Voldsbestemmelser (Forbrydelser mod liv og legeme)
Drabsbestemmelser (Forbrydelser mod liv og legeme)
Aftaler
Forbrugere
Chancen
100
Er det strafbart at spytte en anden i ansigtet?
Ja, efter STRL § 244, jf. U 2006.2687 H.
100
Er det strafbart at begå selvmord?
Nej.
100
Skal en aftale være skriftlig og underskrevet for at være gyldig?
Nej, en mundtlig aftale er nok. En mundtlig aftale er lige så bindende som en skriftlig. Den er bare sværere at bevise! Af bevismæssige grunde bør aftaler derfor indgås skriftligt. Eventuelt blot som en ordrebekræftelse.
100
Henning har en hvidevareforretning. En kunde har købt et komfur for tre måneder siden og kommer nu og reklamerer over at grillen ikke virker og det har den aldrig gjort. Hvor hurtigt skal kunden reklamere, for at Henning skal tage sig af det?
Inden 2 måneder. Forbrugere skal jf. § 81 reklamere inden rimelig tid efter at have opdaget manglen. 2 måneder anses altid som rimelig tid.
100
Peter på 12 år er inde i en forretning. Han kommer ved et uheld til at støde til et tv, der står på en piedestal. Tv’et falder ned og går i stykker. Hvem skal erstatte tv’et?
For at der kan være tale om erstatning, skal nogen kunne gøres ansvarlig for ulykken. Erstatningsansvar forudsætter, at der er handlet uforsvarligt, men Peter væltede tv’et ved et hændeligt uheld, som han ikke er erstatningspligtig for.
200
Straffes der særskilt for vold, når volden indgår som led i andre forbrydelser, fx ulovlig tvang (§ 260), afpresning (§ 281), røveri (§ 288) mv.?
Nej, sådanne delikter betegnes som sammensatte forbrydelser, og i disse tilfælde straffes der ikke særskilt for vold (Se s. 16 i Forbrydelser)
200
Hvornår er de i STRL §§ 237, 238, 239 hhv. 241 forskellige delikter fuldbyrdet?
Ved dødens indtræden
200
Gælder købeloven, selvom det ikke er aftalt?
Ja, men den gælder kun ved visse køb. Købeloven gælder for alle køb, på nær køb af fast ejendom, køb omfattende den internationale købelov og bestillingsarbejder, hvor køberen selv leverer det for arbejdet nødvendige materiale.
200
Er det forbrugeren eller sælgeren, der har bevisbyrden for, at der er - henholdsvis ikke er - mangler ved varen?
Inden for de seks måneder efter købet gælder en formodning for, at de mangler, der konstateres, også var til stede ved købet, medmindre sælger konkret kan sandsynliggøre det modsatte. Går der mere end seks måneder, før køber reklamerer flytter bevisbyrden tilbage til køber.
200
Kan man gøre sig skyldig i voldtægt efter § 216, hvis man skaffer sig samleje med en person, der er ude af stand til at modsætte sig handlingen?
Ja, jf. § 216, stk. 1, nr. 2, 2. led, fx. kraftig rus, tung søvn eller bedøvet tilstand.
300
Hvorfor er strafmaksimum højere i STRL §§ 246 end 241?
STRL § 246 er særlig grov vold karakteriseret ved farlig forsætlig vold med døden som uagtsom følge. STRL § 241 er uagtsomt manddrab karakteriseret ved manglende agtpågivenhed med et ikke forsætligt drab til følge.
300
Hvad kriminaliserer hhv. STRL §§ 239 og 240, og hvad er den afgørende forskel på de to bestemmelser?
Strl § 239: Drab efter begæring Strl § 240: Hjælp til selvmord Det afgørende er, hvem der udfører den dræbende handling
300
Hvad gælder ved en aftale om køb, såfremt der ikke er aftalt en købesum?
§ 5: Er køb sluttet, men intet aftalt om købesummens størrelse, har køberen at betale, hvad sælgeren fordrer, for så vidt det ikke kan anses for ubilligt.
300
Hvornår overgår risikoen til køberen ved leveringskøb i forbrugerforhold?
§ 73. Skal sælgeren sende salgsgenstanden, anses levering for sket, når genstanden er kommet i køberens besiddelse. Stk. 2. Hvis salgsgenstanden er overdraget til en fragtfører, som køberen har indgået aftale med, og som ikke var blandt dem, der blev tilbudt af sælgeren, anses leveringen for sket, når genstanden er kommet i fragtførerens besiddelse.
300
Hvornår er der forvold "ildebrand" (hhv. "sat ild til", "forvoldt ildsvåde"), jf. §§ 180-182?
Minimum antændt en ild, der har fænget og fået fat, således at slukningsforanstaltninger er påkrævede for at undgå at ilden breder sig eller at der sker en væsentlig brandskade.
400
Hvad omhandler ordensbekendtgørelsens § 3?
Forbud mod slagsmål, skrigen, råben, eller anden støjende, voldelig, fornærmelig, eller lignende optræden, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden.
400
A har åbnet for en gashane for at tage sit liv. Da han er blevet bevidstløs, er gasflasken tom. B sætter en ny flaske til, og A dør. Skal B straffes efter STRL §§ 237, 239 eller 240?
STRL § 237 i det tilfælde, hvor en dødshjælp først ydes efter den selvmordshandlende har mistet bevidstheden bedømmes efter den almindelige - og strengere - bestemmelse om drab (Se s. 22 i Forbrydelser)
400
Hvornår skal en gyldig tilbagekaldelse være fremkommet?
§ 7. Tilbud eller svar, som tilbagekaldes, er bortfaldet, såfremt tilbagekaldelsen kommer frem til den anden part forinden eller samtidigt med, at tilbudet eller svaret kommer til hans kundskab.
400
Hvornår er en køber berettiget til at hæve i forbrugerforhold ved forsinkelse?
§ 74, Stk. 2. I tilfælde af forsinkelse kan køberen hæve købet, såfremt forsinkelsen er af væsentlig betydning for denne og sælgeren måtte forudsætte dette, eller såfremt sælgeren har nægtet levering. Det samme gælder, hvis sælgeren ikke efter påkrav fra køberen leverer salgsgenstanden inden udløbet af en rimelig frist.
400
Foreligger der automatisk et ansvarsgrundlag, såfremt en skade er forårsaget ved overtrædelse af en forskrift?
Der er en formodning for culpa, men nødværge, accept af risiko eller schutzzwek (Beskyttelsesformål) kan modificere ansvaret. Formodningen kan ligeledes frafaldes såfremt overtrædelsen ikke har betydning for skadens indtræden.
500
A udøver simpel vold over for B, der dør som følge af angrebet. Hvordan skal A straffes?
A kan "formentlig efter omstændighederne" straffes for STRL §§ 244 og 241 i sammenstød, da volden ikke er kvalificeret til at kunne straffes efter STRL § 246. (Se side 21 i Forbrydelser)
500
Hvad kriminaliserer § 238 og hvorfor er strafbortfald nævnt som mulighed i § 238, stk. 2?
§ 238 kriminaliserer barnedrab foretaget af moderen under eller straks efter fødslen. Strafbortfald er nævnt som en mulighed af hensyn til moder-barn forholdet samt sindstilstanden.
500
Hvilken vigtig regel, fremgår af aftalelovens § 11, stk. 1?
§ 11. Har fuldmægtigen ved retshandelens foretagelse handlet i strid med fuldmagtsgiverens forskrifter, er retshandelen ikke bindende for denne, såfremt tredjemand indså eller burde indse, at fuldmægtigen således overskred sin beføjelse.
500
Kan en køber altid kræve afhjælpning, såfremt den oprindelige salgsgenstand blev leveret med mangler?
§ 78, Stk. 2. Køberen kan ikke kræve omlevering eller afhjælpning, hvis gennemførelse af den valgte beføjelse er umulig eller vil påføre sælgeren uforholdsmæssige omkostninger. Der skal herved tages hensyn til salgsgenstandens værdi uden mangler, mangelens betydning, og om anden beføjelse kan gennemføres uden væsentlig ulempe for køberen.
500
Hvad er de fire ansvarsbetingelser, der skal være opfyldt i DL 3-19-2?
Ansættelse; Culpa; Derudi (Arbejdsgiverens interesse, i arbejdstiden, osv.); Ikke abnorm handling.