random
Denne velfærdsmodel forbindes især med Danmark og de andre nordiske lande.
Den universelle velfærdsmodel.
Dette årstal forbindes med Kanslergadeforliget og begyndelsen på en vigtig social reform.
1933
Det vigtigste middel til at finansiere den danske velfærdsstat er denne type betaling.
Skatter og afgifter.
Denne offentlige institution passer og underviser små børn.
Daginstitutionen, fx vuggestue eller børnehave.
Når der bliver flere pensionister i forhold til personer i arbejde, opstår denne demografiske udfordring.
En aldrende befolkning / ændret forsørgerbyrde.
I denne model har staten et stort ansvar for at sikre borgernes velfærd.
Svar: Den universelle eller socialdemokratiske model.
Denne socialreform blev gennemført i 1933 og forbindes med Stauning-regeringen.
Kanslergadeforliget.
Når alle bidrager gennem skatten og kan få adgang til offentlige ydelser, bygger det på dette princip.
Solidaritetsprincippet.
Denne offentlige ydelse skal sikre indkomst, når man mister sit arbejde og opfylder betingelserne.
Dagpenge eller kontanthjælp, afhængigt af situationen.
Dette problem opstår, hvis offentlige udgifter på længere sigt vokser hurtigere end indtægterne.
Et finansieringsproblem eller underskud på de offentlige finanser.
Denne ydelse kan man søge, hvis man mister sit arbejde og opfylder bestemte krav.
dagpenge
i denne periode blev den danske velfærdsstat kraftigt udbygget
Især 1960’erne.
Når borgere får samme offentlige tilbud uanset indkomst, kaldes det ofte dette princip.
starter med u
Universalisme.
Dette princip betyder, at adgang til fx behandling i det offentlige sundhedsvæsen ikke afhænger direkte af ens indkomst.
Lige adgang / universalisme.
Når borgere med høj indkomst flytter til lande med lavere skat, kan det være et eksempel på denne udfordring.
Skattekonkurrence eller risiko for skatteflugt.
Når flere bliver ældre, kan det blive sværere at betale for pension og pleje. Hvad kaldes det?
En aldrende befolkning
Denne reform fra 1933 samlede og ændrede flere af datidens sociale ordninger.
Socialreformen i forbindelse med Kanslergadeforliget.
En høj skat kan både betale for velfærd og påvirke dette valg hos borgere og virksomheder.
investere eller tage ekstra timer.
Når en borger betaler noget af prisen for en offentlig service, fx daginstitution, kaldes det dette.
Brugerbetaling
Hvis en ydelse gør, at det økonomisk bedre kan betale sig ikke at arbejde, taler man om dette problem.
Svage arbejdsincitamenter / en fattigdoms- eller arbejdsløshedsfælde.
Nævn en måde, politikerne kan forsøge at skaffe flere hænder til arbejdsmarkedet.
Fx uddannelse, opkvalificering eller at få flere til at arbejde flere timer
Nævn én samfundsændring efter 2. verdenskrig, som gjorde udbygningen af velfærdsstaten mulig
Fx økonomisk vækst, højere skatteindtægter, industrialisering eller at flere kvinder kom ud på arbejdsmarkedet.
Forklar kort, hvorfor flere ældre kan lægge pres på finansieringen af velfærdsstaten.
Der bliver flere modtagere af pension og pleje i forhold til antallet af personer i arbejde, som betaler skat.
Nævn en vigtig forskel mellem en offentlig ydelse og en privat forsikring.
Offentlige ydelser finansieres typisk gennem skatter og regler fastsat politisk; private forsikringer afhænger typisk af en aftale og betaling til et forsikringsselskab.
Nævn én politisk løsning på mangel på arbejdskraft og forklar kort, hvordan den kan hjælpe.
Fx uddannelse/opkvalificering, tidligere eller senere tilbagetrækning, flere timer, bedre integration eller udenlandsk arbejdskraft