Arbejdsmarkedets udvikling
Hvor stor en del af befolkningen var i 1800-tallet beskæftiget i landbruget?
Mere end halvdelen af befolkningen og før var tallet endnu større.
Hvad betyder arbejdskraftens frie bevægelighed?
Det betyder, at uanset hvor man bor i Europa, så skal man frit kunne rejse til et andet land i EU og tage arbejde.
Hvad kaldes forhandlingerne mellem arbejdstagerne og arbejdsgiverne?
Forhandlingerne kaldes overenskomstforhandlinger
Hvad betød det stigende antal mennesker i byerne for servicefagene?
Det gjorde at behovet for servicefag blev markant større og det betød flere jobs til fx lærere, sygeplejersker og pædagoger.
Hvorfor rykker danske virksomheder og firmaer til andre lande?
De flytter blandt andet for at få adgang til billigere arbejdskraft.
Hvilke tre dele bygger den danske model på?
Hvad hedder de tre slags erhverv?
Det primære erhverv, det sekundære erhverv og det tertiære erhverv.
Hvad kunne en god konsekvens ved at virksomhederne er rykket til andre lande være?
Det kunne fx være at vi kan købe vores varer billigere her i Danmark, fordi de har været billigere at producere.
Hvem er ikke en del af arbejdsstyrken?
Børn, studerende og pensionister bliver ikke regnet som en del af arbejdsstyrken.
Hvad betød den digitale tidsalder og teknologiens indtog?
Det betød at rigtig mange danskere har fået arbejde med computer og teknologi.
Danmark var før et produktionsland. Hvad er det nu?
Danmark er gennem tiden blevet til et vidensland, der sælger viden i stedet for genstande.
Hvad kan man for eksempel gøre hvis man vil udvide arbejdsstyrken?
Man kan fx hæve pensionsalderen, så ældre er nødt til at arbejde længere eller man kan reducere det antal år, man kan modtage SU.
Hvad betød de nye opfindelser såsom dampmaskinen for antallet af jobs i byerne?
Det betød blandt andet, at produktionen af alt fra tøj til øl kunne laves i langt større mængder og dermed give jobs til mange flere i byerne.
Hvad er de fire friheder?
Hvad er trepartsforhandlinger?
Trepartsforhandlinger er når staten allerede fra starten af deltager i forhandlingerne. Det sker oftest når der skal ske større ændringer i arbejdsmarkedet fx hvis der skal laves om i dagpengereglerne.