De fire takter
Stempel og stempelringe
Ventiler og knastaksel
Turbo og ladeluft
EGR
Udmåling og fejlfinding
100

Hvad hedder dieselmotorens fire takter i den rigtige rækkefølge?

Indsugning, kompression, arbejde/komp og udstødning.

100

Hvilken motordel forbinder stemplet med krumtapakslen?

Plejlstangen. Den er forbundet med stemplet gennem krydspinden.

100

Hvilken aksel styrer ventilernes åbne- og lukketidspunkter?

Knastakslen.

100

Hvad driver turbinen i en almindelig turbolader?

Energien i motorens udstødningsgas.

100

Hvad betyder EGR på dansk?

Udstødningsgasrecirkulation – en del af udstødningsgassen føres tilbage til motorens indsugning.

100

Hvilken måling bruger vi til at kontrollere trykket, som en cylinder opbygger under kompression?

En mekanisk kompressionsmåling med en trykmåler.

200

Hvilken vej bevæger stemplet sig under kompressionstakten, og hvad sker der med luftens temperatur?

Stemplet bevæger sig mod øverste dødpunkt. Luften komprimeres, og temperaturen stiger.

200

Hvad er olieskraberingens vigtigste opgave?

At fjerne overflødig olie fra cylindervæggen, så oliemængden begrænser, mens der fortsat er smøring.

200

Motorens krumtapaksel kører med 1.400 omdr./min. Hvor hurtigt roterer knastakslen i en firetaktsmotor?

700 omdr./min. Knastakslen roterer med halvdelen af krumtapakslens hastighed.

200

Hvad gør turboladerens kompressor ved indsugningsluften?

Den komprimerer luften og øger dens tryk, inden den føres videre til motoren.

200

Hvilken gruppe skadelige stoffer skal EGR især mindske dannelsen af?

Kvælstofoxider, NOx.

200

Hvilken måling kan både undersøge cylinderens tæthed og hjælpe med at finde, hvor luften slipper ud?

En cylinderlækagemåling.

300

Hvad får dieselbrændstoffet til at antænde i en almindelig dieselmotor?

Brændstoffet indsprøjtes i den varme, komprimerede luft og selvantænder.

300

Nævn til opgaver, som kompressionsringene har.

De tætner mod kompressions- og forbrændingstryk og leder varme fra stemplet til cylindervæggen.

300

Hvordan bortledes varme fra en udstødningsventil? Nævn til veje.

Gennem ventilsædet, når ventilen er lukket, og gennem ventilstammen til ventilstyret og topstykket.

300

Hvad er intercoolens opgave, og hvor i luftens vej sidder den?

Den køler ladeluften efter turboladerens kompressor og før motorens indsugning.

300

Hvad er EGR-kølerens opgave?

At køle den recirkulerede udstødningsgas, inden den føres tilbage til motorens indsugning.

300

Hvad kontrollerer man med Plastigauge ved krumtapakslens sølelejer?

Det radiale lejeslør – spillerummet mellem sølen og lejeskålen.

400

Hvor mange grader drejer krumtapakslen gennem alle fire takter, og hvor mange arbejdsslag har hver cylinder i det forløb?

720 grader, svarende til at omdrejninger. Hver cylinder har ét arbejdsslag

400

Hvad er forskellen på ringgab og ringrillegab?

Ringgab er åbningen mellem stempelringens ender. Ringrillegab er spillerummet mellem ringen og ringrillens sideflader i stemplet

400

Hvorfor skal knastaksel og krumtapaksel være korrekt taktet i forhold til hinanden?

Så ventilerne åbner og lukker på de rigtige tidspunkter i forhold til stemplernes bevægelse.

400

Hvordan begrænser en wastegate den energi, der driver turboladeren?

Den åbner en passage, så en del af udstødningsgassen ledes uden om turbinehjulet.

400

Hvorfor kan tilbageført udstødningsgas mindske dannelsen af NOx?

Den ændrer cylinderfyldningens sammensætning, sænker iltkoncentrationen og begrænser de høje forbrændingstemperaturer, som fremmer NOx-dannelse.

400

En elektronisk kompressionsmåling ud fra startomdrejninger viser én svag cylinder. Har du dermed bevist, at stempelringene er defekte?

Nej. Målingen viser en forskel i cylindrenes kompressionsevne, men angiver ikke årsagen. En cylinderlækagemåling kan hjælpe med at lokalisere udætheden.

500

Stemplet står i øverste dødpunkt. Hvorfor er det ikke nok til at afgøre, om cylinderen er klar til arbejdsslaget?

Stemplet er i øverste dødpunkt to gange i en firetaktscyklus: mellem kompression og arbejde samt mellem udstødning og indsugning. Man skal derfor også kende ventilernes stilling eller motorens taktstilling.

500

En motor har stort olieforbrug, men kompressionsmålingen er normal. Kan fejlen stadig ligge ved stempelringene? Forklar.

Ja. Olieskraberingene kan være slidte eller fastsiddende, så de ikke regulerer olien på cylindervæggen korrekt, mens kompressionsringene stadig tætner tilstrækkeligt. Normal kompression udelukker derfor ikke fejl på olieskraberingene.

500

Hvordan kan for lille ventilspillerum medføre både dårlig kompression og en brændt ventil?

Ventilen kan miste sit spillerum og blive holdt lidt åben, når motoren bliver varm. Så slipper kompressionstryk ud, og ventilen får dårligere varmeafledning gennem kontakten med ventilsædet.

500

Hvad er forskellen på, hvordan en wastegate og en VGT regulerer turboladeren?

En wastegate leder en del af udstødningsgassen uden om turbinen. En VGT ændrer turbinens indløbsgeometri og regulerer dermed gasstrømmen gennem turbinen.

500

Hvorfor kan for stor EGR-mængde give øget soddannelse, selv om EGR bruges til at mindske NOx?

For meget recirkuleret udstødningsgas reducerer mængden af tilgængelig ilt i cylinderen. Det kan give mere ufuldstændig forbrænding og øget soddannelse, selv om de lavere forbrændingstemperaturer begrænser NOx.

500

En cylinder har lav kompression. Under en korrekt udført cylinderlækagemåling høres tydelig luft ved indsugning. Hvilken fejl peger det på?

En udæt indsugningsventil eller et udæt ventilsæde – eller at ventilen holdes åben, eksempel på grund af forkert ventiljustering. Målingen viser lækagens vej, men siger ikke alene den præcise årsag.