Industrialiseringen
Det Sort-Hvide USA
Oldtidens Ægypten
Metode og teori
Wildcard (1.- og 2.g)
100

Et politisk parti, der blev grundlagt i 1878 som arbejdernes parti.

Hvad er Socialdemokratiet?

100

Et navn på et fiktiv karakter, der blev associeret med de raceadskillelseslove, som fandtes i sydstaterne fra ca. 1880-1965.

Hvad er Jim Crow?

100

Betegnelsen for den periode i ægyptisk historie, der strækker sig fra ca. 1500-1000 f.v.t.

Hvad er Det Ny Rige?

100

En kildetype, hvor kildens afsender har været øjenvidne til en begivenhed.

Hvad er en førstehåndskilde?

100

En betegnelse for perioden, der startede i 1918 og sluttede i 1939.

Hvad er mellemkrigstiden?

200

Denne industri var en af de tydeligste markører for industrialiseringen. Arbejdet foregik på fabrikker med dårlig udluftning og høj luftfugtighed og blev udført ved spindemaskiner.

Hvad er tekstilindustrien?

200

Præsident under den amerikanske borgerkrig. Kendt for at afskaffe slaveriet.

Hvem er Abraham Lincoln?

200

En ægyptisk gud, der ofte blev fremstillet iført bandager og med et grønt hoved. Guden associeres med dødsriget og efterlivet.

Hvem er Osiris?

200

Et begreb, der bruges som fagudtryk for, at en historisk kilde er påvirket af en bestemt ideologi, menneskesyn, religion eller lignende.

Hvad er tendens?

200

Betegnelse for den periode i Roms historie, der kom efter Republikken, og som startede omkring år 27 f.v.t.

Hvad er Kejsertiden?

300

Den danske socialist, der er blevet kendt som den første leder af den socialistiske bevægelse i Danmark. Han skrev bl.a. en række artikler i bladet "Socialisten".

Hvem er Louis Pio?

300

En lov i USA fra 1820, der søgte mod at bevare balancen mellem nordstater og sydstater. Konkret fastlagde den en grænse mellem slavestater og ikke-slavestater.

Hvad er Missourikompromiset?

300

Her blev hovedparten af faraonerne begravet ind i klippevæggen i udhuggede gravkamre.

Hvad er Kongernes Dal?

300

Et kildekritisk begreb, der bruges til at udtrykke, at kilden kan bruges til at bevise noget fra fortiden.

Hvad er et levn?

300

Fredsaftalen, der markerer afslutningen på Første Verdenskrig

Hvad er Versaillesfreden (Versaillestraktaten)?

400

Karl Marx' berømte skrift fra 1848, som dannede grundlaget for den kommunistiske ideologi.

Hvad er Det Kommunistiske Manifest?

400

En periode i amerikansk historie, der startede efter den amerikanske borgerkrig og sluttede i 1877. Perioden var en tid, hvor sydstaterne skulle genintegreres i USA, men uden slaveri.

Hvad er Rekonstruktionstiden ("Reconstruction")?

400

Hovedbyen, hvor tempelkomplekset Karnak ligger.

Hvad er Theben?

400

Begreb, der dækker over det princip, at man ordner fortidens begivenheder efter forskellige kriterier, sådan at vi kan konstruere perioder, der hedder "Antikken", "Middelalderen" osv.

Hvad er periodisering?

400

Paven, som i den berømte tale i Clermont i 1095 opfordrede til det første korstog.

Hvem er Pave Urban II?

500

En aftale, der blev indgået på det danske arbejdsmarked mellem arbejdsgiverforeningerne og arbejdernes fagforeninger i 1899, og som siden har fået stor betydning for måden at fastsætte løn- og arbejdsvilkår på i Danmark.

Hvad er Septemberforliget?

500

En lov, der blev gennemført af den amerikanske Kongres i 1964, som forbød diskrimination på baggrund af bl.a. race og hudfarve. Loven markerer en afgørende sejr for borgerrettighedsbevægelsen.

Hvad er the Civil Rights Act ("Borgerrettighedsloven")?

500

En kvindelig farao, der byggede et berømt dødetempel til sig selv.

Hvem er Hatshepsut?

500

Et begreb for det historiesyn, hvor man generelt mener, at historien har udviklet sig positivt mod en bedre og bedre verden. Har man dette historiesyn vil man mene, at forandringer medfører positive forandringer.

Hvad er det progressive historiesyn?

500

Året, hvor reformationen blev gennemført i Danmark.

Hvad er år 1536?