Bevægeapparatet (humanbiologi) Alime

Knogler

100

Hvor mange forskellige typer knogler findes der? Og giv en beskrivelse på de forskellige typer knogler samt placering.

Rørknogler (diafyse, epifyse, epifyseskiven, marvhulen, periost, edosteum) Flade knogler (tykt lag spongiøs væv mellem 2 tynde lag kompakt væv) Terningeformede knogler (ca. lige lange, tykke og brede, minder om epifysen - kompakt knogle gruppe) Uregelmæssige knogler (passer ikke i de øvrige kategorier - form afhængig af funktion) Placering: Rørknogler = Humerus, radius, ulna, mellemhånden, fingene, femur, tibia, mellemfoden & tæerne. Fladeknogler = Ribbenene, brystbenet, skulderbladet, hoftebenenes vinger og dele af kraniet. Terningeformede = hånd- og fodroden Uregelmæssige = ryghvirvlerne og små knogler i kraniet.

200

Beskriv hvordan en rørknogle vokser, og hvor den vokser?

Vækst i bredden: Foregår ved at osteoblasterne nydanner knoglevæv på ydersiden af knoglen (men inden under periost) -> knoglen bliver tykkere. Vækst i længden: Foregår i epifyseskiven Hyalin brusk cellerne i epifyseskiverne deler sig og producerer brusk væv -> hyalin brusk celler vokser og modnes ->forkalkes og cellerne dør -> Osteblaster danner derved nyt knoglevæv på det forkalkede -> knoglen bliver længere.

300

Beskriv kort den histologiske opbygning af en knogle. Og beskriv knoglevæv (angiv hvor mange typer der er).

Se tegning i noter (knogle består af ekstracellulær matrix + knogle celler (osteoblaster, osteoclaster og osteocytter) Spongiøst knoglevæv: Består af tynde bjælker som adskiller en masse hulrum, hvori der er rødt knoglemarv. Kompakt knogle væv: Er tæt pakket og har kun ganske få hulrum. Kompakt knoglevæv er organisret i osteoner, hvor der i hvert osteon består af en central kanal med blodårer, nerver og løst bindevæv.

400

Hvad er de latinske navne af skulderblader, kravebenet, de to hofteben, korsbenet, overarm, underarm, lår, knæskal og underben? (Beskriv kort opbygningen og funktionen af bækkenet og skulderåget samt opbygningen af håndens og fodens skelet)

Skulderbladet = Scapula Kravebenet = clavicula To hofteben = Os coxae Korsben = Os sacrum Overarm = humerus Underarm = radius + ulna Lår = femur Knæskal = patella Skinnebenet = tibia Lægbenet = fibula Bækkenet: Skelettet i bækkenet danner en ring, som består af tre dele: de to hofteben, os coxae, og korsbenet i rygsøjlen, ossacrum. Hvert hofteben er dannet af en sammensmeltning af tre knogler, nemlig tarmbenet, sædebenet og skambenet. De to hofteben mødes og er forbundet med en symfyse. Funktionen af bækkenet er at være forankringssted for underekstremiteten, at støtte kroppens vægt og beskytte organer.Kvinders bækken adskiller sig fra mænds ved at være bredere, kortere og mere mobilt. Skulderåget: Skulderåget består af to par knogler, som forbinder overekstremiteten til kroppen. Hvert par består af et skulderblad, scapula, og kravebenet, clavicula. Scapula er en flad, triangulær knogle, mens clavicula er en lang, svagt s-formet knogle. Funktionen af skulderåget er at sørge for stor mobilitet for overekstremiteten. Hånden: Hånden består af håndroden, mellemhånden og fingren. Håndroden består af 8 små knogler som er arrangeret i 2 rækker af 4 knogler. Mellemhånden består af 5 rørknogler som er forbundet til fingrene. Fingrene består af 3 knogler hver undtagen tommelfingeren som består af 2 knogler. Foden: Foden består af fodroden, mellemfoden og tæerne. Fodroden består af 7 små terningeformede knogler. Mellemfoden består af 5 rørknogler Tæerne består af 3 rørformede knogler undtagen stortåen som består af 2.

500

Hvordan foregår og reguleres knogleremodelleringen?

Remodelleringen kan foregå: Indefra: Osteoclaster bevæger sig via. blodbanen i det centrale rum -> nedbryder knoglevæv indefra -> Osteoblaster danner nyt knogle væv rundt om blodkarret. Udefra: Osteoclaster i periost nedbryder knoglevæv udefra -> dannes riller i knoglen -> osteoblaster producerer nyt knoglevæv. Årsager: Konstant udskiftning af knoglevæv Helingsproces efter en fraktur Knoglen tilpasses den belastning den udsættes for.

Ledanatomi og fysiologi og ryganatomi

100

Hvor mange typer uægte led findes der? (Beskriv dem!)

2 typer uægte led (% synovial ledhule): Fibrøse forbindelser: Består af fibrøs bindevæv og har begrænset bevægelighed da den ikke har nogen ledhule. •Suturer: Mellem de fleste af kraniets knogler •Syndesmoser: mellem radius og ulna Bruske forbindelser: Knogler forbundet af hyalin brusk eller fibrøs brusk •Symfyser: To knogler forbundet af fibrøs brusk (fx os coxae)

200

Hvad består ægte led af? (Lav en skitse!)

Et ægte led er en ledforbindelse med bruskbeklædte ledflader samt en ledhule med ledvæske omgivet af en ledkapsel. Et ægte led adskiller sig fra øvrige led ved at være omgivet af en fibrøs ledkapsel, indeholdende ledvæske. Ledfladerne er beklædt med ledbrusk (hyalin brusk), der som alt andet brusk mangler blodkar og nerver, hvorfor ægte led kan tåle høje belastninger uden nævneværdig smerte eller blødning. Ledbrusken er blødere og mere glat end knoglevævet, hvorfor den af denne grund giver efter ved belastning og tillader også, at knogleenderne kan bevæge sig i forhold til hinanden uden nævneværdig friktion. Indersiden af ledkapslen og overfladen af knoglefladerne der ikke er beklædt med ledbrusk er beklædt med en synovialhinde. Denne hinde danner således et rum i ledhulen. Synovialhinden producerer en sej væske – synovialvæsken – som fylder ledhulen, smører ledfladerne og ernærer ledbrusken. Væsken danner kohæsionskræfter, der gør at ledfladerne er vanskeligt at adskille. Knoglerne i ægte led holdes sammen af kraftige ledbånd, ligamenter.

300

Beskriv forskellige typer af ægte led (hæng..., ... , ...) og kom med eksempler.

Hængselled: *Består af en ledskål og et valseformel ledhoved. *Stramme ledbånd som kun tillader bøje- og strækkebevægelser. *To vejs bevægelse (kun om en akse) *Ex: knæ- og albueled Kugleled: *Består af en ledskål og et kugleformet ledhoved. *Giver en stor bevægelighed (kan bevæge sig om flere akser) *Ex: Skulderled og hofteled Glideled: *To glatte knogleoverflader som roterer i forhold til hinanden. *Begrænset bevægelighed *Ex. Leddene mellem ledtappene i ryghvirvlerne.

400

Man deler rygsøjlen op i 5 dele: Cervical, thoracal, lumbal, sacrum & coccyx. Hvor mange ryghvirvler findes der i hver del?

7 cervicale ryghvirvler (bøjer indad/lordoser) 12 thoracale ryghvirvler (bøjer udad/kyfoser) 5 lumbale ryghvirvler (bøjer indad/lordoser) (HUSKE REGEL: 7-mogenmad, 12-frokost & 5-aftensmad)

500

Beskriv struktur og funktion af ryghvirlerne. & Beskriv opbygningen og funktionen af intervertebral diskus.

Ryghvirvel: Hver hvirvel består af et hvirvellegem og en hvirvelbue. Hvirvellegemerne er forbundet med hinanden med bruskskiver, intervertebral disk. Hvirvelbuerme udgår fra bagsiden af hvirvellegemerne og afgrænser hvirvelkanalen, hvor rygmarven og nerverødderne ligger. På hvirvelbuerne er der tapper, som bl.a. fungerer som forankringspunkter for muskler og ligamenter. Hvirvelbuerne har desuden ledtappe, der kontakter tilsvarende ledtappe på nabohvirvlerne. Disse tappe danner led mellem hvirvlerne. Funktionerne er 1)Støtte hovedet og torso (krop, uden hoved og legemer). 2) Beskytte rygmarven. 3)Lade spinalnerver gå ud fra rygmarven 4)Et sted hvor muskler kan hæftes til. 5) Tillade bevægelse af hovedet og torso. Intervertebral diskus: Disci intervertebrales er symfyser, som sørger for yderligere støtte og gør, at vertebrae ikke gnider direkte op ad hinanden. Disci intervertebrales’ indre del, nucleus pulposus (blød masse) er omgivet af det ydre lag, annulus fibrosus (en fribrøs ring). Denne opbygning muliggør en effektiv affjedring. Det tryk, som forplanter sig op gennem rygsøjlen, når man træder ned på et hårdt underlag, dæmpes ved, at de intervertebrale diske presses sammen. Samtidig tillades små bevægelser mellem vertebrae.

Skeletmuskler

100

Hvordan er den strukturelle opbygning af en muskel?

Skelet muskel -> muskelfasikler -> bundter af muskelfibre -> myofibriller -> myofilamenter (actin, myosin, sammen=sakromér)

200

Beskriv en motorisk enhed. Hvordan aktiveres muskelcellen? (motor endeplade)

Motorisk enhed: En motorisk enhed består af en motorisk neuron og alle de muskelfibre som den motoriske neuron indeholder. Aktivering af muskelcellen: Et aktionspotentiale når frem til den præsynaptiske terminal -> Ca2+ diffundere ind i den præsynaptiske spalte -> Acetylcholin (neutransmitter) frigøres fra den præsynaptiske terminal -> Acetylcholin diffunderer over i den synaptiske kløft -> Acetylcholin binder sig til receptorer på den postsynaptiske membran -> Receptor styrede Na+-kanaler åbnes -> Na+ diffundere ind i muskelcellen -> Depolarisering af den postsynaptiske membran -> Aktionspotentiale i muskelcellen -> Resterende acetylcholin nedbrydes ->acetylsyre + colin -> gentagne aktionspotentialer ->vedvarende kontraktioner.

300

Hvad er sakroplasmatisk reticulum & T-rør (t-tubuli)?

Sakroplasmatisk reticulum: Et lukket rørsystem som emballerer myofibrillerne i en skeletmuskelcelle eller hjertemuskelcelle. Udvidede afsnit af rørsystemet (terminale cisterner) i kontakt med T-tubuli fungerer som calciumdepoter hvorfra calcium-ioner (Ca2+) frisættes og aktiverer myofibrillernes sammentrækning når cellen depolariseres af et aktionspotential. Andre dele af rørsystemet pumper Ca2+ tilbage i cisternerne. T-tubuli: En række rørformede ting i sacrolemma, som stikker ind i musklen. T-tubuli er med til at sprede aktionspotentialet til de centrale dele af muskelcellen.

400

Beskriv princippet i exitationskontraktionskoblingen.

Exitations-kontraktionskobling er hvor aktionspotentiale i muskelcellen bevirker kontraktioner i muskelcellen. Denne kontraktion foregår som følgende: Der dannes et aktionspotentiale i sacrolemma -> aktionspotentialet spreder sig over sacrolemma. -> Aktionspotentialet når t-tubuli hvorved t-tubuli bliver depolariserede -> Depolariseringen spreder sig ind i muskelcellen. -> Ca2+ binder sig til actin-filamenter -> Myosin-filamenternes hoveder binder sig til actin -> (Oplagret energi i myosin-molekylernes hoveder) Energien benyttes til at bøje myosin-molekylet i hængslerne -> sakromeren bliver kortere -> Myosin-molekylet binder sig til et ATP-molekyle -> ATP spaltes og den energi som frigøres bruges til at bryde bindingen mellem myosinhovederne og actin -> Myosin-hovederne retter sig op og der oplagres i energi i myosin-hovederne.

500

Hvad er tetanus? (tetanisk kontraktion) Hvad er isometrisk, isoton, concentrisk og eccentrisk kontraktion?

Tetanus: En tetanisk kontraktion er en ved varende kontraktion af n muskelfiber, som skyldes en serie af aktionspotetialer, der kommer hurtigt efter hinanden. Tiden mellem aktionspotentialerne er kortere end en enkeltkontraktions varighed, og musklen når derfor ikke at slappe af mellem kontraktionerne. Isometrisk kontraktion: (iso=samme, metrisk=længde) Ingen ændring i længden, men spændingen i muskel stiger. Isotonisk kontraktion: (iso=samme, ton=kraft) Musklens længde ændres med muskelspændingen er konstant. Concentrisk kontraktion: Musklen forkortes under arbejde og muskelspændingen øges. (ex når man løfter en vægt) Eccentrisk kontraktion: Musklen forlænges under arbejde og muskelspændingen øges (ex når man sætter en tung vægt ned)

Knoglesygdomme og frakturer

100

Beskriv årsager til frakturer. Angiv typer af knoglebrud (skråfraktur, tværfraktur, spiralfraktur, ekstra/intraartikulær, disloceret/udisliceret)

Årsager: *Direkte traumer (slag, stød) *Indirekte traumer (vrid) *Stress frakturer (langsomt opstået revne i knoglen) *Højenergi fraktur(stor belastning på knoglen(trafikuheld) *Lavenergi fraktur (mindre belastning) *Patologiske fraktur (pga sygdom fx osteoporose) Typer af knoglebrud: 1. Skråfrakturer: Når frakturen løber skråt over knoglen 2. Tværfrakturer: Når frakturen sidder lige tværs over knoglen. 3. Spiralfrakturer: Når frakturen løber i spiralform rundt om knoglen 4. Ekstraartikulært: Brud i eller udenfor led 5. Disloceret: Når knoglen ikke sidder på plads.

200

Hvorledes foregår helingen af knoglebrud? Beskriv behandlingen af knoglebrud.

Helingen foregår ved 4 trin: 1. Dannelse af blodansamling (manglende blodtilførsel til osteocytter ->knoglevæv dør omkring bruddet) 2. Callus dannelse (dødt knoglevæv nedbrydes af ostoclaster -> callus=væv som forbinder de brækkede dele af knoglen) 3.Callus ossificerer (brusken omdannes til spongiøs og vævet knoglevæv) 4. Remodellering af knoglen (Vævet knoglevæv omdannes til kompakt knoglevæv) Behandling af knoglebrud: Reponering: Genanbringelse, korrigering af knogleender, der er forskudte eller vinklede i forhold til hinanden (= dislokerede brud), så disse kommer på rette plads. Dette kan ske lukket (uden at huden åbnes) eller åbent (kirurgi). Fiksation: i)Bandagering: (gips, glasfiber eller præformede skinner) forskellige former for bandage tillader forskellig grad af bevægelighed. ii)Kirugusk behandling (osteosyntese): Muliggør tidligere mobilisering af patienten. (mindre risiko for komplikationer) 1)intern fiksering (skruer og skinne i selve knoglen -> stabilisering eller marvsøm eller metaltråd som vikles rundt om knoglen) 2)Ekstern fiksering (bores pinde ind i knoglen på hver side af bruddet) Rehabilitering: Genoptræning til sædvanlig funktionsniveau (fysioterapi)

300

Sygdomme: Collum femoris-fraktur og Colles-frakturer (Forekomst, ætiologi, patogenese, symptomer, mulige komplikationer, forebyggelse og principper for behandling ved almindelige frakturer)

Collum femoris-fraktur: Definition: brud på lårbenshalsen (collum femoris) Forekomst: Meget hyppig. Incidens stigende med alderen. Især for kvinder over 70 år. Ætiologi og patogenese: Skyldes fald med rotation i hoften. Generelt har patienter også osteoporose. Symptomer: Patient kan ikke rejse sig og ligger med benet udadroteret. Kan ikke rejse benet fra underlaget. Mulige komplikationer: Caput nekrose (vævsdød) -> ingen mulighed for heling Forebyggelse: Forebyggelse imod osteoporose vha. D-vitamin og kalk-tilstand. Minimering af risiko for patienterne i at fald hjemme. Behandling: 1)Reponering og fiksering 2) Kirurgisk behandling (osteosyntese). Colles-frakturer: Definition: Den hyppigste form for håndledsbrud. (tværbrud i den distale ende af radius) Forekomst: Hyppig. knapt 20.000 årligt i DK. Ses oftest hos ældre kvinder. Ætiologi og patogenese: De fleste brud opstår ved fald og patienten har oftest osteoporose. Symptomer: Direkte og indirekte ømhed. Fejlstilling af håndled. Mulige komplikationer: Kar-nerve-skade. Refleksdystrofi (brændende smerte, ødem, lokal svedtendens, hudforandring) Behandling: 1)Konservativ behandling (dorsal gipsskinne i ca 4 uger) 2)Reposotion (dislocerede frakturer skal reponeres 3)osteosyntese

400

Sygdom: Humerus-frakturer (Forekomst, ætiologi, patogenese, symptomer, mulige komplikationer, forebyggelse og principper for behandling ved almindelige frakturer)

Humerus-frakturer: Definition: Brud i overarmen (humerus). Inddeles i proksimale (på collum humerus; halsen) og caput-humeri (den øvre, kugleformede del af humerus). Forekomst: Hyppig fraktur både hos børn og voksne. Ætiologi og patogenese: Direkte traume fx ved fald direkte på skulderen Symptomer: Generelle symptomer ved frakturer. Komplikationer: Kar- og nervelæsioner forekommer. Største problem er adhærence (~sammenvoksende) dannelser i ledkapslen som medfører en frossen skulder, som indebær bevægelsesindskrænkning samt smerter. Behandling: Behandles konservativt med enten fikseret mitella (trekantet armklæde) i en uge og derefter løs mitella i yderligere to uger. Evt. reposition og fiksering. I sjældne tilfælde skulderprotese.

500

Sygdom: Osteoporose (knogleskørhed) (Forekomst, ætiologi, patogenese, symptomer, mulige komplikationer, forebyggelse og principper for behandling ved almindelige frakturer)

Definition: Tilstand med svind af lige dele matrix og knoglemineral efterfulgt af frakturer. (samlet mængde af knoglevæv forsvinder) Forekomst:Hyppigst hos kvinder, hvor hyppigheden tiltager efter menopausen. Hos 70-årige skyldes ca. 75 % af alle frakturer osteoporose. Ætiologi og patogenese: Balancen mellem de knoglebyggende osteoblaster og de knoglenedbrydende osteoclaster er afgørende for knoglemassens indhold. Fald i østrogen- og progesteronniveau fører til øget osteoclastaktivitet og dermed øget knoglenedbrydning og nedsat knoglestyrke. Faktorer som disponerer for osteoporose: • Arv • Køn (kvinde) • Tidlig menopause (<45 år) • Hypogonadisme (begge køn) (nedsat funktion af kønskirtlerne). • Lav legemsvægt (BMI < 19) • Tobaksrygning • Fysisk inaktivitet • Stort alkoholindtag • Lavt daglig indtag af calcium og/eller D-vitamin • Manglende soleksponering • Thyreotoksikose (for meget thyreodeahormon i kroppen). Symptomer: Osteoporose er symptomfri, indtil svindet af knoglemasse er så omfattende, at der opstår frakturer. Fra 50-60-års alderen begynder osteoporose at give sig til kende med et eller flere brud på den øvre del af columna vertebralis. Dette medfører tab af legemshøjde, øget krumning af rygsøjlen, sammenpresning af viscera (indvolde) i thorax og abdomen. Mulige komplikationer: Øger risiko for frakturer, hvilket kan medfører stor invaliditet hos ældre. Behandling: Profylakse (forebyggelse) anses for den vigtigste behandlingsmodalitet. Medicinsk behandling omfatter tilskud af calcum og D-vitamin dagligt samt farmaka, der nedsætter knogleomsætningen. Østrogen har god effekt på knogleomsætningen og kan bruges i nogle år efter menopausen. Brug i længere tid kan medføre mammacancer.

Ledsygdomme & Sene- og muskellidelser

100

Ledesygdom: Osteoartrose (Forekomst, ætiologi, patogenese, symptomer, mulige komplikationer, forebyggelse og principper for behandling ved almindelige frakturer)

Definition: Ledelidelse i ægte led med degenererende forandringer i ledebrusk og lednær knogle. Forekomst: Den hyppigst forekommende ledlidelse. Incidensen stiger med alderen. 90-100% af 80 årigen. Patologi: Skader på ledebrusk og lednær knogle: i) Ledebrusken degenererer: mindre modstandsdygtig. Brusken revner eller slides helt af. ii) Osteofytose: Der kommer randudbygning af knogler langs leddets kant. iii) Remodelering af knogler: Remodelering af knogle med øget tæthed iiii) Synovitis og ladkapselændring: inflammation i synovialhinden Ætiologi: Ses både som primær lidelse og som sekundær lidelse som fx. diabetes mellitus. (Ukendt) Symptomer: • Ledsmerte – Første symptom er oftest smerter efter større anstrengelser. Ved fremskreden artrose er der hvilesmerter og natlige smerter. • Ledstivhed – Morgenstivhed var som regel under 30 min. Hænger sammen med lidelsens sværhedsgrad. • Bevægeindskrænking – Smerter, men senere andre faktorer som skrumpning af ledkapsel og osteofytose er årsag hertil. • Skuren (= krepitation) – Bevægelse i leddet kan i senere stadier give følelig og hørlig skuren. • Hævelse – Osteofytose, inflammation. • Fejlstilling – Skævt slid på brusken. • Funktionstab – Dette symptom udover smerte er det vigtigste. Behandling: • Træning – Den vigtigste behandling af artrose er vedligeholdelse af ledfunktionen med træning, dog uden at overbelaste leddet. • Medikamentel – Smerter kan behandles analgetika (smertestilende). Ved tegn på inflammation kan gigt-medicinen NSAID gives. Ved udtalte problemer med væsentlig inflammation kan injektion af glucocorticoid komme på tale. • Kirurgi – Ved vedvarende stærke smerter, natlige smerter og funktionsnedsættelse af hofte eller knæ henvises til kirurgisk vurdering med henblik på alloplastik (erstatning af defekt væv).

200

Sene- og muskellidelser: Fibersprængning og rupturer (symptomer, diagnostik og behandling)

Fibersprængninger: Definition: Et antal muskelfibre overrives enten i selve musklen eller ved muskelsenetilhæfningen. Symptomer: Opstår pludseligt ved forkert bevægelse. Direkte og indirekte ømhed. Diagnostik: Anamnese & bevægelsestest. Behandling: 1) RICE-princippet (Ro, Is, Kompression, Elevation) 2)evt. smertestillende medicin 3)Langsom genoptræning fx. i vand Seneruptur: Definition: Overrivning af sene. (ex akilleseneruptur) Symptomer: Opstår typisk ifm. hurtig afsæt. Kan ikke strække vristen. Diagnostik: Anamnese + test af plantarfleksion. (evt røntgen eller MR-scanning) Behandling: Sportsudøvere og yngre: sammensyning af sener og bandagering i 6 uger Mindre aktive: bandagering i 6 uger + rehabilitering

300

Sene- og muskellidelse: Tendinitis & tendovaginit

Tendinitis: (senebetændelse) Definition: Inflammatorisk reaktion omkring sener efter fejlbelastning. Symptomer:Kraftig ømhed lokalt. Stivhed af sene og tilhørende muskel kan være udtalt før igangsætning. Behandling: Aflastning f.eks. i skinne. Den udløsende aktivitet skal afbrydes i en periode. Analgetika og NSAID bør prøves inden invasiv behandling. Tendovaginit: (seneskedehindebetændelse) Definition: Inflammatorisk reaktion i seneskeden omkring en eller flere sener. Symptomer: Smerter i hvile, men en kraftig forværring ved funktion. Lokal trykømhed og tydelig hævelse omkring senen. Komplikationer: Karpaltunnelsyndrom (tryk på en nerve i armen som medfører føleforstyrrelser) ved spredning af ødem. Behandling: Fuld aflastning, f.eks. i skinne, suppleret med NSAID. Lokal injektion af glukokortikoid ved store smerter.