Show:
Folketing
partier
demokrati og deltagelse
vælger
100

Hvilket organ udgør den lovgivende magt

Folketinget 

100

Disse to farver bruges til at beskrive den politiske opdeling mellem højre- og venstrefløjen i Danmark.

Rød og Blå blok

100

Frivillige fællesskaber uden for stat og marked – fx foreninger, NGO'er.

Vigtigt i deltagelsesdemokrati.

civilsamfund

100

Definition: Hvordan og hvorfor vælgere stemmer, som de gør.

Vælgeradfærd

200

Dette princip sikrer, at den lovgivende, udøvende og dømmende magt holdes adskilt.

Magtens tredeling

200

Denne type regering består af ét parti, som har flertal alene.

Etpartiregering  

200
  • demokratiformer
  • Direkte     demokrati:     Borgerne stemmer selv.
  •  
  • Repræsentativt     demokrati:     Borgerne vælger repræsentanter.
  •  
  • Deltagelsesdemokrati: Fokus på aktiv deltagelse.
  •  
  • Konkurrencedemokrati: Fokus på valgets     konkurrenceelement.
  •  
  • Deliberativt     demokrati: Fokus     på samtale og argumentation.
200

Vælgere stemmer efter deres klasseinteresser (arbejderklassen stemmer fx til venstre).

Class-voting

300

 Den udøvende magt, der leder landet og foreslår lovgivning.

Regering

300

Partiet går efter regeringsmagt og ministerposter. De er klar til at gå på kompromis for at få indflydelse.

Office-seeking 

300

beslutninger træffes centralt (stat). 

 beslutninger træffes lokalt (kommuner, regioner).

Centralisering vs decentralisering 

300

Vælgere stemmer efter konkrete sager (fx klima eller udlændingepolitik).

Issue-voter

400

Regeringen må ikke have et flertal imod sig i Folketinget.

Sikrer, at regeringen har støtte eller kan tolereres af Folketinget.

Parlamentarisme

400

Partiet prioriterer stemmer og vælgeropbakning – fx i valgkampagner og medieudspil.

Vote-seeking

400

demokratiopfattelse, hvor man ser demokratiet som et ideal, der først er realiseret, når borgerne aktivt tager del i de politiske beslutninger, der vedrører dem.

Deltagelsesdemokrati

400

Partier placerer sig, hvor flest vælgere er – i midten – for at vinde flertal

medianvælgermodellen

500

Valgsystem hvor partier får mandater i forhold til stemmer.

 Sikrer høj repræsentation og mange partier i Folketinget.

forholdstalsvalg 

500

model der analyserer partiers beslutninger ud fra: strategi, ideologi, personhensyn og taktiske overvejelser

Molins-model

500

en demokratiopfattelse, hvor man ser demokrati som et redskab til at vælge kompetente politiske ledere, der repræsenterer folkets interesser.

konkurrecedemokrati 

500

et udtryk for, at vælgere stemmer forskelligt fra valg til valg. Vælgerne vandrer altså fra et parti til et andet.

Vælgervandring