🌍 Jorden, Solen & Månen

🗺️ Kort & koordinater
📏 Målestok & projektion
📏 Målestok & projektion
📐 Landmåling
100

Hvad kaldes den bevægelse, hvor Jorden drejer rundt om sin egen akse?

Rotation.

100

Hvad hedder 0° breddegrad?

Ækvator.

100

Hvad betyder målestok 1:100?

1 cm på tegningen = 100 cm = 1 m i virkeligheden.

100

Hvor mange grader er nord?

0° eller 360°.

100

Hvad kaldes det at bestemme højdeforskelle mellem steder?

Nivellering/nivellement.

200

Hvor lang tid bruger Jorden omtrent på én rotation?

Ca. 24 timer.

200

Hvad kaldes linjerne fra Nordpolen til Sydpolen?

Længdegrader/meridianer.

200

Et kort er 1:1.000. Hvor meget er 1 cm i virkeligheden?

10 m.

200

Hvilken verdensretning er 90°?

Øst.

200

Hvad kaldes den kendte linje mellem to punkter ved triangulering?

Basislinjen.

300

Hvorfor har vi dag og nat?

Den side af Jorden, der vender mod Solen, har dag; den modsatte side har nat.

300

Hvad fortæller en breddegrad om et sted?

Hvor langt nord eller syd for ækvator stedet ligger.

300

Hvorfor ser Grønland for stort ud på mange verdenskort?

Kortprojektionen forstørrer områder langt fra ækvator.

300

Hvilken retning svarer ca. til 225°?

Sydvest.

300

Hvorfor står vandet i samme niveau i begge ender af en vandslange?

På grund af princippet om forbundne kar – vandets frie overflader søger samme vandrette niveau.

400

Jordens akse hælder ca. hvor mange grader?

Ca. 23,5°.

400

Et sted ligger ved 56° N, 12° Ø. Hvad betyder de to tal?

56° nord for ækvator og 12° øst for nulmeridianen.

400

Et kort er 1:25.000. To steder ligger 4 cm fra hinanden. Hvor langt er der i virkeligheden?

1 km.

400

I går 40 m mod øst og derefter 40 m mod nord. I hvilken retning ligger slutpunktet fra startpunktet?

Nordøst.

400

Hvordan kan to sigtelinjer bruges til at finde et ukendt punkt?

Man sigter mod samme punkt fra to kendte steder; skæringen mellem sigtelinjerne bestemmer punktets placering.

500

Hvorfor får vi årstider – og hvorfor skyldes de ikke primært afstanden til Solen?

Jordaksens hældning og Jordens bevægelse rundt om Solen ændrer solhøjde og daglængde gennem året.

500

Hvorfor kan man ikke fremstille Jordens kugleformede overflade som et helt korrekt fladt kort?

En kugleformet overflade kan ikke lægges fladt uden strækning, sammentrykning eller andre forvrængninger.

500

Forklar appelsinforsøget: Hvad viser det om kortprojektioner?

Appelsinskallen kan ikke lægges helt fladt uden sprækker eller deformation; det samme problem har vi, når Jorden overføres til et fladt kort.

500

Hvorfor er det nødvendigt at orientere et kort mod nord, før man bruger det sammen med et kompas?

Så kortets retninger svarer til retningerne i virkeligheden; ellers kan man følge den forkerte kurs.

500

Hvordan kan triangulering, nivellering og opmåling tilsammen bruges til at fremstille et kort?

Man sigter mod samme punkt fra to kendte steder; skæringen mellem sigtelinjerne bestemmer punktets placering.