Forholdene på landet
Forholdene i byen
Den politiske udvikling
De fattige og kvinderne
100

Hvad er hovedindholdet af landbrugsreformerne? 

Ophævelse af stavnsbånd – bønderne får bedre retsstilling

Udskiftning – skifter jorden ud

Udflytning – flytter fra landsbyerne ud på landet

Selvejere – færre der er fæstebønder og flere selvejerbønder

100

hvordan var forholdene i København?

Halvdelen af den danske bybefolkning bor i København

Sundhedsfarlig bombe – befolkningstætheden var enorm – kolera

Koleraepidemien – 3000 døde – 1850’erne

Flere fabrikker – 1873 fabrikstilsyn

100

Hvad sker der i Danmark den 5. juni 1849

Får junigrundloven - Danmarks forfatning

100

Hvordan opfattede man kvinderne?

Opfattes som det svage køn, som skal beskyttes (pga. biologien)

Kvinden er irrationel og skabt til at behage manden

Deres stilling: de er umyndige, børnene ses som mandens børn, tugtelsesret (ret til at slå)

De ugifte er mest undertrygt

200

Hvad er indholdet af kornsalgsperioden?

Afståelse af Norge til Sverige i 1814 – mister eksport marked

England lavede importbegrænsning – beskyttelse af deres eget marked

Vi begynder at eksportere til andre steder

England ophæver importbegrænsningen 1830

200

Hvordan var arbejdsvilkårene?

Rubens Dampvæveri – forhold på et dampvæveri i 1800-tallet

Elendige forhold, skulle slå sig sammen for at få ordentlige vilkår - De drak for at holde det ud

Antallet af arbejdspladser kunne ikke følge med grundet de mange mennesker

For dem der havde arbejde, betød det lav løn, lang arbejdstid og dårlige arbejdsvilkår

Hovedstadsarbejderne var meget sårbare i vinterperioderne hvor der var økonomisk krise

Kunne bo 6-7 personer i en ét værelses lejlighed

200

Hvornår bliver grundloven ændret, så kvinderne også får stemmeret? (kun år)

1915

200

Hvordan opfattede man de fattige?

Fattige er uværdige

Fattigdom er selvforskyldt

Ingen borgerrettigheder 

300

Hvorfor ville man have flere højskoler i højskolebevægelsen?

Højskolen skulle ikke være en skole i kristendom, men undervise i, hvad det ville sige at være dansk og menneske i Danmark.

Det, man lærte på højskolen, kunne tages med hjem til sognet og bruges i dagligdagen.


300

Hvad var målet med arbejderbevægelsen?

Bedre arbejdsvilkår, højere løn

300

Hvilke partier har man i perioden?

Højre: 1881(har altid været der) -> Gud, konge og fædreland, konservativt, byparti. Deres vælgere var godsejere, velstillede embedsmænd.

Venstre: 1870 -> demokrati, parlamentarisme, liberalt, vælgere var bønderne

Socialdemokratiet: 1871 -> demokrati, parlamentarisme, socialisme, vælgerne var arbejderne

(Det Radikale Venstre:  1905 -> Socialt liberalt parti, vælgerne var husmænd)

300

Hvor/hvad arbejde kvinderne som/med?

Tjenestepiger, fabriksarbejder (beklædnings- og levnedsmidler), rengøringsarbejder, syersker

400

Hvorfor fik man landbrugsreformerne?

Økonomiske muligheder og interesser – produktionen bliver fordoblet pga. landbruget går man ud fra. Effektivisere landbruget

Stigende efterspørgsel

Ideer om liberalisme – bliver selvejere

400

Hvem var stifter af arbejderbevægelsen?

Louis Pio 

første socialdemokrat – inspireret af Karl Marx, England og pariserkommunen

400
Hvad satte gang i forfatningskampene?

Tabet af Slesvig-holsten satte gang i en ny forfatningskamp

400

Hvordan var arbejdsforholdene for kvinderne?

Fabrikkerne var interesserede i kvindelig arbejdskraft, fordi de var billigere

Man så ned på kvindelige arbejdere

De var udslidte fordi de både arbejde om dagen og om natten

Udbuddet var stort og aflønningen var dårlig

500

Hvad var konsekvensen af landbrugsreformerne?

Opløsning af landsbyer

Bønderne fik forbedret deres rettigheder - selvejere (60%)

Produktionen forsøges efterfølgende

500

Hvad var centralt ved industrialiseringen i hhv. 1850'erne, 1870'erne og 1890'erne (nævn mindst 2 rigtige)

1850'erne: Jernbane, mange jernstøberier, mange virksomheder

1870'erne: Antallet af hestekræfter stiger

1890'erne: Elektrificering

500

Hvordan var det politiske system bygget op i 1849

Kongen - udøvende magt

Rigsdagen - lovgivende magt

Folketinget og landstinget 

500

Hvad gjorde grundloven for de fattige? (både positivt og negativt)

Grundloven sikrede ret til forsørgelse

1860’erne fattighuse og fattiggårde

Fattighjælp = ingen borgerrettigheder