Fundamentet 1
Hvad står CTI for?
CTI står for Critical Time Intervention (CTI), fordi det handler om støtte i en kritisk overgang!
Skal vi lave en faseplan for borgerne?
Ja, og du kan finde den i metodemanualen for CTI. Det er et redskab til metodesupervision, hvor det kan drøftes, om de aktiviteter der samarbejdes med borgeren om, er i overensstemmelse med den fase, som CTI-indsatsen befinder sig i. Vi kan jo med fordel skrive systematikken ind som et notat i Nexus.
Kan vi hjælpe borgeren med at lægge en plan for at skaffe møbler?
Det kan vi da. Det vil primært være en indsats, der hører til i fase 1. Det kan være, at vi lægger en plan for, at borger besøger bestemte genbrugsbutikker på bestemte dage? Det kan være, at vi sammen med borger for skabt en liste over ønsker til møblement, og hjælper borger med at prioritere anskaffelserne i forhold til borgerens økonomiske formåen. Vi har jo sikkert allerede hjulpet borgeren med at søge etableringsydelse, mens vi har arbejdet med vedkommende på § 110.
Vi arbejder her ind i bolig-dimensionen.
Kan vi afdække borgers netværk og have dialog om genetablering af kontakt?
JA! Vi har jo netværkskortet, som er en del af CTI-metoden.
Det kan vi bruge til samtaler med borgeren om ønsker for genetablering af kontakt, udvidelse af netværk og begrænsning af bestemte uhensigtsmæssige relationer.
📘 Case: "Jonas – et skridt videre"
👤 Baggrund
Jonas er 24 år gammel og har boet på et forsorgshjem (§ 110) i 5 måneder. Han blev indskrevet efter en længere periode med ustabil bolig, herunder kortvarige ophold hos venner, en periode i bilen og et par nætter på gaden. Han har et weekendbaseret forbrug af kokain og cannabis, som han selv beskriver som "under kontrol", men det har været forbundet med tabte dagpenge, små gældsposter og brudte relationer.
🧠 Social og psykisk situation
Han fremstår psykisk robust, men med perioder af nedtrykthed og uro.
Han har tidligere forsøgt sig med HF, men faldt fra grundet manglende struktur og misbrug.
Han nævner, at han gerne vil være pædagog, men synes det virker uoverskueligt at starte på en uddannelse.
Økonomien er præget af gæld hos inkasso og manglende overblik over faste udgifter.
🏠 Status nu
Jonas har netop fået en kommunal lejebolig – en 1-værelses lejlighed med eget køkken og bad. Han er meget glad for muligheden, men også tydeligt nervøs for at bo alene igen. Personalet på forsorgshjemmet har bemærket, at Jonas tidligere har haft svært ved at opretholde døgnrytme og overholde aftaler, når han har været uden tæt støtte.
🤝 Støtte og indsats
Kommunen har bevilliget støtte efter § 85 a, og et CTI-forløb er iværksat med opstart i fase 1 (overgangsfasen). Hvad kan CTI-kontaktpersonen støtte ham?
Vi kunne starte med at få etableret en fast struktur i hverdagen? Det kan ske ved ugeskemaer, som Jonas kan udfylde, og som vi kan følge op på.
Vi kunne også understøtte, at Jonas får oprettet PBS og få styr på økonomien. Vi kunne bygge bro til frivillig økonomisk rådgivning, så Jonas er bekendt med sine muligheder, når forløbet slutter.
Vi kan have en indsats på at begrænse eller stoppe sit forbrug. Det kan ske ved at skabe kontakt til Rådgivningen for Stof.
Vi kan også tale med Jonas om, om han skal finde et meningsfuldt dagtilbud eller bro til uddannelse. Det kan være, at værestedet Café Håbet er relevant. Det kan også være andre tilbud i civilsamfundet eller fritidsaktiviteter. F.eks. Ventilen eller at starte på Omboldholdet?
Det kan relevant at bruge netværkskortet og være undersøgende på, om Jonas har behov for at styrke sit netværk og fastholde relationen til nogen i netværk, som han har kontakt til eller ønsker genetablering af kontakt til.
Tænk en tank om, hvilke indsatser, der passer til hvilke faser?
Er der andre relevante indsatser?
Hvad betyder det så?
Critical Time Intervention (CTI) er en specialiseret støttemetode målrettet borgere, som har behov for støtte i en kritisk overgangsperiode. Manualen beskriver, hvordan CTI-metoden anvendes som en specialiseret støtteindsats til borgere i hjemløshed og borgere i risiko for at opleve hjemløshed. Den specialiserede CTI-metode kan fx anvendes som indsats til borgere i overgangen til egen bolig fra gaden, midlertidigt ophold hos familie og venner, behandling, § 110-boform eller fængsel. Den kan også bruges som en forebyggende indsats i overgangen fra en ustabil til en mere stabil boligsituation.
Hvad er en CTI-plan?
CTI-planen er vores metodiske arbejdsredskab til at sikre indsatsen. CTI-planen skal indeholde ca. tre fokusområder med mål og aktiviteter, som borgeren i samarbejde med CTI-medarbejderen opstiller og prioriterer for CTI-indsatsen. CTI-planen skal indeholde konkrete oplysninger om, hvilke aktiviteter der skal gennemføres, samt hvilke kontakter der skal inddrages. Planen skal også indeholde delmål til, hvordan borgeren når de opstillede mål, så CTI-planen bliver et redskab i dialogen med borgeren. Delmål kan også bidrage til at synliggøre borgerens små successer undervejs i forløbet.
Hvordan er det nu, vi gør det? Jamen, vi opretter jo tre indsatsmål sammen med borgeren.
Kan vi hjælpe borgeren med at gå rundt og hilse på naboer ved indflytning?
Yes. I hvert fald de nærmeste. Det giver nok ikke mening at tage hele nabolaget. Det er faktisk en væsentlig del af vores opgave for fastholdelse, at vi sikre, at borgeren har sociale kompetencer til at være naboskablig. Ligeledes er det muligt og væsentligt, at vi introducere borger til evt. aktiviteter eller andet i boligforeningen, hvis det findes, der hvor borgeren er flyttet hen.
Kan vi være kontinuerligt nysgerrige på borgerens misbrugsmønstre?
Ja, for h da! En del borgere oplever en intensivering af misbruget i perioden efter, at de er flyttet i egen bolig. Stigningen i omfanget af misbruget er dog sjældent vedvarende, og efter en periode aftager misbruget typisk igen. Ligeledes er det en erfaring, at der er en del borgere, der efter stabilisering af boligsituationen begynder at efterspørge støtte til at mindske misbruget. Så tænker vi igen ind i den brobyggende grundånd i CTI og spørger ind til ønsker om at opstarte eller intensivere misbrugsbehandling.
📘 Case: "Lone – ro og rutiner i egen bolig"
👩🦳 Baggrund
Lone er 52 år og har levet et stille, tilbagetrukket liv præget af psykisk sygdom og mange års kontakt til det psykiatriske system. Hun har diagnosen skizoaffektiv lidelse, hvilket betyder, at hun både har haft perioder med depression og psykose. De seneste år har sygdommen været stabil, men hendes liv er præget af ensomhed og lavt selvværd.
🏚️ Tidligere bolig- og livssituation
Lone mistede sin lejlighed efter en længere indlæggelse og levede i en periode på sofaer hos familiemedlemmer, som dog ikke kunne rumme hendes behov. Hun kom på et forsorgshjem (§ 110) og har haft ophold i 8 måneder, hvor hun især har profiteret af faste rutiner, daglig kontakt med personale og en forudsigelig struktur.
🏡 Udslusning og ny bolig
Efter en 2-måneders udslusningsperiode i udslusningstilbud, hvor hun selv stod for madlavning, rengøring og daglige gøremål, har Lone nu fået tilbudt en 2-værelses lejlighed i en almen boligforening. Hun glæder sig meget og har allerede planer for, hvordan hun vil indrette stuen, som hun kalder "sin oase".
Hun er meget struktureret og har en fast rytme med morgenmad, let træning, indkøb og husholdning. Hun holder af ro og rutine og oplever tryghed i at have faste opgaver.
🔎 Sårbarheder og behov
Ingen misbrug eller aktuelle psykiske kriser
Risiko for isolation: Hun har ingen kontakt til familie og kun meget sporadisk kontakt til tidligere bekendte.
Taler ind imellem med anden beboer fra § 110, men har svært ved at tage initiativ til kontakt.
Har ikke været i arbejde i over 20 år og modtager førtidspension.
Har en god relation til en kontaktperson fra psykiatrien og har udtrykt ønske om at finde en aktivitet med andre – "måske noget med katte eller planter".
🤝 Støtte og CTI-forløb
Lone har fået bevilliget støtte efter § 85 a og starter i et CTI-forløb. Hvad kunne vi tænke var en attraktiv indsats for Lone?
Vi kan jo starte med at følge op på, om Lone får skabt sin 'Oase'.
Vi kunne tænke ind i at understøtte Lones sociale færdigheder og mod på at etablere kontakt til andre ved at udforske relevante netværksmuligheder (fx ansøgning om visitation til beskyttet beskæftigelse, frivillighus, lokal kattehjem eller Perna)
Vi kunne tænke ind i en opfølgning og støtte til at fastholde de strukturer, hun har bygget op. Det kan ske ved en mere uformel indsats, men kan også ske mere struktureret ved et ugeskema.
Vi kan understøtte Lone i selv at tage kontakt til læge og psykiatri ved behov.
Det overordnede formål for Lone er vel at forebygge mistrivsel ved tegn på tilbagetrækning?
I Lones forløb skal vi have et øje for, om hendes støttebehov består efter de 9 måneders indsats og være opmærksomme i kontakten med Myndighed og evt. overlevering til § 85.
Tager CTI udgangspunkt i MI?
Hæ, det er faktisk nævnt i metodemanualen. Der er så også, der er nævnt? Recovery, borgerens ønsker, håb og drømme og empowerment. Hvad er det nu MI bygger på? Ja, ikke? Hvordan passer det så ikke lige perfekt sammen.
Hvad er CTI-medarbejdernes væsentligste kompetencer i 3. fase?
CTI-medarbejderen skal have et indgående kendskab til lokalmiljøet samt til de eksisterende tilbud – dels i det kommunale system og dels tilbud fra andre aktør, herunder civilsamfundet. Det er CTI-medarbejderen, der i samarbejde med borgeren, skal bruge 3. fase på 'Overdragelse af støtte'. Metoden bruger altså de tre måneder på udforskning af andre støttemuligheder samt overlevering.
CTI-medarbejderen arbejder løbende (det vil sige i alle faser) med at brobygge til behandlings- og støttetilbud samt evt. familie og venner, som kan støtte borgeren efter CTI-indsatsen ophør.
Kan vi varetage en skadesreducerende indsats i forhold til misbrug?
Ha, det er jo kompliceret. Vi kan have samtaler om misbrug og motivere til behandling. CTI-medarbejderen er i høj grad at betragter som en brobygger. Reel skadesreduktion i form af behandling skal varetages af andre; alkoholrådgivning. Men vi er jo i vores form anerkendende og undersøgende.
Kan vi købe ind for borgeren? Eller hente varer i madspild?
Nej, vi kan da overhovedet ikke det. Al støtte baseres sig på borgerens aktive deltagelse, du. Hvad kan vi så? Vi kan planlægge indkøb med borger i form af indkøbslister, prioritering af økonomi, budgetlægning af alment forbrug. Vi kan lave mange understøttende indsatser, men vi kan ikke gøre for eller med i princippet.
📘 Case: "Daniel – ny frihed, nye forpligtelser"
👨🍳 Baggrund
Daniel er 34 år og blev løsladt for 3 uger siden efter at have afsonet en dom på 9 måneder for vold og tyveri. De sidste 6 måneder af opholdet var i åbent fængsel, hvor han deltog i både misbrugsbehandling og et beskæftigelsestilbud i fængslets køkken. Her opdagede han sin passion for madlavning og fik ros for sit fokus og samarbejde.
🔑 Status ved løsladelse
Ved løsladelse fik Daniel tilbudt en 1-værelses lejlighed, som han netop er flyttet ind i. Han har ikke meget – kun en rygsæk og et par papkasser med tøj og papirer. Lejligheden mangler møbler og basale fornødenheder.
Han har fået bevilling til støtte efter § 85 a, og der er opstartet et CTI-forløb, hvor kontaktpersonen har hjulpet med at hente flyttehjælp og bestille en brugt seng via Blå Kors' møbelordning.
💰 Økonomi og gæld
Daniel har betydelig gæld:
En større gæld til det offentlige (skat, bøder)
En mindre, uformel gæld til personer i misbrugsmiljøet – han har fået ro fra dem, men frygter, de kontakter ham igen.
Mangler endnu at få styr på NemKonto, betalingsaftaler og oprettelse af budget.
Han får midlertidig kontanthjælp, men har fået tilbudt et job som kok i Meyers Madhus – deltidsansættelse med mulighed for fuldtid, hvis han fastholder stabilitet.
💬 Netværk og relationer
Daniel ønsker at genetablere kontakten til sin eks-kæreste og deres to børn (7 og 10 år). Han har tidligere haft samvær, men det blev afbrudt på grund af hans misbrug og ustabile liv. Ekskæresten er åben for at starte med korte besøg, hvis det sker med støtte.
Han har ikke andre nære relationer og frygter ensomhed og tilbagefald, især i weekenderne.
✅ Ressourcer
Motiveret for at arbejde og fastholde cleantime (har været clean i 8 måneder).
Gode relationer til enkelte fængselspersonale og mentor fra behandlingsforløbet.
Struktureret i sin dagligdag, men kæmper med ensomhed og en vis uro for fremtiden.
Hvordan kan vi tænke indsatser, som ville være relevante for Daniel?
Med Daniel er der ikke en forudgående relation, så vi skal dyrke den kontaktskabende fase og måske lige gendyrke teorien på den! Den kontaktskabende fase har til formål at skabe tillid mellem CTI-medarbejder og borger, informere om CTI samt have den første løbende kontakt til borger. Det er forud for opstart af forløbet. Det vil f.eks. være telefonisk forud for indflytning i lejlighed.
I CTI-forløbet kunne vi støtte til økonomisk overblik og budgetlægning, herunder introduktion til gældsrådgivning og evt. kontakt til socialjuridisk rådgivning i forhold til den væsentlige offentlige gæld. Det kan være gadejurister eller andet.
Det kunne være relevant at støtte ved jobopstart. Evt. understøtte i kontakten til jobcenter og høre om evt. mentorforløb. Vi kan selv følge op på Daniels positive oplevelse i forbindelse med jobstart, opfølgning på struktur og have støttende samtaler om, hvordan man håndtere eventuelle konflikter eller frustrationer på en arbejdsplads.
Vi kan understøtte fastholdelse af cleantime – ved at opsøge støttegruppe eller NA/AA-møder.
Vi kan understøtte kontakt med ekskæreste og børnesamvær, evt. med familieafdelingens inddragelse i forhold til exkærestens betingelse om støttedeltagelse. Vi kan også lave netværkskortet med Daniel for at være undersøgende på hans eksisterende netværk.
Vi kan understøtte opbygning af meningsfuld fritid – afklaring af interesser, støtte til sociale aktiviteter.
Hvor mange faser er der i CTI?
Man siger vel tre, men der er jo i princippet fire, eller tre og en halv.
Kontaktskabelsesperiode: Kontaktskabelse og orientering om indsatsen (Det så inden faserne, og vi har cuttet den ud ved, at man også er kontaktperson på FN)
1. Fase: Overgang til egen bolig
2. Fase: Afprøvning
3. Fase: Overdragelse af støtte
Hvor mange besøg skal borger visiteret til CTI have om ugen?
Det er jo ikke et fast facit på det spørgsmål, men lad os hente lidt inspiration fra det evalueringsmateriale, som er lavet på Implementerings- og forankringsprojektet, der var en del af satspuljeaftalen for 2014 om ”En styrket indsats mod hjemløshed”. Projektet forløb i en toårig periode fra medio 2014 til medio 2016 og havde til formål at støtte kommunerne i at videreføre og forankre den Housing First-indsats og de evidensbaserede bostøttemetoder, der blev udviklet og afprøvet i regi af Hjemløsestrategien (2009-2013). FORDI det er hele grundlaget for reformen fra 2023.
"For CTI-metoden er det tydeligt, at intensiteten af indsatsen er væsentligt højere i starten af forløbet end hen mod indsatsens afslutning. Ved den første måling har bostøttemedarbejderen i 39 pct. af forløbene besøgt eller lavet aktiviteter med borgeren cirka et par gange om ugen, og i yderligere 39 pct. af forløbene ca. én gang om ugen. Ved afslutningen af CTI-forløbet er det derimod kun i 7 pct. af forløbene, at der er foretaget besøg eller aktiviteter et par gange om ugen, mens det er cirka halvdelen af forløbene, hvor der er foretaget besøg eller aktiviteter hver 14. dag eller sjældnere. Den aftagende intensitet i støtten hen over forløbet passer med CTI-metoden."
Så vi rammer skiven, hvis vi svarer omkring 1 - 2 besøg ad omkring 60 minutter i fase 1 ugentligt, 1 besøg ad omkring 60 minutter i fase 2 ugentligt, 1 besøg ad omkring 60 minutter i fase 3 hver 14. dag.
Kan vi tale med borgeren om, hvad der kan gå galt i indsatserne?
Ikke kan; men SKAL. Det er en del af vores MI, at vi undersøger borgerens ambivalente tanker, og det skal skrives ind i indsatsmålene. Vi skal også selv beskrive potentielle risici for tilbagefald eller udfordringer i en indsats.
Kan vi bare arbejde derud af i ni måneder?
Nej! CTI er en faseopdelt indsats, og den bygger på et evidensbaseret grundlag. Det handler altså om at gøre faseopdeling tydelig for borgeren og dig. Der skal være en tydelig markering af overgang til ny fase ved et møde med borgeren, hvor i laver opfølgning på opholdsplanen.
📘 Case: "Bent – et skrøbeligt håb om forandring"
👨 Baggrund
Bent er 58 år og har haft et mangeårigt problematisk forhold til alkohol. Han har levet det meste af sit voksenliv som ufaglært arbejdskraft, men er i dag førtidspensionist efter mange år med helbredsmæssige problemer og et eskalerende alkoholforbrug. De sidste 4 år har han været mere eller mindre hjemløs – ofte med ophold på herberger, sofaer og indimellem på gaden.
Han blev indskrevet på et forsorgshjem efter § 110, hvor han har boet i 7 måneder. I løbet af den tid har han haft kortvarige perioder med afholdenhed, men også gentagne tilbagefald. Han er observeret som som samarbejdsvillig, men svingende i motivation og humør.
🏡 Ny bolig
Bent har nu fået tilbudt en 1-værelses lejlighed i kommunalt regi. Han har blandede følelser – han er glad for at få sit eget sted, men er nervøs for at være alene og miste det netværk og den støtte, han har haft omkring sig på forsorgshjemmet.
Lejligheden er enkel, og han har fået hjælp til at ansøge om enkeltudgifter til møbler og basisudstyr. Flytningen er planlagt til næste uge.
🍺 Misbrug og sårbarhed
Bent drikker stadig – som regel hver dag, men ikke til blackout-niveau.
Han ønsker at drikke mindre, men taler ikke klart om at stoppe helt.
Han har tidligere været i dagbehandling uden varigt udbytte.
Alkohol fylder meget i hans sociale liv og har været en "ven" i ensomheden.
🤝 Støtte og CTI-forløb
Bent er bevilliget støtte efter § 85 a og starter i et CTI-forløb.
❤️ Ressourcer
Bent er social, velformuleret og har et glimt i øjet
Han kan godt strukturere sig i korte perioder, hvis der er støtte og aftaler
Har vist interesse for musik og har tidligere spillet guitar i amatørband
Har udtrykt, at han "ikke gider dø alene med en flaske i hånden"
Hvordan kunne vi støtte skønne Bent?
Vi kunne starte med at tale ind i at støtte ham i etableringen i boligen og sikre basale strukturer i dagligdagen?
Det kunne også give mening at indlede samtaler om alkohol og motivation, med udgangspunkt i Bents egne ønsker. Evt. understøtte tilknytning til alkoholrådgivning?
Skal vi understøtte hans opbygning af nye netværk, fx støtte til deltagelse i væresteder eller andre sociale aktiviteter. Kunne man finde et band eller andet, som Bent kunne have interesse i at dyrke?
Skal vi have fokus på at støtte ham i at håndtere økonomien, som er belastet af daglige udgifter til alkohol og gammel gæld? Vi kunne med fordel introducere ham til gældsrådgivningstilbud.
Det giver rigtig god mening at have øje for, om Bent er en af dem, der efter endt CTI skal visiteres til ICM eller § 85.
Kan faserne variere i tidsperspektiv?
Det kan de faktisk i udgangspunktet ikke. Metoden foreskriver, at de er lige lange i et forløb på 9 måneder. SÅ 9 delt i 3 er lig 3. Mathematical! som Finn ville have sagt. Samtidig er der tale om individuelt tilrettelagte forløb, men metoden går altså op i det lige lange.
Nævn de otte dimensioner, der KAN arbejdes ind i i et CTI-forløb
1. Bolig, 2. Psykisk helbred, 3. Fysisk helbred, 4. Økonomi, 5. Daglige aktiviteter, 6. Netværk og sociale relationer, 7. Misbrug og 8. Uddannelse og beskæftigelse.
Du får 500 point for hver af dem, du kunne huske korrekt! Sikke en pointsamler, du er.
Kan vi tage på en løbetur med borger?
Ja, jo. Det ligger faktisk i den fysiske dimension, at vi kan sætte fokus på mangel på motion. Men udgangspunktet for CTI, og det der er metodens styrke, er jo brobygning og genetablering til det eksisterende samfund. Så en løbetur eller to giver mening, men så skal borgeren selv kunne opretholde den rutine eller vi skal være opsøgende på en løbeklub, hvor vi kan understøtte de to første ture med gruppen.
Kan vi afholde et afsluttende møde med borgeren på en café?
Det siger manualen faktisk! Som den mest optimale løsning. Det er måske en tand over vores serviceniveau, men kan vi tænke ind i at mimikere tankegangen?
📘 Case: "Nadia – på kanten af at miste det hele"
👩🦰 Baggrund
Nadia er 36 år og har i mange år levet et ustabilt liv præget af couchsurfing, perioder på gaden og kortvarige ophold på krisecentre og forsorgshjem. Hun har haft svært ved at opretholde boliger og relationer. For fire måneder siden er hun flyttet i en 1-værelses almen bolig. Hun har svært ved at opholde sig i lejligheden og sover til tider på biblioteket.
⚠️ Kritisk situation
Nadia står nu i risiko for udsættelse. Hun betaler husleje og faste udgifter via PBS, men der er klager fra ejendommens driftsselskab over:
Manglende rengøring og lugtgener
Affald i opgangen
Støj fra lejligheden (ofte natten)
Ved hjemmebesøg har Myndighed oplevet kaos i hjemmet: madrester, rod og dårlig hygiejne. Nadia virker ustruktureret, har svært ved at overskue hverdagen og glemmer ofte aftaler – men hun er venlig og åben for støtte. Hun er nu bevilliget § 85 a i et CTI-forløb.
🧠 Psykisk sårbarhed
For tre måneder siden havde Nadia en kortvarig psykotisk episode og blev frivilligt indlagt i 6 dage på psykiatrisk afdeling. Hun blev udskrevet uden videre opfølgning og har ikke tilknytning til distriktspsykiatrien. Hun er ikke udredt, men der er mistanke om skizotypisk sindslidelse eller borderline.
Hun selv siger, at hun “har stress og nogle gange hører sin mors stemme”. Hun oplever kaotiske tanker og sover meget uregelmæssigt.
🏚️ Funktionelt hjemløs – men med tag over hovedet
Selvom Nadia har en bolig, mangler hun reelt de færdigheder og netværk, der skal til for at bo selvstændigt. Hun beskriver sig selv som "en gæst i sin egen lejlighed".
Hun har ingen nærtstående familie og har tidligere haft ustabile bekendtskaber med personer fra misbrugsmiljøer, som hun nu forsøger at undgå.
Hvad kan vi understøtte Nadia i?
Skal vi starte med at undgå udsættelse ved støtte til oprydning, kontakt med boligforening, udarbejdelse af handleplan?
Nadia kan understøttes i at etablere struktur i dagligdagen: døgnrytme, mad, rengøring. Dette kan gøres ved at arbejde ind i ugeskemaer og fast opfølgning.
Nadia kan understøttes i henvisning til udredning og kontakt til psykiatrien: henvisning via egen læge og støtte til møde i psykiatrisk ambulatorium.
Vi kan arbejde ind i langsomt at opbygge motivation for meningsfuld aktivitet og netværk, som kan være fokus i fase 2.