Denne type kohortestudie følger deltagerne fremad i tid, efter at de er blevet eksponeret for en bestemt faktor, f.eks. en ny medicin eller en miljømæssig risiko.
Hvad er prospektivt kohortestudie?
Denne type bias opstår i kohortestudier, når en tredje variabel påvirker både eksponeringen og udfaldet, f.eks. når gule fingre både er forbundet med rygning og lungekræft.
Hvad er konfounding?
Dette værktøj anvendes til at vurdere risikoen for bias i ikke-randomiserede studier, herunder kohortestudier.
Hvad er ROBINS-I?
Denne type kohortestudie bruger eksisterende data til at rekonstruere en gruppe af individer og spore deres sundhedsudfald tilbage i tid.
Hvad er retrospektivt (historisk) kohorte studie?
Denne type bias opstår i kohortestudier, når der er systematiske forskelle i karakteristika mellem de eksponerede og ikke-eksponerede grupper, f.eks. når patienter, der vælger et bestemt erhverv, er forskellig fra dem, der ikke gør.
Hvad er selektionsbias?
Dette fænomen opstår, når effekten af en eksponering varierer i forskellige subgrupper af patienter, f.eks. når en medicin har en stærkere effekt hos yngre patienter end hos ældre.
Hvad er effektmodifikation?
Denne type bias opstår i kohortestudier, når der er fejl i målingen eller indsamlingen af data om eksponering eller udfald, f.eks. hvis ryger ved en fejl er opgjort som ikke-ryger
Hvad er informationsbias?
Dette fænomen opstår, når indikation for behandling er relateret til både eksponering og udfald, f.eks. når en medicin ordineres til patienter med en højere risiko for et bestemt udfald.
Hvad er confounding by indication?
Denne bias opstår, når en periode, hvor deltagerne ikke kan opleve udfaldet, fejlagtigt behandles som opfølgningstid, f.eks. i et studie af organtransplantationer, hvor patienter skal overleve længe nok til at modtage en transplantation.
Hvad er immortal time bias?