Reuma/nefro
En 28-årig mand kommer til lægen med smerter og hævelse i højre knæ og venstre ankel. Symptomerne startede for 2 uger siden, efter han havde haft diaré og mavesmerter for cirka 3 uger siden. Han klager også over rødme i øjet og let svie ved vandladning. Ved undersøgelse findes der hævelse og ømhed i de nævnte led, og conjunctivitis mistænkes.
Hvilken diagnose passer bedst til patientens symptomer?
1. Reaktiv artritis
2. IgA-nefritis
3. Systemisk lupus erythematosus (SLE)
Reaktiv artritis
Forklaring:
Reaktiv artritis har ofte anamnese med infektion forud for debut (især klamydia og gastroenteritis)
Reaktiv artritis er ofte asymmetrisk, oligoartikulær artritis (ofte underekstremitetsleddene)
En 38-årig kvinde henvender sig med træthed, bleghed og svimmelhed. Hun har haft kraftige menstruationer gennem flere måneder. Blodprøver viser:
Hb: 6,5 g/dL (normal 7,3-9,5 mmol/L)
MCV: 72 fL (normal 80-100)
Ferritin: 8 µg/L (normal 30-300)
Transferrin mætning: 3,8 g/L (normal 2,0–3,6 g/L)
Reticulocytter: normale
Hvilken af følgende anæmier passer bedst til denne patient?
1. Jernmangelanæmi
2. Megaloblastær anæmi
3. Anæmi ved kronisk sygdom
Jernmangelanæmi
Forklaring:
Mikrocytær hypokrom anæmi
En 58-årig mand med kendt alkoholrelateret levercirrose kommer til akutmodtagelsen med pludselig opstået kraftig opkastning af blod. Han har tidligere haft tegn på ascites og lettere forvirring.
Hvilken komplikation til levercirrose mistænkes mest?
1. Blødning fra esophageal varicer
2. Hepatorenalt syndrom
3. Hepatisk encephalopati
Blødning fra esophageal varicer
Forklaring:
Blødning fra esophageal varicer er en alvorlig komplikation til portal hypertension ved levercirrose og kan give kraftig blodig opkastning.
Hepatorenalt syndrom giver nyresvigt, men ikke akut blødning.
Hepatisk encephalopati giver mental påvirkning, som patienten kan have, men det forklarer ikke blodig opkast.
En 38-årig mand får taget blodprøver som led i et helbredstjek. Han er tidligere rask og uden medicin. Blodprøvesvarene viser:
Kalium: 5,8 mmol/L (Ref: 3,5–5,0)
LDH: 450 U/L (Ref: 105–205)
Øvrige blodprøver, herunder nyretal og hæmoglobin: normale
Patienten er asymptomatisk, og EKG er normalt
Det oplyses efterfølgende, at stasebåndet sad i mere end 3 minutter under prøvetagningen.
Hvad er den mest sandsynlige årsag til de forhøjede værdier af kalium og LDH?
1. Medikamentel bivirkning
2. Hæmolytisk anæmi
3. Langvarig stase før blodprøvetagning
Langvarig stase før blodprøvetagning
Forklaring:
Falsk forhøjede værdier af kalium og LDH pga. hæmokoncentration og eventuel mikro-hæmolyse (kalium og LDH er begge intracellulære). Dette er en typisk præanalytisk fejlkilde.
En 45-årig mand henvender sig i almen praksis med akutte lænderygsmerter, der har varet i 5 dage. Smerten er lokaliseret i lænden uden udstråling til benene. Patienten har ingen neurologiske udfald og ingen "røde flag" (fx vægttab, feber, tidligere cancer, urininkontinens).
Hvilken af følgende behandlinger er mest hensigtsmæssig som førstevalg?
1. Smertelindring med paracetamol og fortsat fysisk aktivitet
2. Kortvarig behandling med opioider som førstevalg
3. Immobilisering og sengeleje i en uge
Smertelindring med paracetamol og fortsat fysisk aktivitet
Forklaring:
90% af nyopståede lænderygsmerter forsvinder spontant inden for 6 uger
Hvilken påstand om nefrotisk syndrom er rigtigt?
1. Diagnosen stilles på baggrund af denne triade: Albuminuri (>=2,2g/døgn), ødemer og hypertension
2. Man har større risiko for dyb venetrombose og lungeemboli
3. Diagnosen stilles på baggrund af nyrebiopsi
Man har større risiko for dyb venetrombose og lungeemboli
Forklaring:
Diagnose stilles på baggrund af denne triade: Albuminuri (>=2,2g/døgn), ødemer og hypoalbuminæmi (<30g/L)
En 34-årig kvinde klager over tilbagevendende mavesmerter og oppustethed i flere måneder. Hun har vekslende afføringsmønster med perioder med både diarré og forstoppelse. Hun beskriver, at smerten ofte lindres efter afføring. Der er ingen blod i afføringen, ingen vægttab eller feber.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
1. Colon irritabile
2. Cøliaki
3. Infektiøs diarré
Colon irritabile
Forklaring:
Cøliaki kan give mavesmerter og diarré, men ofte med malabsorptionstegn og positive serologiske prøver.
Infektiøs diarré har som regel akut debut og ledsages ofte af feber og/eller blodig diarré.
En 28-årig kvinde kommer til klinikken efter at have rejst i Sydøstasien. Hun har haft høj feber i fire dage, svær hovedpine, ledsmerter, muskelsmerter og udslæt. Hun har desuden mild blødningstendens med næseblod og lette blå mærker.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
1. Chikungunya
2. Dengue feber
3. Tyfusfeber
Dengue feber
Forklaring:
Dengue feber giver høj feber, svær hovedpine (ofte bag øjnene), ledsmerter, muskelsmerter, udslæt og blødningstendens som følge af trombocytopeni.
Chikungunya giver feber og udslæt med mere udtalt ledsmerter, men blødning er mindre almindeligt.
Tyfusfeber giver høj feber og udslæt, men typisk uden blødningstendens.
Hvad er IKKE et kriterie for PTS?
1. Genoplevelse af hændelse (vågen/mareridt)
2. Nedsat energi eller øget trætbarhed
3. Delvist/fuld amnesi eller sårbarhed og vagtsomhed
Nedsat energi eller øget trætbarhed
Hvad er arbejdsrelaterede risikofaktorer for karpaltunnelsyndrom?
1. Hånd-arm vibrationer og repetitive arbejde
2. Computer-arbejde
3. Ikke kraftbetonet arbejde og yderstilling i håndleddet
Hånd-arm vibrationer og repetitive arbejde
En 35-årig mand har i flere måneder haft smerter og stivhed i lænden, især om morgenen, der forbedres ved bevægelse. Han har også oplevet træthed og nattesmerter. Røntgen af bækkenet viser forandringer i sacroiliacaleddet, og HLA-B27 testen er positiv.
1. Ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) og fysioterapi
2. Methotrexat som monoterapi
3. Biologisk behandling med TNF-alfa-hæmmer som førstevalg
Ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) og fysioterapi
Forklaring:
Der er tale om spondylartritis.
Først startes NSAID-behandling, hvis dette ikke er effektivt, tillægges anti-TNF eller anti-IL-17-antistoffer. Hvis dette svigter, udskiftes antistofferne med en JAK/STAT-inhibitor
Træning forebygger kontrakturer og muskelatrofi
En 58-årig mand med kendt ulcus ventriculi præsenterer sig med pludselig, kraftig mavesmerte og opkastning af sort, tjæreaktig væske. Han er svimmel og har lavt blodtryk ved undersøgelse. Blodprøver viser lav hæmoglobin.
Hvilken komplikation til ulcussygdom mistænkes mest?
1. Perforation af mavesåret
2. Blødning fra ulcus
3. Penetration til pancreas
Blødning fra ulcus
Forklaring:
Perforation giver ofte pludselig, svær mavesmerte med tegn på peritonitis, men opkast af sort væske er ikke typisk.
Penetration til pancreas kan give svære smerter, men ikke typisk sort opkast eller akut blødning.
En 45-årig mand kommer til skadestuen med pludselig opstået stærke, konstante mavesmerter, der stråler til ryggen. Han har kvalme og opkastninger. Han har et alkoholforbrug på ca. 5 genstande dagligt. Ved undersøgelse er han febril, har ømhed i øvre del af maven og let forhøjet puls.
Blodprøver viser:
Forhøjet serum amylase og lipase (3 gange over øvre normalgrænse)
Leukocytose
Let forhøjet CRP
Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
1. Akut pancreatitis
2. Akut kolecystitis
3. Perforeret ventrikelulcus
Akut pancreatitis
Forklaring:
Akut pancreatitis karakteriseres af pludselige, svære epigastriske smerter, som ofte stråler til ryggen, kvalme, opkastning og forhøjede pankreasenzymniveauer (amylase og lipase). Alkoholforbrug er en vigtig risikofaktor.
Akut kolecystitis giver ofte højresidige øvre mavesmerter og feber, men amylase/lipase er normalt ikke forhøjet.
Perforeret ulcus giver pludselig svær mavesmerte med peritonitis, men ikke nødvendigvis forhøjede pankreasenzymniveauer.
Hvilken af følgende udsagn om PET/CT-scanning er korrekt?
1. PET/CT anvender ultralyd og røntgen i kombination for at visualisere bløddelsstrukturer.
2. PET/CT anvendes primært til at vurdere mekaniske knogleskader.
3. PET/CT kan anvendes til at vurder behandlingseffekt af lymfomer
PET/CT kan anvendes til at vurder behandlingseffekt af lymfomer
Hvornår kan HLA-immunisering ses?
1. Blodtransfusioner og rygning gennem mange år
2. Graviditet og blodtransfusioner
3. Rygning gennem mange år og graviditet
Graviditet og blodtransfusioner
En 8-årig dreng indlægges med hævelse i ansigtet og ben, nedsat urinmængde og mørkfarvet urin. For 2 uger siden havde han en halsbetændelse med feber. Klinisk ses forhøjet blodtryk og ødemer. Urinundersøgelse viser hæmaturi og proteinuri. Blodprøver viser lavt C3-komplement og let forhøjet kreatinin.
Hvilken af følgende diagnoser er mest sandsynlig?
1. Minimal change disease
2. Postinfektiøs glomerulonefritis
3. IgA-nefritis
Postinfektiøs glomerulonefritis
Forklaring:
Minimal change disease giver primært nefrotisk syndrom hos børn uden signifikant hæmaturi eller komplementnedsættelse.
IgA-nefritis giver typisk hæmaturi samtidig med øvre luftvejsinfektion, ikke forsinket, og har normalt komplement.
En 55-årig kvinde kommer til lægen med træthed, og bleghed. Hun har haft disse symptomer i flere uger. Ved undersøgelse ses takykardi og mild splenomegali. Blodprøver viser:
Hb: 7,0 mmol/L (normal 7,4–9,9)
Reticulocytose: forhøjet
LDH: forhøjet
Bilirubin (ukonjugeret): forhøjet
Haptoglobin: lav
Direkte antiglobulintest (Coombs test): positiv
Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
1. DIC
2. Autoimmun hæmolytisk anæmi (AIHA)
3. CML
Autoimmun hæmolytisk anæmi (AIHA)
Forklaring:
Ved autoimmun hæmolyse vil der være positiv DAT-test
En 30-årig mand kommer til lægen efter han har haft gulsot, træthed og feber i to uger. Han har ikke tidligere kendt lever sygdom. Blodprøver viser forhøjede leverenzymer. Du bestiller hepatitis B serologi.
Hvilket serologisk mønster tyder på akut hepatitis B-infektion?
1. HBsAg positiv, anti-HBc IgG positiv, anti-HBs negativ
2. HBsAg positiv, anti-HBc negativ, anti-HBs negativ
3. HBsAg positiv, anti-HBc IgM positiv, anti-HBs negativ
HBsAg positiv, anti-HBc IgM positiv, anti-HBs negativ
Forklaring:
Ved akut hepatitis B-infektion er HBsAg positiv (virus overflade antigen), anti-HBc IgM positiv (indikerer nylig infektion), og anti-HBs negativ (antistoffer mod HBsAg udvikles først senere)
45-årig kvinde. Tidligere rask. Ingen traumer eller kendte ledsygdomme henvender sig til egen læge med smerter i højre skulder gennem 3 måneder. Smerterne er diffuse og begyndte gradvist, uden forudgående traume. Hun har lagt mærke til forværring om natten, især når hun ligger på sin højre side.
Hvad fejler hun?
1. Diffus idiopatisk skeletal hyperostose (DISH)
2. Mb. Scheuermann
3. Periarthrosis humeroscapularis
Periarthrosis humeroscapularis
Landmanden Jørgen på 52 år henvender sig til egen læge med følgende symptomer:
Tiltagende åndenød ved fysisk aktivitet, især efter arbejde i laden.
Tør hoste, uden ekspektorat.
Træthed og let feber sidst på dagen.
Han fortæller, at symptomerne typisk opstår nogle timer efter arbejde i laden, og de forsvinder ofte efter en weekend væk fra gården. Han har bemærket, at det bliver værre ved håndtering af mugne høballer og dyrestrøelse.
Jørgen er ikke-ryger og tager ikke noget fast medicin.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
1. Allergisk alveolitis
2. Silikose
3. Pneumocysteinfektion
Allergisk alveolitis
Forklaring:
Silikose: Interstitiel lungesygdom forårsaget af inhalation af kvartsstøv (flint, granit og sandsten)
Pneumocysteinfektion:Bilateral interstitiel pneumoni forårsaget af svampen pneumocystis jirovecii, der udvikles hos patienter med udtalt T-celle-defekt
En 32-årig kvinde har diffus ledsmerter, hævede fingre, Raynauds fænomen, træthed og mild åndenød ved anstrengelse. Hun har også svært ved at åbne munden (mikrostomi). Klinisk ses fortykkede led og lidt fortykket hud. Blodprøver viser positiv anti-U1-RNP antistof, let forhøjet CRP og positiv ANA.
Hvilken af følgende diagnoser passer bedst til patientens tilstand?
1. Systemisk lupus erythematosus (SLE)
2. Systemisk sklerodermi
3. Mixed Connective Tissue Disease (MCTD)
Mixed Connective Tissue Disease (MCTD)
Forklaring:
SLE: kan give ledsmerter og træthed, men mikrostomi og anti-U1-RNP er ikke karakteristisk.
Sklerodermi: har hudfortykkelse, men mangler ofte de led- og muskelsymptomer, og anti-U1-RNP er ikke typisk.
En 62-årig mand henvender sig med træthed, vægttab og følelse af tryk i venstre side af maven. Klinisk undersøgelse viser palpabel, forstørret milt (splenomegali). Blodprøver viser:
Hb: 6,8 mmol/L (normal 7,4–9,9)
Leukocytter: 45 x10^9/L (normal 3,5–8,8)
Trombocytter: 500 x10^9/L (normal 150–400)
Blodudstryg: Tilstedeværelse af myeloblaster, anormale megakaryocytter og teardrop-celler (dråbeformede erytrocytter)
Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
A) Kronisk myeloid leukæmi (CML)
B) Primær myelofibrose (PMF)
C) Polycytæmi vera (PV)
Primær myelofibrose (PMF)
Forklaring:
CML vil have en højere leukocytose og her ses ikke dråbeceller
PV viser forhøjet hæmatokrit og erytrocytose, ikke dråbeceller.
En 52-årig mand med langvarigt alkoholforbrug klager over tilbagevendende mavesmerter, vægttab og fedtede, ildelugtende afføringer (steatorré). Han har tidligere haft flere episoder med akut pancreatitis. På billeddiagnostik ses forkalkninger i pancreas.
Hvilken diagnose passer bedst til patientens symptomer?
1. Kronisk pancreatitis
2. Pancreas cancer
3. Pancreas cyste
Kronisk pancreatitis
Forklaring:
Kronisk pancreatitis er karakteriseret ved tilbagevendende mavesmerter, fedtmalabsorption med steatorré, vægttab og ofte forkalkninger i pancreas ved billeddiagnostik. Langvarigt alkoholforbrug er en hyppig årsag.
Pancreas cancer kan give vægttab og smerter, men ikke typisk steatorré eller forkalkninger.
Pancreas cyste giver ofte få symptomer og ses som væskefyldte rum på billeddiagnostik.
En 64-årig kvinde med myelodysplastisk syndrom (MDS) er indlagt med anæmi og skal have blodtransfusion. Hun har fået mange transfusioner tidligere. Der tages forligsprøve og irregulær antistofscreening.
Laboratoriet rapporterer, at der ikke kan foretages en BAC-test, og at der i stedet skal laves en BF-test.
Hvad er den mest sandsynlige årsag til, at der ikke kan anvendes BAC-test i denne patient?
1. Patienten har en lav hæmoglobinværdi
2. Patienten har irregulære erytrocytantistoffer
3. Patienten har et aktivt blødningsfokus
Patienten har irregulære erytrocytantistoffer
Forklaring:
Hvilket af følgende scenarier er en typisk indikation for anvendelse af ROTEM (rotations-tromboelastometri)?
1. Mistanke om dyb venetrombose (DVT)
2. Diagnostik af hæmolytisk anæmi
3. Vurdering af koagulationsstatus ved massiv blødning under større kirurgi
Vurdering af koagulationsstatus ved massiv blødning under større kirurgi
Forklaring:
DVT vurderes typisk med UL og D-dimer, ikke ROTEM.
Hæmolytisk anæmi vurderes med hæmatologi (LDH, haptoglobin, retikulocytter) – ikke ROTEM.