Emotioner, temperament, tilknytning og Stern
Forskelle og ligheder mellem forståelsen af selvets udvikling hos hhv. Stern og Siegler
Forskelle: Trinvis udvikling af selvet i Siegler, modsat en mere akkumulativ og lagdelt udvikling i Stern. Psykisk liv fra dag 1 via det emergente selv i Stern, begrebet om det rudimentære selv fra 2 mdr. i Siegler. Siegler er baseret på empiri, mens Stern mangler empirisk grundlag for disse "selv-fornemmelse" hos det nyfødte barn
Forklar forskellen på strategisk og spontan genkaldelse
Spontan genkaldelse: Erindringssporet aktiveres automatisk uden bevidst indsats. Information kommer frem "af sig selv," typisk trigget af en stimulus eller en association.
Strategisk genkaldelse: En bevidst og planlagt indsats for at hente specifik information om fx en begivenhed. Dette kræver involvering af frontallapperne
Social scaf: "a process in which more competent people provide a temporary framework that supports children's thinking at a higher level than children could manage on their own"
Guided part: "a process in which more knowledgeable individuals organize activities in ways that allow less knowledgeable people to learn",
Hvad er forskellen på validitet og reliabilitet?
Validitet handler om, hvorvidt en undersøgelse måler det, den skal måle, mens reliabilitet refererer til, hvor pålidelig og konsistent målingen er over tid.
Hvad argumenterer Fagan et al. (2014) for i forhold til forskellen på fædres og mødres forældreopgaver?
At forskningen bør anlægge en kønsneutral tilgang til forældreskabet, da mange dimensioner af forældreskab påvirker børn ens for fædre og mødre.
Hvad dækker begrebet goodness-of-fit over?
Om der er et godt match mellem barnets temperament og forældrenes
Hvad er barndomsamnesi? Hvad kan forklare dette fænomen?
At man som voksen kan have svært ved at ihukomme begivenheder/erindringer fra før 2-3-årsalderen
Flere forklaringer: neurologisk modenhed, mismatch
mellem format ved indkodning og format ved genkaldelse (simcock og hayne), glemsel (tustine og hayne fra forelæsningen)
Hvordan kan Gopniks (2020) forståelse af barndommen som en tid dedikeret til udforskning og læring (explore) udfordre centrale antagelser i intensive parenting (se Faircloth, 2014; Jensen & Sonne, 2023)?
Overdreven struktur og kontrol kan tænkes at hæmme barnets naturlige interesse i at udforske og lære.
Piaget hævder, at børn er aktive konstruktører af deres egen viden. Diskuter hvordan Piagets syn på børn kan sammenlignes med Vygotskys syn på læring som en social proces.
Hvilke fordele og ulemper er der ved at anskue udvikling som hhv. en meget individuel proces (Piaget) og en social proces (Vygotsky)?
Piaget = konstruere viden igennem egne erfaringer og problemløsning (meget kognitivt)
Fordele = fokus på individets udvikling, selvstændighed
Ulemper = har ikke særligt fokus på social kontekst
Vygotsky = læring er en social proces, man lærer som barn gennem interaktion med andre og mere erfarne personer (begreber som social scaffolding og guided participation er relevante her)
Fordele = barn støttes, så læring kan understøttes. mennesket indgår i sociale kontekster
Ulemper = hvis barn får for meget hjælp, kan det hæmme selvstændighed og kreativitet (kunne man tænke)
Hvad er gender similarity hypothesis?
Flere ligheder på tværs af biologiske køn end mellem individer indenfor det samme biologiske køn
Hvilket formål havde "The Marshmallow Test" (Mischel, 2015 i Siegler et al. 2024, kap. 10), hvad var hypoteserne, og hvad fandt man?
Formål: En undersøgelse af børns evne til at udsætte behov. Mere specifikt: til at udsætte umiddelbar belønning for at få tildelt en større belønning senere.
Hypotese: Et barns evne til at udsætte en umiddelbart belønning for senere at få tildelt en større belønning antages fo at være en indikator for barnets selv-kontrol
Resultater: De børn, der var bedst til at vente, viste sig at være mere intelligente, opmærksomme, strategiske (test efter 10 år), klarede sig bedre i high school (efter 20 år), fik en højere uddannelse, rapporterer bedre selvværd, bedre til at håndtere stress (30 årsalderen)
Imitation som metode er blevet brugt til at undersøge både hukommelse og social kognition. Forklar hvordan det bruges til at undersøge hhv. hukommelse og social kognition. Hvilke artikler har I på pensum herom?
1. Kan børn gengive en unik handling efter en forsinkelse? (se fx Meltzoff, 1988)
2. Kan børn færdiggøre en uafsluttet mål-handling? Det forudsætter ifølge Meltzoff (1995) en forståelse for andres intentioner.
Hvordan kan man undersøge spædbørns visuelle perception?
Bl.a. via habituation (det forhold, at barnets interesse daler i takt med antallet af præsentationer af en given stimulus). Hvis man herefter fremviser en ny (novel) stimulus, bliver barnet igen interesseret.
Forklar Bronfenbrenners kontekstbegreb
Hvad er hovedformålet med fædres engagement i "rough-and-tumble play" ifølge Paquette (2004)?
At fremme børns mod, sociale kompetencer og evne til at håndtere nye og udfordrende situationer.
Forklar begreberne ækvifinalitet og multifinalitet, samt argumenter for hvorfor disse begreber kan bruges som modargument til en mere deterministisk forståelse af udvikling
Ækvifinalitet(at man afforskellige veje kan ende sammested)
Multifinalitet(at man medsamme udgangspunkt kan endeforskellige steder)
Ift. diskussion om determinisme: man kan måske trække lidt på intensive parenting (faircloth + sonne-artiklen) og/eller psykoanalysen
Casen om børnene fra det rumænske børnehjem (børnene havde næsten ingen kontakt med omsorgspersoner, medarbejderne måtte ikke interagere med børnene, børnene blev udsat for meget lidt fysisk kontakt - denne ordre var bestemt af det kommunistiske styre, senere adopteret til England)
Svar på hvordan Bronfenbrenners bioøkologiske model kan bruges til at beskrive børnenes oplevelser?
Mikro: Mangel på omsorg, tilknytning, behovstilfredsstillelse fra primære omsorgsgivere.
Meso:
Meso (forbindelser mellem mikrosystemer): Ingen forbindelse mellem mikrosystemet og andre systemer, fx ingen forbindelse mellem børnehjemmet og eventuelt vuggestue, skole, andet.
Ekso (indirekte påvirkninger): Underfinanseringen af børnehjem havde jo naturligvis en indflydelse
Makro: Det kommunistiske styre bestemte, hvordan børnehjemmet blev styret. Fattigdommen osv også afledt herfra..
Krono: Tidlige oplevelser på børnehjemmet havde negative konsekvenser for børnenes kognitive og socialkognitive udvikling over tid. Det afhang dog af, hvornår børnene blev bortadopteret (før eller efter 6 mdrsalderen)
Forklar visual cliff eksperimentet: hvad fandt man, og hvad kan fundene sige om børns udvikling?
Eksperimentet blev første gange foretaget af Gibson og Walk (1960), undersøger børn og dyrs dybdeperception.
Eksperimentet bestod af en glasplade, hvor den ene side havde et mønster direkte under glasset (lavt) og den anden side havde samme mønster længere nede (dyb). Spædbørn og dyr blev placeret på "klippen" og opfordret til at bevæge sig henover.Resultatet viste, at de fleste spædbørn (6 til 14 mdr.) undgik at bevæge sig ud på den "dybe" side.
Hvad kan det sige om børns udvikling?
Dybdeperception emergerer tidligt i udviklingen (6 mdr.). Det indikerer, at barnet fødes med dybdeperception (hvilket i så fald ville være overenstemmende med Spelkes coreknowledge teori) eller tilegner sig dybdeperception meget tidligt i udvikling efter erfaring med miljøet.
Er individets tilknytningsstil stabil gennem livsløbet? Hvad kan potentielt moderere?
Stabilitet = en vis stabilitet i indre arbejdsmodeller, selv-selektion i tilknytningsmiljøer, assimilation (mikulincer og shaver),
Forandring = akkomodation, nye tilknytningsrelationer kan korrigere (mikulincer og shaver samt overall og simpson)
Både stabilt og foranderligt
Forældresensitivitet, temperament, resiliens, goodness-of-fit, eventuelt intensiv forældrestil hvis den bruges til at understøtte positiv foranding, forældrestil, andet..?
Hvordan vil I perspektivere hhv. Paquette og Fagan til andre artikler eller emner på pensum?
Jeg tænker bl.a.
Forskelle og ligheder mellem indre arbejdsmodeller (Bowlby) og RIG'er (Stern)?
Forskelle: Indre arbejdsmodeller er generaliserede, mens RIG'er omhandler specifikke samspilssituationer. RIG'er kan angå alle former for samspil, mens indre arbejdsmodeller angår tilknytningsrelationer alene. Indre arbejdsmodeller er en kognitiv skemalignende instans ifølge Stern, mens RIG'er ifølge Stern opfattes ud fra episodisk hukommelse.
RIG'er kan desuden anskues som delkomponenter til indre arbejdsmodeller.
Hvilke forskere mener, at violation-of-expectancy studier vha. eye-tracking ikke kan bruges til at konkludere noget om Theory of Mind (ToM), og hvad er deres argumenter?
Perner og Ruffman: De argumenterer bl.a. for, at børnenes kiggetid ikke nødvendigvis afspejler en forståelse af andres mentale tilstande, men derimod kan skyldes simple adfærdsregler eller neurale mekanismer.
Mandler: Ifølge Mandler er tidlige forståelser af andre menneskers handlinger baseret på perceptuelle regelmæssigheder og forventninger snarere end mentalistiske forklaringer (som tanker og overbevisninger). Spædbørn kan forudsige handlinger uden nødvendigvis at forstå de mentale tilstande bag... Spædbørn kan altså blot bruge perceptuelle cues, såsom en forventning om, hvor et objekt sandsynligvis vil dukke op, uden at have nogen forståelse af en falsk overbevisning hos en anden person.
Hvordan viser Baillargeon et al.s (1985) resultater, at spædbørn kan have en forståelse for objektpermanens tidligere end foreslået af Piaget? (hint: kom ind på metodeforskelle)
De viser, at børn tidligt besidder en implicit forståelse af objektpermanens, som kommer til udtryk gennem violation-of-expectancy metoden. Denne metode stiller færre krav til barnets hukommelse, inhibitoriske kontrol og grovmotorik end Piagets traditionelle metode (A-ikke-B testen) til at undersøge objektpermanens. Baillargeon et al. (1985) benytter violation-of-expectancy metoden til at undersøge objektpermanens i et design, der ikke afhænger af barnets grovmotoriske færdigheder. I deres eksperiment var børnene kun 5 måneder gamle. Børnene så både en mulig hændelse (hjulet stopper ved en fysisk afgrænsning) og en umulig hændelse (hjulet fortsætter igennem afgrænsningen, hvilket er umuligt i henhold til princippet om fysikkens konsistens). Børnene kiggede systematisk længere på den umulige hændelse, hvilket indikerer, at de forventede, at objekter ikke blot forsvinder, men fortsætter med at eksistere.
Lise er 3 år. Hun går tur med sin far. De ser en stor hund. Lise siger straks: "Se, en hund!" Hendes far smiler og siger, "Ja, det er en stor hund!" Lise ser på hunden i et øjeblik og siger derefter: "Hund... mange hunde!" og peger på en gruppe hunde, der leger længere fremme i parken.
Efter at have gået videre, ser Lise en kat og siger: "Se, en hund!" Hendes far korrigerer: "Nej, det er en kat, ikke en hund." Lise siger, "Kat... hund?" og peger på hunden i nærheden.
Senere på dagen ser de en lille hund og Lise siger: "Lille hund!"
1. Hvordan kan teori om begrebsdannelse forklare, hvordan Lise lærer at kategorisere hunde og katte?
2. Hvordan kan interaktionen mellem Lise og far hjælpe Lise med at præcisere hendes begreber?
1. Lise lærer at kategorisere hunde og katte gennem erfaring og observation. Her kan man fx trække på prototypeteorien (Rosch i Siegler). Først danner Lise måske en såkaldt "basic level" prototype af hund, der baseres på træk ved den hund, som hun så. Det bliver repræsentationen på "hund" i hendes sind, og fordi den for nuværende er meget bredt defineret, så kommer hun fejlagtigt til at kalde katten for en hund (overgeneralisering). Far korrigerer, Lises kategori justeres og derfor skærpes hunde-kategorien.
2. Far hjælper Lise med at justere, nuancere og skærpe kategoriforståelse ved at sige at katten "er en kat og ikke en hund." Sådanne udtalelser hjælper barnet med at danne "superordinate- og subordinate level kategorier."
Hvordan adskiller aktiveringsrelationen sig fra tilknytningsrelationen, og hvilke konsekvenser kan dette have for børns udvikling? (Paquette, 2004). Skelner Fagan et al. (2014) mellem disse to typer af relationer?
Aktiveringsrelationen fokuserer på stimulering og risikotagning, mens tilknytningsrelationen giver tryghed og ro. Det bidrager til udvikling af "balancerede færdigheder," hvor barnet både kan udforske og regulere følelser.
Nej, Fagan et al. (2014) skelner ikke mellem aktiverings- og tilknytningsrelation. Forfatterne peger på, at både mødre og fædre kan opfylde de samme funktioner, og at adfærdsforskelle sandsynligvis skyldes individuelle variationer og socialisering snarere end essentielle kønsforskelle.
OBS: (((Fagan et al. anerkender dog, at der kan være kulturelt og socialt betingede forskelle i, hvordan fædre og mødre opfattes og interagerer med deres børn, men de afviser ideen om, at disse forskelle kræver separate teoretiske modeller for fædre og mødre)))