Alle lande under 25.000 € frasorteres – også selvom de scorer godt på andre faktorer.
Hvorfor er PESTEL ikke i sig selv nok til at vælge det endelige eksportmarked?
PESTEL fortæller om makromiljøet, men virksomheden skal også vurdere fx branche, konkurrence, kunder/efterspørgsel og sin egen situation.
Hvordan hænger eksportberedskab og markedsudvælgelse sammen i internationaliseringsprocessen?
Først: Er virksomheden klar? Derefter: Hvilke markeder bør den vælge? Et attraktivt marked hjælper ikke meget, hvis virksomheden ikke har ressourcer/kompetencer til at gå ind på det.
Joe & The Juice overvejer Indien og Sverige. Sverige har kort miljøafstand, mens Indien har større markedspotentiale og høj vækst. Hvilken metode vil give den mest systematiske vurdering – og hvorfor?
Tragtmetoden, fordi den gør det muligt systematisk at sammenligne markeder på relevante makro- og senere mikroforhold frem for automatisk at vælge Sverige pga. kort miljøafstand.