”Enhver er sin egen lykkes smed”
Man sørger selv for egen lykke og fremgang, bliver ikke hjulpet og hjælper ikke andre.
At være tung at danse med
At være på tværs, og ikke villig til at samarbejde og hjælpe.
Opløftende
Hvis man er opløftende, bringer man glæde, inspirerer og opmuntrer andre.
Forhåbningsfuld
Når man er i en positiv forventning og tro på, at tingene vil gå godt.
Observere
At holde godt øje med noget
”Sæt ikke dit lys under en skæppe”
Skjul ikke dine talenter og evner, men lad folk se det og få glæde og gavn af det. Brug dine evner til gavn for andre.
Efter regn kommer der solskin
Man kan altid være i forventning til at ting vil blive godt igen selv når det ser gråt ud.
Perspektiv
Det sted man ser på ting fra, det kan være et fysisk synspunkt, eller en indre holdning man har til noget, fordi man er opvokset et bestemt sted, eller fordi man har oplevet noget, der har givet en den tankegang man har.
Autentisk
Ægte, naturlig, i sin sande natur.
Fæstningsværk
Et forsvar
”Rom blev ikke bygget på en dag.”
Gode ting tager tid, stop ikke med at gå efter dit mål første gang du møder modstand.
Ordsprogenes bog 27:17
”Som jern skærper jern, sådan skærper gode venner hinanden.”
Nogen gange kan det godt være rigtigt at sige noget til en ven som ikke er rart, for at de kan lære noget igennem det og få det bedre fremadrettet. Fx. at ingen bryder sig om mennesker der lyver, så...
Overspringshandling
Ting man gør for at undgå at gøre den ting man faktisk burde gøre, som man ikke har lyst til at gøre.
Anerkendelse
Hvis man får anerkendelse, bliver man værdsat for den man er, eller det man gør, af andre.
Standhaftig
En person som står fast på en beslutning; som ikke lader sig stoppe af modgang
”Liv og død er i tungens vold”
Ord kan bringe liv og ord kan bringe død
”Hver fugl synger med sit næb”
Vi har alle vores egen unikke måde at gøre og sige ting på, og det handler ikke om at ligne eller lyde som nogen anden end sig selv.
Dadelfri
Person der er fuldstændig uden fejl og mangler.
Kutyme
En normal måde at være og handle på i en bestemt sammenhænge eller gruppe.
Ambivalent
At have blandede følelser eller holdninger til noget.
Hovmod står for fald
Hvis man ophøjer sig selv over andre kan man forvente konsekvenser.
”Den bambus der bøjer sig, er stærkere end det egetræ der står imod.”
Nogen gange er det stærkere at overgive sig i et skænderi, og holde sig tilbage, frem for at kæmpe sin sag og gøre skænderiet værre.
Altruistisk
Antonymet til egoistisk, så altså at være uselvisk.
Artikulation
Måden man udtaler ord på.
Retræte
Det betyder at trække sig tilbage, og bliver brugt i sammenhænge med at trække sig tilbage fra samfundet for at søge Gud.