Wudu
Ghusl
Betingelser
Bønnens dele
Du'a og recitation
100

Hvad er istinja' (renselse af de private dele), og hvornår er det nødvendigt?

At vaske med vand efter hvert toiletbesøg. 

100

Hvornår er ghusl obligatorisk

Efter menstruation slutter

Efter nifas/efterfødselsblødning slutter

Efter ægteskablige relationer (som leder til janabah tilstand)

100

Hvem er pålagt bønnen?

Bønnen er pålagt enhver:

  1. Muslim
  2. Baligh (kønsmoden, dvs. drenge cirka 12-15 år og piger cirka 9-13 år) 
  3. 'Aqil (ved sine fulde fem, dvs. mentalt ved bevidsthed). 
100

Hvad er obligatorisk i bønnen? (Nævn alle 6 ting)

Fard-dele af bønnen er:

  1. Takbīr taḥrīmah — at starte bønnen med Allahu Akbar
  2. Qiyām — at stå, hvis man kan
  3. Qirā’ah — recitation af mindst et vers fra koranen
  4. Rukūʿ — bøjning, at bukke sig
  5. Sujūd — knæfald
  6. Qaʿdah ākhirah — sidste siddestilling inden afslutning. 
100

Hvad siger man ved indledelsen af bønnen, og hvad betyder det på dansk?

Selve bønnen startes med:

Allāhu Akbar
Betydning: Allah er størst.

Derefter læser man indledelses-duʿāen:

Subḥānaka Allāhumma wa biḥamdika wa tabārakasmuka wa taʿālā jadduka wa lā ilāha ghayruk.

Betydning:
“Ren er Du, O Allah, og al ros tilkommer Dig. Velsignet er Dit navn, ophøjet er Din majestæt, og der er ingen gud undtagen Dig.”

200

Hvad er obligatorisk at rense i wudu?

1)Vaske ansigt

2) Vaske arme inkl. albuer, 

3) Masah (væde/fugte) af hovedet 

4) Vaske fødder inkl. ankler hæl. 

200

Hvad er obligatorisk i ghusl?

  1. Skylle munden grundigt
  2. Skylle næsen grundigt
  3. Vaske hele kroppen, så der ikke er noget tørt sted tilbage

Man skal også sørge for, at vandet når steder som navle, ører, armhuler, mellem tæer, under ringe og hudfolder.

200

Hvilke urenheder på krop og bedested kan ugyldiggøre bønnen?

Bønnen kan blive ugyldig, hvis der er urenhed over den tilladte mængde på cirka en 5kr. 

  • Urin
  • Afføring
  • Blod
  • Pus
  • gylp
  • Opkast
  • Alkohol
200

Hvad er forhadt (makruh) i bønnen? Nævn mindst 5 ting

  • At kigge rundt uden grund
  • At knække fingre
  • At bede mens man virkelig skal på toilettet
  • At kigge op mod himlen
  • At lave unødvendige bevægelser/opføre sig rastløst
  • At undlade en wajib eller sunnah-handling
  • At bede foran billeder
  • At holde sit tøj eller lege med tøjet
200

Hvad læses, mens man står op i bønnen og hvad betyder det? 

Mens man står, læses:

  1. Sūrah al-Fātiḥah
  2. Derefter en sūrah eller nogle vers fra Qur’an

    I Allahs, den Nådiges, den Barmhjertiges navn.
    Al lovprisning tilkommer Allah, alverdens Herre.Den Nådige, den Barmhjertige.
    Herskeren på Dommens Dag.
    Dig alene tilbeder vi, og Dig alene beder vi om hjælp.
    Led os på den lige vej,
    deres vej som Du har belønnet -  ikke deres (vej)  som vreden rammer, ej heller deres (vej) som er vildfarne.


Surah ikhlas:.
Sig: Han er Allah, En. Allah, den Uafhængige. Han har ikke avlet, ej heller er Han avlet. Ingen er Hans lige. 

300

Hvad bryder wudu? Nævn mindst 6 ting.

  • At slippe luft
  • Urin/afføring/udløsning 
  • Blod eller pus, der flyder ud fra kroppen
  • At kaste op, mere end en mundfuld
  • Søvn 
  • Besvimelse/at miste bevidstheden
  • At grine højt i bønnen
300

Hvad er fremgangsmåden for ghusl?

  • Lav intention
  • Sig Bismillah
  • Vask hænderne
  • Vask de private dele
  • Fjern urenhed fra kroppen
  • Lav wudu
  • Hæld vand over hovedet
  • Vask højre side af kroppen
  • Vask venstre side af kroppen
  • Sørg for, at vandet når hele kroppen
300

Hvad skal være på plads, inden bønnen kan bedes? Nævn mindst 5 ting

Betingelser før bønnen:

  1. Bøntiden skal være inde
  2. Man skal have wudu (eller ghusl). 
  3. Kroppen skal være fri fra urenheder
  4. Tøjet skal være fri fra urenheder
  5. Bedestedet skal være fri fra urenheder (dvs. det sted kroppen skal ramme). 
  6. Awrah skal være dækket (dvs. alt undtagen ansigt, hænder og fødder). 
  7. Man skal vende mod qiblah (Makkah)
  8. Man skal have intention for bønnen
300

Hvad er store unødvendige handlinger (’amal kathīr) i bønnen? Kom ind på hvilken betydning det har for bønnen.

  • At gå flere skridt uden grund
  • At rette tøjet igen og igen
  • At pille eller klø sig på kroppen (betydeligt)
  • At lave så mange bevægelser, at en person udefra ville tænke: “Hun er ikke i gang med at bede.”

    Betydningen er, at ʿamal kathīr kan ugyldiggøre bønnen. Mindre bevægelser kan være makruh, men store gentagne bevægelser kan ligefrem bryde bønnen.
300

Hvad læses, mens man sidder i siddepositionen?

Man læser at-taḥiyyāt / tashahhud:

At-taḥiyyātu lillāhi waṣ-ṣalawātu waṭ-ṭayyibāt.
As-salāmu ʿalayka ayyuhan-nabiyyu wa raḥmatullāhi wa barakātuh.
As-salāmu ʿalaynā wa ʿalā ʿibādillāhiṣ-ṣāliḥīn.
Ashhadu an lā ilāha illallāh, wa ashhadu anna Muḥammadan ʿabduhū wa rasūluh.

oversættelse:

Al hilsen, al tilbedelse og alle gode handlinger tilkommer Allah.

Fred være med dig, åh elskede profet, samt Allahs barmhjertighed og velsignelser.

Fred være med os og med Allahs retfærdige tjenere.

Jeg bevidner, at der ikke findes nogen gud undtagen Allah, og jeg bevidner, at Muhammed er Hans tjener og Hans sendebud.

400

Hvad er hele fremgangsmåden for wudu?

  • Lav intention
  • Sig Bismillah
  • Vask hænderne 3 gange
  • Skyl munden 3 gange
  • Skyl næsen 3 gange
  • Vask ansigtet 3 gange
  • Vask højre arm inkl. albue 3 gange
  • Vask venstre arm inkl. albue 3 gange
  • Lav masH over hovedet
  • Lav masH af ører + nakke
  • Vask højre fod inkl. ankel 3 gange
  • Vask venstre fod inkl. ankel 3 gange
400

En kvinde har sin periode, men ser fortsat blod på 12. dagen. Hvordan skal/skulle hun forholde sig til sin ghusl?

Hun skulle efter 10. døgn med blødning gøre ghusl og bede sine bønner, samt få undersøgt hvilke dages bønner i sin periode hun evt. skal gentage, da det tyder på uregelmæssig blødning. Derfor er det wajib (nødvendigt) at skrive sine dage ned, så man kan gengive datoer og historik på 3 måneder, og få hjælp fra en islamisk lærd, i forbindelse med sin hayd (menstruation og bønner). 

400

Case: En person udsætter 'Asr (eftermiddagsbønnen) til 1 minut før Maghrib indtræder (aftenbønnen ved solnedgang). Den indtræder derfor mens han stadig beder asr. 

Er asr-bønnen gyldig?

Hvis personen starter Asr, før Maghrib går ind, så er bønnen gyldig, selv hvis Maghrib går ind, mens hun er i gang.

Men det er stærkt forhadt, at udskyde asr-bønnen uden gyldig grund til få minutter før solnedgang. Men han skal ikke gentage bønnen. 

400

Hvad gør man, hvis man glemmer en wājib (nødvendig) handling i bønnen? Beskriv i detaljer

Hvis man glemmer en wājib handling ved en fejl, skal man lave sajdah sahw (forglemmelsesknæfaldet)

Den udføres således:

  1. Sid i sidste siddestilling
  2. Læs tashahhud
  3. Giv én salām til højre side
  4. Gå ned og lav 2 sajdah (knæfald) igen
  5. Sid igen
  6. Læs tashahhud, durūd og duʿā
  7. Afslut med salām til begge sider

Sajdah sahw retter en glemt wājib handling.
Hvis man ikke retter op, skal bønnen gentages. 


400

Fortæl fremgangsmåden for witr-bønnen 

Fremgangsmåde:

  1. Lav intention for witr
  2. Bed 1. rakʿah med Fātiḥah + sūrah
  3. Bed 2. rakʿah med Fātiḥah + sūrah
  4. Sid og læs tashahhud
  5. Rejs dig til 3. rakʿah
  6. Læs Fātiḥah + sūrah
  7. Sig Allāhu Akbar og løft hænderne
  8. Læs duʿā qunūt
  9. Gå i rukūʿ
  10. Fuldfør bønnen med sujūd, sidste siddestilling og salām som normalt


500

Case: En person har udført wudu, men opdager, at hun har glemt at vaske øreflippen under sine stramme øreringe, lige så snart hun gik ud af badeværelset. Hvad gør hun nu for at kunne bede?

Øreflippen er ikke en fard-del af wudu på samme måde som ansigt, arme, hoved og fødder.

Så hendes wudu er gyldig. Hun behøver ikke starte forfra.
Hvis hun dog vil have sunnah delen med kan hun vaske det tørre område. 

Men hvis spørgsmålet handlede om fx en stram ring på fingeren, hvor vandet ikke nåede huden på hånden, så skulle hun vaske det tørre sted. Hun skulle stadig ikke starte hele wudu forfra.

500

Case: Personen opdager efter ghusl, at navlen ikke blev renset indvendigt

Hvis navlen ikke blev renset, og vandet ikke nåede derind, så er ghusl ikke komplet.

Hun skal derfor vaske navlen nu. Hun behøver ikke gentage hele ghusl.

500

Case: En person har bedt bønnen helt færdig,  men opdager efterfølgende at det var den forkerte bederetning. Hvad skal personen nu gøre? Nævn de 2 mulige scenarier

Hvis personen fandt ud af det under bønnen, så skal den gentages, men ikke hvis det først var efter afslutning. 

Dog skal den ikke gentages hvis afvigelsen er under 45 grader. 

500

Hvad er wajib (nødvendigt) i bønnen? Nævn mindst 7 handlinger.
Og hvad sker der,  hvis man med vilje udelader en wajib (nødvendig) handling? 

Hvis man med vilje udelader en wājib handling, er det nødvendigt at gentage bønnen. 

Eksempler:

1) At starte bønnen med ordene "Allahu Akbar"

2) At recitere surah al fatiha + en ny surah de første 2 enheder i obligatoriske bønner.

3) At recitere ny surah ved hver enhed efter fatiha i alle andre bønner

4) At være i ro den tid det tager at læse mindst en gang tasbih i alle essentielle dele (stå, bukke, knæfald og sidde.)

5) At blive siddende i anden rak'a (enhed) og recitere tashahud.

6) At blive siddende i sidste enhed (3. eller 4.)

7) At ytre salam til begge sider 2 gange ved bønnens afslutning. 

8) At recitere du'a (qunut) i witr bønnens 3. enhed. 

500

Case: En person aner ikke hvad han siger i bønnen, og har sjusket og forhastet sig igennem både recitation og bevægelser. Hvad lærer vi fra koranen og hadith om en sådan bøn? 

Vi lærer, at bønnen ikke bare er bevægelser. Man skal bede med koncentration og tilstedeværelse.

Fra Koranen lærer vi, at de troende er dem, der har khushūʿ i deres bøn, altså ydmyghed, gudfrygtighed og nærvær. Vi lærer også, at det er alvorligt at være uopmærksom og sjusket i bønnen, det kan lede til at bønnen kastes som en sort klud tilbage ned til personen, dvs. at den ikke accepteres. 

Men det kan dog godt være den stadig er gyldig, men bare tom for belønninger. 

Derudover er der nævnt i koranen at vær advaret, omkring den bøn der er forsømmende/hyklerisk. (Suran Ma'un). 

Slutteligt har det 100% en påvirkning på dommedagen, hvis man dør i den tilstand at man ikke har bedt korrekt til Skaberen.