Valutapolitik
Valutapolitik
Pengepolitik
Pengepolitik
100

Hvad handler valutapolitik om, og hvordan bruger vi det i Danmark?

Valutapolitik handler om, hvordan et land forsøger at påvirke værdien af sin valuta i forhold til andre valutaer. For Danmark handler det især om kursen mellem den danske krone og euroen, fordi Danmark fører fastkurspolitik.

100

Hvad er centralkursen mellem den danske krone og euroen cirka?

Cirka 7,46 kr. for 1 euro

100

Hvad handler pengepolitik om, og hvem styre det i Danmark?

Pengepolitik handler om, hvordan centralbanken påvirker renterne og mulighederne for at låne penge for at påvirke økonomien. I Danmark er det Nationalbanken, der står for pengepolitikken.

100

Hvad står ECB for?

Den europæiske centralbank

200

Hvilken rolle har regeringen og Nationalbanken hver især i Danmarks valutapolitik?

Regeringen beslutter den overordneded politik om at Danmark skal føre fastkurspolitik. Nationalbanken sørger derefter for at holde kronens kurs stabil.

200

Hvad gør Nationalbanken hvis den danske krone bliver for svag?

De kan sælge euro og købe kroner. De kan også hæve renten så det bliver mere attraktivt at investere i danske kroner. 

200

Hvad kan ECB gøre, hvis inflationen euroområdet bliver for høj?

Hvis inflationen i euroområdet bliver for høj, kan ECB hæve renten. Det gør lån dyrere, så forbrug og investeringer falder. Dermed falder efterspørgslen, og det kan være med til at få inflationen ned

200

Hvorfor er renten vigtig i pengepolitik?

Renten er vigtig, fordi den påvirker både borgere og virksomheder. Hvis renten er lav, bliver det billigere at låne penge til fx bolig, bil eller nye maskiner. Det kan få forbruget og investeringerne til at stige. Hvis renten er høj, bliver det dyrere at låne, og så falder forbruget og investeringerne typisk.

300

Hvad hedder det samarbejde, Danmark er med i, som knytter kronen tæt til euroen?

Danmark er med i ERM2-samarbejdet, hvor kronen er knyttet tæt til euroen

300

Hvilke to redskaber kan Nationalbanken bruge til at holde kronens kurs stabil?

At købe eller sælge valuta, også kaldet intervention, eller at ændre renten i Danmark.

300

Forklar lempelig pengepolitik

Lempelig pengepolitik: Nationalbanken sænker renten. Det bliver billigere at låne, så husholdninger kan forbruge mere, og virksomheder kan investere mere. Efterspørgslen, BNP og beskæftigelsen kan derfor stige. Til gengæld kan inflationen også stige.

300

Forklar stram pengepolitik

Stram pengepolitik: Nationalbanken hæver renten og gør det dyrere at låne. Det dæmper forbrug og investeringer, så efterspørgslen falder. Det kan bruges til at dæmpe høj inflation. En højere dansk rente kan også tiltrække udenlandske investorer, fordi de kan få et højere afkast i Danmark. Det øger efterspørgslen efter danske kroner og kan derfor styrke kronen.

400

Hvad skete der under finanskrisen i 2008, og hvordan reagerede Nationalbanken?

Her kom der pres på den danske krone, og eurokursen bevægede sig opad. Det betød, at kronen var ved at blive svækket for meget. Nationalbanken greb derfor ind og solgte euro fra valutareserven for over 50 mia. kr. Det øgede udbuddet af euro og skulle presse eurokursen ned igen. Nationalbanken hævede også renten for at gøre danske kroner mere attraktive.

400

Hvorfor er målet at holde kronen stabil over for euroen?

Det er vigtigt for Danmark, fordi vi handler meget med eurolandene. Hvis eurokursen hele tiden svingede kraftigt, ville danske virksomheder have sværere ved at vide, hvad deres varer kostede, og hvad de selv skulle betale for varer fra udlandet.

400

Forklar indskudsbevisrenten

Indskudsbevisrenten påvirker, hvor attraktivt det er for bankerne at placere deres penge hos Nationalbanken frem for at låne dem ud.

400

Forklar udlånsrenten

Udlånsrenten er den rente, banker betaler, når de låner penge af Nationalbanken. Hvis Nationalbanken hæver den, bliver det typisk også dyrere for borgere og virksomheder at låne i deres egen bank.

500

Hvorfor kan fastkurspolitik være en ulempe, hvis Danmark kommer ud for en økonomisk krise?

Danmark kan ikke bare svække kronen, for at gøre danske varer billigere, fordi kronen er bundet til euroen. Danmark kan heller ikke bruge renten lige så frit til at styre økonomien.

500

Hvorfor kan fastkurspolitik være en fordel?

En fordel ved fastkurspolitik er, at det gør økonomien mere stabil, især fordi Danmark handler rigtig meget med EU, så det er vigtigt, at kursen ikke hele tiden ændrer sig, og det gør også, at virksomheder nemmere kan finde ud af, hvad deres varer skal koste, fordi de ikke hele tiden skal tage højde for udsving i valutaen.

500

Hvilke fordele er der ved pengepolitik?

En fordel ved pengepolitik er, at man hurtigt kan påvirke økonomien gennem renten. Højere rente kan dæmpe forbrug og inflation, mens lavere rente kan øge forbrug, investeringer og beskæftigelse. I Danmark bruges renten også til at holde kronen stabil over for euroen.

500

Hvilke ulemper er der ved pengepolitik?

En ulempe ved pengepolitik er, at renteændringer ikke rammer alle ens. En høj rente kan fx være hård for boligejere og virksomheder og kan samtidig sænke BNP og øge arbejdsløsheden. En meget lav rente kan omvendt skabe højere inflation. Danmark har også begrænset frihed, fordi renten især bruges til at holde kronen stabil over for euroen.

M
e
n
u