Hvad var Storbritannien og Frankrigs motiv i fredsforhandlingerne?
Storbritannien ville have Tyskland til at betale, og Frankrig ville svække Tyskland mest muligt.
Hvorfor sagde man, at solen aldrig gik ned over det britiske imperium?
Fordi det strakte sig over så meget af verdenen så der var altid et sted hvor solen var oppe
Hvad er Kong Leopolds formål med at kolonisere Congo?
Kong Leopolds "officielle" formål er at civilisere de sorte. Ligeledes vil han indføre kristendommen. Reelt set er han dog mere interesseret i magt og rigdom.
Hvad er imperialismens mål og strategier
Imperialismen gik ud på at skabe rigdom og magt ved at udnytte kolonier og kontrollere strategiske områder og handelsruter, som Storbritannien gjorde for at beskytte adgangen til Indien.
Hvorfor blev Indien kaldt “imperiets juvel”?
Målt på størrelse, økonomisk betydning og politisk magt var Indien den vigtigste koloni. Det var afgørende for Storbritanniens status som verdens supermagt. Det spillede en stor rolle for fx briternes krigsstrategi. I 1800-tallet blev Indien derfor omtalt som “The Jewel in her Crown”, da dronning Victoria også blev Kejserinde af Indien.
Hvordan fremstillede englænderne og franskmændene krigen?
Som en kamp mellem demokrati og humanitet mod diktatur og barbari. Tyskerne blev kaldt "hunner", og deres krigsførelse blev skildret som særlig brutal.
Hvordan var briternes forhold til Indien?
De ønskede at være dominerende og kontrollere landet, men samtidig var mange fascinationer af Indien og havde sympati over for Indiens kultur og historie. Det blev anerkendt, at Indiens civilisation var ældre og smukkere end deres egen protestantiske og nytteprægede tankegang.
Hvem var Frederik Olsen?
Frederik Olsen var en dansk soldat, som senere fik en stor karriere i Congo.
Hvad er forudsætningerne for imperialisme?
Imperialismen byggede på industrialiseringens nye teknologi og våben, bedre medicin mod tropesygdomme og ideologier, der retfærdiggjorde vestlig dominans.
Hvordan adskilte det britiske Raj sig fra andre britiske besiddelser?
Det britiske styre i Indien var hverken en almindelig kronkoloni, en bosætterkoloni eller et dominion. Få britere bosatte sig i Indien. Kontrollen bestod af samarbejde med indiske fyrster og herskere. derfor blev Raj en helt særlig form for imperial besiddelse, hvor briterne både styrede direkte og indirekte gennem indiske magthavere.
Hvordan fremstillede USA krigen?
Som en kamp for høje idealer. USA ville gøre verden "safe for democracy" og gøre krigen til "the war to end all wars".
Hvad menes der med begrebet “Cape to Cairo”?
Udtrykket henviser til den britiske drøm om et sammenhængende afrikansk imperium fra Kap Det Gode Håb (Sydafrika) til Kairo (Egypten) - altså et bånd af britiskkontrollerede territorier tværs gennem Afrika fra syd til nord.
Hvordan underlægger Leopold sig Congo?
Leopold indgik trakter – skriver kontrakter med lokale høvdinge, bruger brutal militær magt, gør den sorte befolkning til slaver
Hvad var de tre problemer der udgjorde den økonomiske baggrund for imperialismen?
Imperialismen blev drevet af økonomisk krise og behov for nye investeringsområder, behovet for nye markeder til europæiske varer og manglen på råstoffer som gummi, bomuld og metaller.
Hvordan påvirkede den etniske sammensætning afkoloniseringen i Afrika?
Afrikas befolkning bestod af mange forskellige folkegrupper med egne sprog og kulturer. De grænser, som europæerne havde lavet, tog ikke hensyn til disse forskelle. Derfor kom mange forskellige folk til at bo i samme land efter uafhængigheden.
Det skabte uenighed og konflikter, fordi grupperne ikke altid havde en fælles historie eller følte sig som ét folk. Det gjorde det svært for de nye afrikanske lande at blive stabile og samlede.
Hvilken begivenhed udløste krigen?
Attentatet på den østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinand og hans hustru den 28. juni 1914 i Sarajevo af Gavrilo Princip udløste krigen.
Hvordan opfattes den britiske kolonisering af Indien i eftertiden?
Der er to syn et kritisk og mere positivt: Det kritisk syn lægger vægt på, at britisk kolonistyre førte til fattigdom, interne konflikter og hungersnød med millioner af døde. Det positive syn fremhæver opbygning af institutioner som infrastruktur og uddannelse.
Hvilke ressourcer var særligt værdifulde og hvordan blev de indsamlet?
Særligt naturgummi, som indsamles ved, at slaverne arbejder på jernbanebyggerier.
Dog var der den betingelse, at mænd, kvinder og børn får tildelt en "kvote" for, hvor meget gummi de skal indsamle. Kvoten er typisk stor. Opfyldes kvoten ikke får de besøg af hæren, som simpelt dræber.
Hvad er forskellen på kolonisering og imperialisme?
Kolonisering er, når et land overtager og bosætter sig i et fremmed område, mens imperialisme er den bredere politik, hvor en stormagt udvider sin magt og indflydelse politisk, økonomisk eller militært. Kolonisering er altså en metode under imperialismen.
Redegør for afkoloniseringen af Afrika
Fra 1956 til 1966 blev næsten hele Afrika uafhængigt. Det skete hurtigere, end europæerne havde troet. Mange europæere var flyttet til Afrika, og de lokale befolkninger følte sig truede. Det skabte konflikter og oprør mod kolonimagterne. Flere steder ville de hvide bosættere ikke give magten fra sig, for eksempel i Algeriet, Kenya og Sydrhodesia (Zimbabwe). Omkring 1965 var det stort set kun Portugal, der stadig havde kolonier i Afrika. Fra 1975 til 1994, blev også disse kolonier frie, og det hvide mindretal mistede magten i Sydafrika i 1994.
Hvorfor startede 1. verdenskrig på Balkan?
Balkan var et spændingsfyldt område efter det Osmanniske Riges svækkelse. Serbien ønskede at samle de sydslaviske folk til et Storserbien, hvilket stod i konflikt med Østrig-Ungarn, som kontrollerede Bosnien. Mordet på Franz Ferdinand blev en udløser for konflikten mellem Serbien og Østrig-Ungarn.
Redegør for den britiske erobring af Indien
Den britiske erobring af Indien startede med East India Companys handelsstationer og blev udvidet efter 1760’erne, især efter sejren over Frankrig. Midt i 1800-tallet kontrollerede briterne hele området, og i 1858 overtog den britiske stat magten fra selskabet.
Hvorfor gør congoleserne ikke modstand?
Congoleserne er ikke en samlet befolkning, men derimod 200 stammer med 400 forskellige sprog. Derudover er europæernes våbenmagt så overlegen, at en evt. modstand fra congoleserne ingen nytte ville have.
Redegør for Paul Kennedys teori om “imperial overstretch”
Kennedys teori siger, at imperier falder, fordi de spreder sig for langt og bruger flere ressourcer på militær kontrol, end økonomien kan bære, hvilket til sidst får dem til at kollapse.
Redegør for afkoloniseringen af Asien
Efter 2. Verdenskrig begyndte mange asiatiske lande at blive selvstændige. I årene 1945 til 1954 fik de fleste asiatiske kolonier deres frihed. Lande som Indien, Indonesien, Vietnam, Laos og Cambodia blev uafhængige.
Storbritannien gav slip på Indien, som var den vigtigste del af det britiske imperium. Indonesien kæmpede mod Holland for at blive frit. Fransk Indokina (Vietnam), Laos og Cambodia blev først selvstændige efter en otte år lang krig. Frankrigs opgivelse af Indokina betød afkoloniseringens fase et, den asiatiske del, Asiens lande havde gamle kulturer og var mere udviklede end mange afrikanske kolonier, så de var bedre forberedte på at blive selvstændige.