Betingelser i lovgivningen
Betingelser i lovgivningen
Lidt om henvendelser
Orientering - det' cool
Blandede bolsjer
100

Er § 110 et midlertidigt eller permanent ophold?

Det er et midlertidigt ophold, men det betyder jo ikke, at der er en tidsramme for opholdet

100

Hvem har ind- og udskrivningskompetence på § 110?

§ 110, stk. 4: Lederen træffer afgørelse om optagelse og udskrivning, jf. dog stk. 5.
Det er lederen af forsorgshjemmet, medmindre handle- og betalingskommunen opfylder kriterierne til at gøre brug af deres udskrivningskompetence i stk. 5.  


100

Hvem kan henvende sig om ophold på § 110?

§ 110 er under selvhenvenderprincip. Det betyder, at enhver, som tænker, at de har behov for ophold, kan henvende sig.
"Optagelse i en boform efter servicelovens § 110 kan ske ved direkte personlig henvendelse – det såkaldte selvmøderprincip – eller ved henvisning fra offentlige myndigheder eller forvaltningsgrene, herunder også andre tilsvarende boformer, selvom de ligger uden for kommunens eller regionens geografiske område. Henvisning bør i så fald ske efter forudgående kontakt til boformen." (Vejl. 9766 af 03/10/2023, pkt. 185)

100

Hvor mange juridiske orienteringspligter har forsorgshjemmet?

TO. Der findes både en i stk. 6 og stk. 7 af  § 110. 

100

Kan man bortvises fra et forsorgshjem rent juridisk?

Det kan opfattes som lidt af et snyde spørgsmål! Det kan man faktisk ikke. Man kan udskrives, - og det kan man så på to forskellige måder. Ved en ren rå udskrivning, så har borger ikke udvist en adfærd, som er uforenelig med tilbuddets husorden eller rammer. Det kan ske uden forudgående aftale eller med forudgående aftale. Borger har i såfald klageadgang til Ankestyrelsen. 

'Bortvisning' derimod sker for borgere, som har udvist den omtalte adfærd. Der er lovgivningsmæssigt lovforslag om at fjerne klageadgang til Ankestyrelsen for bortvisninger. Ankestyrelsen har tidligere truffet principafgørelse om, at de ikke mente, at de havde kompetence ind i 'bortvisninger' fra ophold efter § 110, men Ombudsmanden sagde næ, nej, dem skal i tage. Så nu kigges der ind i at ændre lovgivningen.  

200

Er det en betingelse for ophold efter § 110, at en person har psykiatriske udfordringer?

Nej, det er det ikke.

200

Er det en betingelse for ophold efter § 110, at personer ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig? 

Ja, man skal være uden bolig (boligløs) eller ude af stand til at være i sin bolig (funktionelt hjemløs).

200

Hvad er en henvendelse?

Det er ikke nok og ringe og spørge til, hvordan vi går og har det. En henvendelse sker, når borger møder op eller ringer og giver udtryk for ønske om/behov for ophold efter § 110. 

200

Hvilken orienteringspligt er nævnt i § 110, stk. 7?

Orientering ved udskrivning til handle- og betalingskommune. Vi skal helst inden og senest 3 hverdage efter udskrivning give orientering om udskrivning til handle- og betalingskommune. 

200

Kan man lave en husorden på et § 110?

Verdens korteste svar: Ja.
Verdens længste svar: 

Boformerne kan udarbejde husordener, som opstiller de nærmere regler og retningslinjer for beboernes ophold på tilbuddet.

Generelt for udformningen af husordener gælder, at de for det første skal være båret af saglige hensyn, der ikke må gå videre end nødvendigt af hensyn til § 110-boformens formål og virksomhed. For det andet gælder almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, herunder om proportionalitet og om at forskelsbehandling skal være sagligt begrundet. Og for det tredje kan borgernes friheds- og menneskerettigheder, først og fremmest i grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, medføre væsentlige begrænsninger i, hvordan man ud fra husordener kan regulere borgernes forhold. (Vejl. 9766 af 03/10/2023, pkt. 185)

300

Er det en betingelse, at personer har lovligt ophold i Danmark, for at kunne optages i 110?

"Personer, der ikke opholder sig lovligt her i landet, har ikke ret til ophold på en boform efter § 110. Det er boformens leder, der træffer afgørelse om optagelse, og som således skal vurdere, om der er tale om personer, der har lovligt ophold her i landet, og om den pågældende tilhører målgruppen. Tilsvarende gælder optagelse af besøgende i natcaféer m.v. etableret i tilknytning til en § 110-boform. Da der er tale om åbne tilbud uden visitation og registrering, kan det f.eks. pga. sprogproblemer m.m. være vanskeligt at vurdere, om der er tale om personer, der lovligt opholder sig her i landet, og som tilhører målgruppen. Der kan derfor være behov for en nærmere undersøgelse af de pågældendes baggrund og situation, som kan gennemføres indenfor 1-2 dage. Det er en betingelse for at opnå statsrefusion, at ydelsen til den enkelte er tildelt i overensstemmelse med lovgivningen. Hvis en ydelse er tildelt uden hjemmel, dvs. uden at personen har lovligt ophold, kan kommunen ikke opnå statsrefusion for den pågældende. Hvis en kommune uretmæssigt har modtaget statsrefusion, skal den tilbagebetales." (Vejl. 9766 af 03/10/2023, pkt. 184)

300

Er det en betingelse for ophold efter § 110, at personen betaler egenbetaling til handle- og betalingskommune?

Nej. Handle- og betalingskommunen har ret til opkrævning af egenbetaling, men det er ikke en betingelse for ophold. 

300

Skal borger afgive CPR.-nummer ved henvendelse?

Det kan vi ikke betinge os af, MEN det er vores fineste opgave at forklare borgere om vores indberetningspligt til Danmarks Statistik.  

300

Hvorfor har vi orienteringspligter?

Se, den er ikke lige til. Det er der jo faktisk flere årsager til. For det første vil vi gerne have betaling for opholdet fra start af, så vi skal fyre nogen på grund af dårlig økonomi i driften. For det andet vil vi gerne opstarte et godt samarbejde med handle- og betalingskommune fra opstart af opholdet! Rigtig gerne faktisk. For det tredje vil vi gerne i samarbejdets ånd give handle- og betalingskommunen besked om, hvor i landet de kan finde vedkommende. For det fjerde vil vi gerne understøtte handle- og betalingskommunens mulighed for at have et retvisende refusionsregnskab i forhold til hjemløsereformen. Kan du komme med flere væsentlige pointer?

300

Kan der være ventelister på § 110?

Nej, det kan der jo bare ikke. Vi skal altså sende dem videre til andre steder.
"Eftersom der er tale om et tilbud uden visitation for borgere med et akut behov, kan der ikke være ventelister til boformer efter § 110. Er det af pladshensyn ikke muligt at optage borgeren, skal § 110-boformens leder afsøge mulighederne for, at borgeren kan optages på en anden lignende boform. Boformer efter § 110 er landsdækkende. Der bør således altid kunne henvises til en boform efter § 110, der personalemæssigt er rustet til at håndtere de akutte og ofte krævende problemer, mange brugere af disse boformer har. [...]  Såfremt det ikke er muligt for boformslederen inden for rimelig tid at henvise borgeren videre til et andet tilbud efter § 110, som har en ledig plads, bør boformslederen rette henvendelse til borgerens handlekommune, således at kommunalbestyrelsen kan igangsætte tiltag for at hjælpe borgeren." (Vejl. 9766 af 03/10/2023, pkt .185)

400

Er det en betingelse for ophold efter § 110, at personen har særlige sociale problemer?

Ja, og vurderingen af et særligt socialt problem skal tolkes ind i øvrige kilder, som omtaler særlige sociale problemer.
"Alkohol- og stofmisbrug, blandingsmisbrug, psykisk lidelse, vold, kriminalitet, ringe arbejdsmarkedstilknytning, manglende sociale netværk, et omflakkende liv og rodløshed er blot nogle af de problemer, der hænger sammen med hjemløshed." (Vejl. 9766 af 03/10/2023, pkt. 183)

400

Skal personen have behov for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp?

Ja! Det er faktisk den ramme, som vi kan fylde ud med betingelser for vores forsorgshjem. Det kan aktiverende støtte i form af deltagelse i morgenboller. Med efterfølgende hjælp menes ikke, at man fra start af skal vise, at man også efter ophold, har et støttebehov. Det giver udelukkende mulighed for levering af efterforsorg. 

400

Skal henvendelser registreres?

Ja, for h. Fra 01/01/2025 har vi pligt til at indberette data på henvendelser på § 110. Derfor skal alle henvendelser, som ikke medføre ophold samme dag registreres på henvendelsesskema i Nexus. Henvendelserne skal helst registreres med cpr.-nummer. Der er da også lavet en klikvejledning til det. 

400

Hvilken orienteringspligt er nævnt i § 110, stk. 6?

Den skønne orientering om indskrivning. Den skal falde senest tre hverdage efter afgørelse om indskrivning. (Det er altså afgørelse til borger om indskrivning *rømmer sig*)

400

Hvad gør vi, hvis vi modtager henvendelse, fra en person, som vi vurderer, ikke opfylder betingelserne for ophold efter § 110?

Det kan være fordi, at borger har bolig og ikke kan vurderes funktionelt hjemløs. Det kan være fordi, at borger ikke fremstår med særlige sociale problemer. Og så videre.
Det er forklaringen, men ikke svaret på spørgsmålet. Vi laver en såkaldt 'afvisning', og det kræver, at vi træffer skriftlig afgørelse, som skal sendes til borgeren.
"Det bemærkes, at en afvisning er en afgørelse, der skal leve op til forvaltningsretlige krav om skriftlighed, begrundelse, klagevejledning mv." (Vejl. 9766 af 03/10/2023, pkt. 185)
Det skal vi faktisk også ved afvisning på grund af pladsmangel! Altså hvis vi skal være helt firkantede (og lovmedholdige)..

500

Skal personen have et akut behov for botilbud?

Med botilbud er der hverken henvisning til §§ 107 eller 108. Der tales her i lovteksten kun om tag over hovedet! Og svaret er ja. Vi skal faktisk ind og vurdere på akutheden af situationen. Det er det, som gør os i stand til at prioritere mellem henvendelser.
"Et akut behov opstår, når andre hjælpemuligheder er udtømte forud for et egentligt ophold på en boform. Der kan f.eks. være tale om en borger, der bor i egen bolig, men som ikke kan opholde sig i den uden den nødvendige hjælp, men hvor kommunen ikke kan igangsætte den nødvendige støtte med et varsel, som modsvarer den akutte situation. Der kan også være tale om borgere, hvis eneste alternativ til et ophold er gaden. Derved er både borgere i funktionel hjemløshed omfattet af akutbegrebet, ligesom borgere som har haft et længere ophold på gaden eller andre hjemløshedssituationer omfattet af akutbegrebet." (Vejl. 9766 af 03/10/2023, pkt. 183)

500

Skal vi vurdere, om der er andre relevante tilbud, og kan det betyde, at man ikke er i målgruppen for ophold under § 110?

Ja, det skal vi i princippet. "Borgere, der har særlige sociale problemer, som bedst imødekommes ved andre tilbud efter serviceloven, f.eks. bostøtte i eget hjem efter servicelovens §§ 85 eller 85 a eller støtte gennem et midlertidigt eller længerevarende botilbudsophold skal som udgangspunkt ikke opholde sig på boformer efter servicelovens § 110. Ligeledes gælder det, at borgere, der oplever et akut boligproblem, der ikke har været til at forudse, og derfor er husvilde, skal have hjælp efter servicelovens § 80 om midlertidig husly. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor boligen er brændt eller på anden måde ødelagt, og i tilfælde, hvor borgere alene bliver sat ud af deres bolig pga. huslejerestance, ulovlig beboelse m.v. Personer, der er husvilde og i målgruppen for servicelovens § 80, kan således kun i helt særlige tilfælde og som en absolut nødløsning gennem en anmodning fra en kommune få ophold på en boform efter § 110 for en kortere periode. Der kan være borgere i målgruppen for servicelovens § 80, der også har særlige sociale problemer og dermed også er i målgruppen for ophold på boformer efter § 110." (Vejl. 9766 af 03/10/2023, pkt. 183)

500

Kan vi tage i mod henvendelse fra pårørende?

De kan da ringe, men vi kan ikke gøre andet, end at bede vedkommende om selv at tage kontakt.
HEMMELIGT BONUSSPØRGSMÅL: Skal henvendelse fra pårørende registreres? 











Svar: Ja! Det skal de faktisk. 

500

Hvad skal sådan en orientering indeholde?

Det fremgår af § 110, stk. 8, at den som MINIMUM skal indeholde personens navn og cpr-nummer samt dato og begrundelse for henholdsvis optagelsen og udskrivningen.
Hvis nu du på quizzen har gennemgået betingelserne for ophold efter § 110, så kan du måske regne dig frem til, at en begrundelse for indskrivning betyder den socialfaglige vurdering af borgerens opfyldelse af disse betingelser. På samme vis ved udskrivning skal det begrundes, hvorfor borger ikke længere opfylder betingelser.  

500

Skal der være klagevejledning i vores afgørelser?

Jamen dog, om der skal.
Se her: SEL § 166, stk. 2: "Afgørelser efter § 109, stk. 3, og § 110, stk. 4, der træffes af lederen af boformen, kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område." Så tjekker man lige op; hvad er det nu stk. 4 er for en fidus? Jamen, det er både indskrivning og udskrivning!
Sidste krølle: "Afgørelser om optagelse eller udskrivning fra en § 110-boform, som træffes af lederen af boformen, jf. servicelovens § 110, stk. 4, kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven. Det betyder, at Ankestyrelsen kan tage stilling til de retlige spørgsmål, der ligger til grund for boformslederens afgørelse om optagelse og udskrivning, jf. retssikkerhedslovens § 69. Det bemærkes, at en bortvisning er en udskrivning og kan derfor efter samme regler påklages til Ankestyrelsen. En borger kan eventuelt bortvises i tilfælde, hvor borgeren udøver vold eller fremsætter trusler om vold mod personale eller øvrige beboere på boformen efter servicelovens § 110.
Det er kun den person, som afgørelsen vedrører, der kan indgive klage. Fristen for at indgive klage er fire uger efter, at borgeren har modtaget afgørelse om enten optagelse eller udskrivning. Klageadgangen indebærer blandt andet, at lederen af § 110-boformen skal have anledning til at genvurdere afgørelsen om afslag på optagelse eller udskrivning, inden Ankestyrelsen behandler klagen, og borgeren skal derfor indgive klagen til lederen af boformen. Såfremt boformslederen ikke kan give klageren fuldt ud medhold, sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har i den forbindelse mulighed for at tillægge klagen opsættende virkning, dvs. at afgørelsen først får virkning, når Ankestyrelsen har truffet afgørelse. En fast track-ordning forpligter, jf. § 15 i bekendtgørelse nr. 1152 af 7. juni 2021 om retssikkerhed og administration på det sociale område, Ankestyrelsen til så vidt muligt at træffe afgørelse i sager om klager over afgørelser efter servicelovens § 110, stk. 5, om udskrivning af en borger fra en boform efter § 110 inden otte uger." (Vejl. 9766 af 03/10/2023, pkt. 187)