Dansk repetition 3.a

Retorik og argumentation

100

Appelformer

Etos, patos, logos

200

Det retoriske pentagram

300

Toulmins argumentationsmodel 

400

Retoriske virkemidler

Ud over appelformerne er der også følgende andre virkemidler til at fange tilhørerne:

• Allusion: Skjulte referencer til fx Bibelen, sange, salmer
• Anafor: Sætninger begynder med samme led. Eksempel: Her vil ties. Her vil bies. Skaber rytme, sammenhæng, fremhæver
• Antitese (kiasme): Modsætninger også som antonymer: krig, fred - sort, hvid; kiasme efter det græske bogstav khi, X, virker bedst på skrift. Eksempel: sommeren er varm og kold er vinteren. Anskueliggør, forenkler
• Apostrofe: Højtidelig anråbelse. Eksempel: O store Aand!. Dramatiserende
• Arkaiserende sprog: Bevidst brug af gammeldags sprog
• Besjæling: Hvor døde ting får menneskelige egenskaber (stenen græd). Virker anskueliggørende
• Rim: Enderim, allitteration (konsonantrim), assonans (vokalrim). Skaber rytme
• Epanastrofe: En sætning slutter med det samme ord, som den næste begynder med. Eksempel: Vi længes efter drømmen. Drømmen om en bedre fremtid. Skaber rytme, sammenhæng, fremhæver
• Epifor: Identisk gentagelse i slutningen af sætningen. Skaber rytme, sammenhæng, fremhæver
• Exclamatio: Udråb. Eksempel: Åh, hvor er det skønt!. Dramatisk effekt, følelsesbetonet
• Gentagelse: Virker forstærkende, indprentende
• Hyperbel: Overdrivelse. Eksempel: Det er fandme godt!
• Ironi: Ordene siger et, men betyder noget andet. Skaber samhørighed; modstanderen forstår koden
• Litote: Underdrivelse. Eksempel: Det er ikke så ringe endda
• Metafor: Et udtryk eller en vending der er sammensat af to forskellige forestillingsområder (druens blod), eller hvor et billedligt udtryk bruges i stedet for selve sagen (politisk dødvande, moralsk sump, flaskehals). Virker anskueliggørende
• Oxymoron: Sammensætning af to ord der modsiger hinanden. Eksempel: en lovlig forbrydelse
• Personifikation: Et udtryk eller en vending hvor abstrakte forhold fremstilles som menneskelige væsener(døden er en gammel mand, lykken er en kvinde). Virker dramatiserende
• Retorisk spørgsmål: Spørgsmål der ikke kræver svar, men som skal fange opmærksomheden. Skaber eftertanke, inddrager modtageren
• Sammenligning: Eksempel: dine læber er som sommerfuglevinger. Virker anskueliggørende
• Symbol: Udtryk og vendinger som repræsenterer almene forestillinger (rosen: kærlighed, duen: fred). Virker anskueliggørende
• Tautologi: Gentagelse med variationer v. h. a. synonymer. Eksempel: Der findes ikke den sag, det emne, det område som.. . Virker forstærkende, indprentende
• Triade: Tre led. Eksempel: Friends, romans, countrymen. Skaber rytme, sammenhæng, fremhæver.

Med flere...

500

Talegenrer (3 stk)

Den informative tale

Den politiske tale

Lejlighedstalen

Romantikken

100

Temaer

Natur

Gud i naturen

Nationalitet

Splittelse

Harmoni

Oldtiden / vikingetiden

200

Understrømninger

-Universalromantik

-Nyplatonisme

-Nationalromantik

Strømninger, vi ikke har arbejdet så meget med: 

- romantisme

- biedermeier

300

Genre / Stil

Noveller og digte primært med fokus på følelse og fantasi. Fast metrik, billedsprog. Højtidelig tone.

Inspiration hentes især fra oldtid og antikkens Grækenland. Forfatterne havde geni-status

400

Centrale begreber

Idealisme

Panteisme

Organismetanken

Dualisme

Monisme

500

Tekster, vi har læst

Schack Staffeldt: Indvielsen
Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land

Det moderne gennembrud

100

Temaer

De tre K'er: kirke, køn og klasse

200

Georg Brandes

Den 3. november 1871 holdt forfatteren Georg Brandes indledningsforelæsningen i forelæsningsrækken "Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur" ved Københavns Universitet. Forelæsningen blev begyndelsen på "Det moderne gennembrud". 

Brandes kritiserede romantikkens litteratur. Han mente, at Litteratur frem for alt skal sætte problemer under debat.

300

Udviklinger i samfundet

Sædelighedsfejden

Industrialisering

Urbanisering

Individualisering

Naturvidenskaben bryder frem

400

Tekster + forfattere

- Uddrag af Brandes' ”Indledningsforelæsning” til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur (1871)
- Skram, Amalie: Karens Jul
- Skram Amalie: Forrådt (uddrag)
- Pontoppidan, Henrik: Idyl
- Overby, U.P: Snart dages det brødre.
- Kortfilm: "Et dukkehjem". Instruktør: Tobias Gundorf Boesen (2013)

500

Genrer + skrivestil

Noveller og romaner

Naturalisme og realisme

Noveller og Minimalisme

100

Klassisk novelle

• En kort enstrenget handling
• Har en tredelt komposition (begyndelse, midte, afslutning)
• Er opbygget omkring en uventet begivenhed, én konflikt
• Begrænset persongalleri
• Personerne fremstilles som typer
• Afsluttes med en klar pointe  

200

Moderne novelle

• Starter in medias res
• Løs komposition
• Dagligdags begivenheder er i centrum
• Personerne fremstilles som typer
• Begrænset persongalleri
• Tomme pladser, som læseren selv skal udfylde
• Åben slutning

300

Tomme pladser

Tomme pladser er de steder i en tekst, hvis betydning ikke er forklaret åbenlyst, og som således først giver mening, når modtageren (fx læseren) selv har fortolket sig frem til den.

Man kan sige, at modtagerens forståelse af teksten er bestemt af den fortolkning, han fylder tekstens 'tomme pladser' ud med.

Det er den tyske professor Wolfgang Iser (1926-2007), som har introduceret begrebet 'tomme pladser'. Det gjorde han i en forelæsning i 1969.

400

Tekster, vi læste i dette forløb

Henrik Pontoppidan: Muldskud (1890)
Helle Helle: En stol for lidt
Daniel Dencik: Grand Danois
Julia Butschkow: Kartofler, kød, noget grønt.

500

Minimalistiske noveller

Normalt er noveller bygget op omkring en begivenhed. Der sker noget i novellen, som personerne i novellen må forholde sig til. De minimalistiske noveller indeholder derimod ofte kun øjebliksbilleder eller gengivelser af detaljer fra hverdagslivet. De er begivenhedsløse. Det sære er, at det begivenhedsløse sætter læserens fantasi i gang. Ofte får man indtrykket af, at novellen bygger op til noget uhyggeligt, eller at novellen dækker over noget voldsomt. Men det, der sker, sker inde i læserens bevidsthed og mellem linjerne, ikke i novellens handling. 

Nøgleord: Tomme pladser + semantisk reduktion

Fremstillinger af virkeligheden

100

Filmiske virkemidler - hvad kan man undersøge?

Billedbeskæring
Billedkomposition
Billedstil
Farver
Filmisk tid
Kamerabevægelser
Kameravinkler
Klipning
Lyd
Lys
Musik
Objektiv og subjektiv synsvinkel

200

Nyhedstrekanten

300

Dokumentarfilmtyper

Den dybdeborende dokumentar

Den observerende dokumentar

Den deltagende dokumentar

Den refleksive dokumentar

Den poetiske dokumentar

Den dramatiserede dokumentar

400

Tekster til perspektivering (Journalistik + Dokumentarer)

50 sekunder (Skud)

Artikler om Moria-branden

Armadillo

Trailere eller uddrag af dokumentarer: 

- Skeletterne i skat

- Drømmen om Danmark

- Ambassador

- Jeg er levende: Søren Ulrik Thomsen

- Grænseland

500

Autenticitetsmarkører

• Brug af virkelighedens personer og miljøer er indlysende nok den mest grundlæggende autenticitetsmarkør i dokumentarfilm.
• Interview med personer foran et statisk kamera. Der vil ofte være tale om interview med eksperter, øjenvidner og med personer med forbindelse til sagen. Der benyttes typisk halvnære billeder eller nærbilleder, og den interviewede har øjnene rettet mod intervieweren. Begge forhold er med til at skabe realisme og nærvær.
• Instruktør/medvirkende, der taler direkte til kameraet, skaber en stærk virkelighedsfornemmelse.
• Voice over, der kommenterer billedsiden og binder historien sammen for seerne, skaber autoritet og troværdighed.
• Liveoptagelser med de reallyde og de (måske dårlige) lysforhold, der er på stedet, er også en klassisk autenticitetsmarkør. Vi er med, lige der hvor det foregår. Håndholdt kamera, skæve kompositioner og uskarpt fokus kan yderligere være med til at understrege, at dokumentaristen er til stede og meget tæt på begivenhederne.
• Arkivmateriale benyttes i mange dokumentarfilm i form af gamle (evt. sort/hvide) fotos, film og amatørvideoer, der kan være med til at dokumentere, at noget virkelig har fundet sted.
• Brug af tidsangivelser og tekst, der dels kan forankre billedsiden i tid og sted, dels kan præsentere personer med navn og titel.
• Rekonstruktion af begivenheder. Når ordet "rekonstruktion" bruges i en dokumentarfilm, eller når det tydeligt fremgår, at der er tale om en rekonstruktion af begivenheder, ofte ved hjælp af skuespillere, signalerer det, at det vi ser er forpligtet på virkeligheden. Filmen forsøger så præcist som overhovedet muligt at rekonstruere noget, der er sket i virkeligheden.