Litteratur gennem tiden
Argumentation og retorik
Nyhedsformidling, reklamer og sociale medier
Litteratur fra 1990'erne og frem
Analysebegreber
100

Han er en verdenskendt dansk forfatter, som har skrevet en lang række digte og historier såsom "Klokken", "Skyggen" og "I Danmark er jeg født".

Hvem er H.C. Andersen?

100

En appelform som betegner når en afsender bruger fakta og undersøgelser til at underbygge sin argumentation.

Hvad er logos?

100

En teksttype, der kombinerer to eller flere modaliteter (tekst, billeder, lyd, video, grafik eller layout) for at skabe en samlet mening. 

Hvad er en multimodal tekst?

100

Et litterært begreb for usagte informationer eller uforklarede sammenhænge i en tekst, som læseren selv må udfylde for at skabe mening. Det er et aktivt virkemiddel, der engagerer læseren, skaber spænding og giver plads til fortolkning, blandt andet i minimalistiske tekster.

Hvad er tomme pladser?

100

Når læseren fra begyndelsen kastes ind i handlingens midte.

Hvad er in medias res?

200

En litteraturhistorisk periode, hvor rationalisme, liberalisme og frasen "at kaste lys ind i et mørke" var nogle af de bærende idealer.

Hvad er oplysningstiden?

200

En model opfundet af en romersk filosof og politiker, der illustrerer, hvordan en tales succes afhænger af fem faktorer: afsenderen, modtagerne, emnet, situationen og sprog.

Ciceros retoriske pentagram
200

En kildetype der betegner personer, der selv har oplevet det, der skete, eller har haft sagen tæt inde på livet.

Hvad er en erfaringskilde?

200

Han er en dansk forfatter med cerebral parese, som skriver om sine egne og andre personer med et handicaps oplevelser og udfordringer i samfundet.

Hvem er Caspar Eric?

200

En fortællertype, hvor fortælleren lader læseren følge en persons eller nogle få personers tanker og synsvinkler på det, der sker. Fortælleren er selv skjult og deltager ikke i handlingen, men formidler personens tanker og tale.

Hvad er en personalfortæller?
300

En litterær strømning der dyrkede det interessante, erotiske og forbudte i en periode, hvor naturen og harmoni primært var i fokus.

Hvad er romantismen?

300

Et argumentatorisk greb, der bruges til at imødegå kritik fra modtageren, hvor man foregriber modtagerens indvendinger mod den påstand, man fremfører. Man styrker herved sin troværdighed og sikrer samtidig, at modtageren ikke får mulighed for selv at pege på eventuelle svagheder i argumentationen.

Hvad er en gendrivelse?

300

Et nyhedskriterie som betegner, når en nyhed indeholder det uventede og overraskende.

Hvad er sensation?

300

Han er en dansk forfatter, som er kendt for sin impressionistiske skrivestil.

Hvem er Herman Bang?

300

De associationer, man får når et ord anvendes. 

Hvad er konnotationer?

400

Et begreb der sammenfatter menneskets ambivalente følelse af frihed (valgmuligheder) og fremmedhed (mangel på mening) i samfundet og tilværelsen.

Hvad er modernitetserfaringen?

400

En argumenttype, hvor der argumenteres med, at det, der gælder for alle eller for mange i en klasse/gruppe, også må gælde for den enkelte. Man slutter altså fra helhed til del.

Klassifikationsargument

400

En fiktionsorienteret reklamefilmsgenre, hvor produkt og anvendelse ikke er i fokus, hvor hvor produktet i stedet kobles til positive kvaliteter og symbolske værdier.

Hvad er den lyriske reklamefilm?

400

Særlige tegn eller træk i en tekst som signalerer, hvorvidt teksten tager udgangspunkt i virkeligheden eller er opdigtet.

Hvad er fakta- og fiktionskoder?

400

En lydlig gentagelse som opstår når der er tale om samme betonede vokal i forskellige ord.

Hvad er assonans?

500

Betegnelsen for lyrikken i 1960'erne, som havde til hensigt at konfrontere læseren med den moderne verden og den moderne verdens ting og som er opkaldt efter forfatteren Klaus Rifbjergs debutdigtsamling.

Hvad er konfrontationsmodernisme?

500

En type af etos, hvor talerens troværdighed også afhænger af hvem vedkommende er, og hvad vedkommende har præsteret forud for talen, som tilhørerne på forhånd har kendskab til

Hvad er forventningsetos?

500

En kommerciel reklametype, som betegner når en reklame stræber efter at hævde sig eller markere sig positivt i forhold til andre lignende produkter.

Hvad er en markedsorienteret reklame?

500

Et begreb for en masseproduceret genstand/tekst, som direkte genbruges og sættes ind i en ny sammenhæng. Det bruges bl.a. i forbindelse med eksperimenter inden for nyere litteratur.

Hvad er en readymade?

500

En fremstillingsform, hvor man som læser har en fornemmelse af at være tæt på begivenhederne. Tingene sker her og nu for øjnene af os. Den fortalte tid, begivenhederne strækker sig over, falder nogenlunde sammen med fortælletiden – dvs. den tid, det tager at fortælle forløbet. Der er ofte mange detaljer, lavt fortælletempo og direkte tale.

Hvad er scenisk fremstilling?