Innovation, PBL og udviklingsprojekter
Hvad er de 3 hovedområder i innovations- og læringskompetencer?
Kreativitet og innovation
Tænke nyt, kombinere ideer, eksperimentere.
Arbejde kreativt sammen med andre.
Se fejl som læring.
Iværksætte konkrete løsninger.
Kritisk tænkning og problemløsning
Analysere, vurdere, tænke systemisk.
Anvende forskellige typer argumentation.
Løse ukendte problemer på nye måder.
Kommunikation og samarbejde
Udtrykke sig klart og effektivt.
Arbejde respektfuldt i teams.
Vise fleksibilitet, ansvar og vedholdenhed.
Forklar sociale problemer vs. socialt arbejde samt om hvad forskel er på teorier i sociale problemer vs. socialt arbejde
Sociale problemer = hvorfor opstår det?
Socialt arbejde = hvordan handles der?
Teorier om sociale problemer beskæftiger sig med årsagerne til at sociale problemer opstår. Generative mekanismer (forklaringer) i samfundet eller i individet
Teorier om socialt arbejde beskæftiger sig med behandlingen af sociale problemer. Generative mekanismer aktiveres bevidst gennem anvendelsen af bestemte modeller og metoder i socialt arbejde.
Det er ikke nødvendigvis de samme generative mekanismer der sættes fokus på, når man skal behandle et socialt problem, som når man skal forklare et socialt problem. Måske har praktikeren ikke mulighed for at påvirke de problemforklarende mekanismer, ex. hvis de ligger på makroniveau.
Hvad er Vidensproduktion?
Vidensproduktion handler om, at man skaber ny viden, ikke bare gengiver eksisterende.
Det sker ved at:
analysere praksis
kombinere teori, empiri og refleksion
begrunde og argumentere fagligt
Som socialrådgiver er man både praktiker og vidensproducent.
Forklar - F – Forståelse
F0. Problemformulering
F1. Forståelsesfasen Man undersøger problemet og forstår behovet bag det.
Fokus: Hvem har brug for hvad – og hvorfor?
Indsamling af viden gennem litteratur, observationer og interviews. Udarbejd problemformulering ud fra data. Giver et fagligt grundlag for udvikling af løsninger.
Forklar Socialt entreprenørskab
følgende centrale elementer i det sociale entreprenørskab: den sociale værdi, det civile samfund, innovation og den økonomiske dimension.
Det leder forskere frem til følgende brede definition:
”Socialt entreprenørskab kan defineres som skabelse af en social værdi ved hjælp af innovation, hvor det civile samfund indtager en prioriteret placering som producent eller medproducent, og ofte har innovationen en økonomisk betydning”
Social værdi først
Økonomi som middel – ikke mål
Til kvinder i vold:
Indsatsen skaber social værdi (viden, tryghed)
Ikke profit
Inkrementel vs. radikal innovation
To mulige definitioner på innovation:
Inkrementel = små forbedringer af eksisterende praksis
Radikal = helt ny måde at gøre ting på
Til eksamen:
Jeres projekt er inkrementel social innovation
Det gør det realistisk og implementerbart
Hvad er Generative mekanismer (mikro/meso/makro)?
Generative mekanismer er de underliggende årsager og processer, der forklarer, hvorfor et socialt problem opstår og bliver ved. Det handler ikke kun om hvad vi ser ske, men hvad der skaber det.
Til kvinder i vold:
Mikro: relationen
Meso: kommunen
Makro: kultur/lovgivning
Hvad er Videnshul?
Et videnshul er det, vi endnu ikke ved, eller det der:
er utilstrækkeligt belyst
er modstridende
mangler analyse eller forståelse
Videnshullet er det, der begrunder, hvorfor projektet er nødvendigt.
Forklar Ideudviklingsfasen
Man skaber mange mulige ideer og løsninger.
Fokus: kreativitet, nytænkning og samarbejde.
Først genereres mange ideer, derefter udvælges den bedste.
Vilde ideer er vigtige – de kan udvikles til brugbare løsninger.
Hvad er Opgavens femkant?
Sammenhæng mellem problem, teori, metode, empiri.
1)Undersøgelsens opgavespørgsmål – Hvad spørger du om?
2)Undersøgelsens faglige formål – Hvorfor spørger du?
3)Undersøgelsens empiri, stof, data, fænomen - Hvad spørger du til?
4)Undersøgelsens redskaber - Hvad spørger du med? Teori, begreber, metoder (til indsamling, analyse og handling)
5)Undersøgelsesmetoden/Fremgangsmåden – Hvordan spørger du?
Til eksamen: Vi har brugt det som kvalitetstjek
Hvad er Social innovation?
og hvad er Kritisk perspektiv på social innovation (Moulaert)?
Hvad:
Borgerne inddrages aktivt i udviklingen.
Kvinder definerer selv:
hvad der opleves som hjælp
hvornår noget er trygt
Hvad:
Advarer mod, at innovation bruges til:
besparelser
privatisering
ansvarsforskydning
Hvad er de 4 sociologiske synsvinkler?
Sociologiske synsvinkler er forskellige måder at forklare sociale problemer på. De ser på forskellige årsager og stiller forskellige spørgsmål.
1. Skandinavisk velfærdsteori (Allardt): Sociale problemer opstår, når mennesker ikke får dækket deres grundlæggende behov.
3 typer behov:
At have (økonomi, bolig, arbejde)
At elske (relationer, familie, fællesskab)
At være (selvværd, anerkendelse, mening)
Hvis disse behov ikke opfyldes, opstår der afsavn, lidelse og dårlige levekår.
Sociale problemer forklares som:
👉 Manglende behovsdækning
2. Afvigerteori – strukturelt betinget (Merton): Sociale problemer opstår, når samfundet stiller krav, som ikke alle har mulighed for at leve op til.
samfundet presser alle til at: Opnå velstand, Følge normer og regler
Men nogle grupper er afskåret fra uddannelse, job og sociale muligheder. Det skaber et pres, som kan føre til normbrud (fx kriminalitet).
Generativ mekanisme:
Pres mellem mål (succes) og midler (muligheder)
Sociale problemer forklares som:
👉 Normbrud pga. strukturelle barrierer
3. Afvigerteori – adfærdsbetinget (Sutherland):
Kriminalitet og afvigende adfærd er noget, man lærer gennem samvær med andre.
Sutherland mener at Al adfærd er socialt indlært. Hvis man er tæt knyttet til grupper, der accepterer kriminalitet eller misbrug, øges risikoen.
Generativ mekanisme:
Tilknytning til bestemte grupper
Sociale problemer forklares som:
👉 Indlært normbrud
4. Socialkonstruktivisme: Sociale problemer er ikke kun “noget der findes” – de er også noget, vi definerer og forstår på bestemte måder.
Fokus er på: Sprog, Medier, Normer, Samfundets opfattelser
Det vigtige spørgsmål er ikke kun hvad der sker, men: Hvordan bliver noget opfattet som et problem?
Sociale problemer forklares som:
👉 Noget der skabes gennem definitioner og forståelser
Hvad er Erkendelsesinteresse?
Erkendelsesinteresse = hvorfor vi undersøger noget.
Det handler om hvilken viden vi vil producere, og hvad vi vil bruge den til – ikke kun hvad vi undersøger.
Erkendelsesinteressen påvirker:
hvilke spørgsmål vi stiller
hvilke teorier vi vælger
hvilke metoder vi bruger
hvordan vi fortolker resultater
Forklar Realiseringsfasen
Ideen gøres konkret og afprøves i praksis.
Fokus: at skabe og teste prototyper.
Gennemføres fx ved tegninger, modeller, videoer eller præsentationer.
Modtagerne afprøver løsningen, og man får feedback til forbedring.
Forklar om Procesevaluering, BIKVA, SMART-mål og NPM. (1 pr person)
1. Procesevaluering: Evaluering af hvordan en indsats gennemføres – ikke kun hvad den fører til. sker undervejs.
Fokus: Proces, oplevelse, kvalitet, læring.
Bruges når: Målgruppen er kompleks, og relation og tryghed er centrale.
2. BIKVA-modellen: En bottom-up evalueringsmodel, hvor brugernes erfaringer er udgangspunktet.
Trin: Bruger → fagprofessionelle → ledelse → politisk niveau.
Formål: Læring og kvalitetsudvikling – ikke kontrol.
3. SMART-mål: Hvad: En metode til at formulere mål, så de er klare og målbare.
Står for: Specifikke – Målbare – Accepterede – Realistiske – Tidsbestemte.
Kritik: Passer bedst til målbare indsatser – mindre til relationelt socialt arbejde.
4. New Public Management (NPM): Hvad: En styringslogik i den offentlige sektor med fokus på effektivitet og målstyring.
Kerneelementer: Dokumentation, standardisering, mål, resultater.
Kritik: Det målbare risikerer at blive vigtigere end det meningsfulde.
Divergent vs. konvergent tænkning
Divergent tænkning
Åbner processen
Handler om at skabe mange idéer
Ingen vurdering eller sortering
Bruges i idéudvikling og brainstorm
Fokus: muligheder og kreativitet
Konvergent tænkning
Indsnævrer processen
Handler om at udvælge, prioritere og kvalificere idéer
Vurderer realisme, relevans og gennemførlighed
Bruges, når der skal træffes valg
Fokus: afgrænsning og beslutning
Hvad er organisationskultur?
Organisationskultur handler om de fælles normer, værdier, holdninger og praksisser, der præger, hvordan medarbejdere og ledelse tænker, taler og handler i en organisation – fx et herberg. Det er den “usynlige” ramme, der påvirker hverdagen og samspillet både internt og med borgerne.
Hvilke typer af erkendelsesinteresse er der?
1. Forklarende erkendelsesinteresse
→ Fokus på årsager og mekanismer
→ Hvorfor opstår problemet?
Eksempel: hvorfor forbliver vold usynlig?
2. Forstående erkendelsesinteresse
→ Fokus på oplevelser og mening
→ Hvordan oplever mennesker deres situation?
Eksempel: hvordan oplever kvinder vold og kontrol?
3. Kritisk erkendelsesinteresse
→ Fokus på magt, strukturer og styring
→ Hvem definerer problemet – og med hvilke konsekvenser?
Eksempel: hvordan påvirker systemets styring, hvornår vold anerkendes?
Forklar Evalueringsfasen
Man reflekterer over proces og resultat.
Fokus: læring, erfaring og forbedring.
Produktet vurderes ud fra feedback fra brugere.
Den studerende reflekterer over, hvad der blev lært, og hvordan det kan bruges fagligt fremover.
Forklar Magtformer
Direkte magt: afgørelser
Strukturel magt: regler
Symbolsk magt: sprog
Internaliseret magt: selvregulering
Hvad er PBL – Problembaseret læring?
I en problembaseret tilgang til læring er der et indbygget ønske om, at man som studerende ikke blot tilegner sig en dyb faglig viden, men at man også kan forholde sig til.
Til eksamen:
Jeres projekt er PBL-klassisk: praksisnært, professionsrettet, refleksivt
Forklar Organisationsteori
Organisationsteori: Hvordan organisationer styres og fungerer.
Værdier: Det organisationen finder vigtigt.
Normer: Uskrevne regler for adfærd.
Sprog: Måden praksis og borgere omtales på.
Ledelse: Sætter retning og kultur.
Artefakter: Synlige tegn på kultur.
Schein: Kultur = artefakter, værdier, antagelser.
Grundantagelser: Usynlige selvfølgeligheder.
Forsvarsmekanisme: Kultur kan blokere forandring.
Kultur > strategi: Kultur slår planer.
Forklar John Kotter - Forandringsmodel
De 8 trin – meget kort
Skab oplevelse af nødvendighed – hvorfor er forandring nødvendig?
Skab en styrende koalition – hvem bakker op?
Udvikl vision og strategi – hvad vil vi opnå?
Kommunikér visionen – gentag og tydeliggør
Fjern forhindringer – struktur, modstand, vaner
Skab kortsigtede gevinster – små succeser
Konsolidér forandringen – byg videre på det, der virker
Forankr forandringen – gør den til en del af praksis
Kritisk note
Kotters model kan kritiseres for at være:
lineær (trin-for-trin)
ledelsescentreret
mindre opmærksom på kompleks praksis og relationer
Forklar Whytitude
Whytitude er en bevidst “hvorfor-tilgang”, hvor man systematisk stiller spørgsmål til, hvorfor et problem ser ud, som det gør. Formålet er at komme bag om symptomer, udfordre antagelser og identificere reelle udviklingsbehov, før man udvikler løsninger.
Whytitude bruges især i forståelsesfasen, så man undgår at springe for hurtigt til løsninger uden tilstrækkelig problemforståelse.
Hvad er forskellen på kvalitativ og kvantitativ data?
Kvalitativ = oplevelser og mening; kvantitativ = tal og målinger.