Toulmins argumentationsmodel
Begrundelserne som afsender bygger sin påstand på.
Hvad er belæg.
Sproghandlinger der informerer, fx "København er Danmarks hovedstad".
Hvad er informerende sproghandlinger.
En af den klassiske retoriks tre talegenrer, som vi fx møder på et vælgermøde eller hvis vi selv forsøger at overbevise andre om, at vi har ret i et bestemt synspunkt.
Hvad er den politiske tale.
Appelformen der appellerer til modtagerens fornuft og logiske sans.
Hvad er logos.
Når vi taler sammen, følger vi alle en usynlig rettesnor/norm for vores sprogvalg.
Hvad er sprognormer.
Det synspunkt som afsender søger at vinde tilslutning til hos modtageren, og samtidig det mest centrale i argumentationen.
Hvad er påstand.
Sproghandlinger der forsøger at regulere på modtagerens handlinger, fx "Jeg vil gerne bede dig om at bære din tallerken ud".
Hvad er handlingsregulerende sproghandlinger.
Særligt den politiske taler følger en "plan" bestående af indledning, midterdel og afslutning.
Hvad er disposition.
Pentagram bestående af fem faktorer, som har betydning for en talers succes, herunder afsender, modtager, emne, situation og sprog.
Hvad er Ciceros pentagram/det retoriske pentagram.
Officielt nedskrevne normer fx i juridiske love eller regler for dansk sprog.
Hvad er eksplicitte sprognormer.
Dette er som regel underforstået og dermed ikke direkte til stede i teksten, men det skaber den logiske sammenhæng mellem påstand og belæg.
Hvad er hjemmel.
Sproghandlinger der indeholder en subjektiv vurdering, fx "Jeg er vild med din skjorte".
Hvad er selvfremstillende sproghandlinger.
En af den klassiske retoriks tre talegenrer, som vi fx møder til foredrag, hvor et bestemt emne forklares.
Hvad er den informative tale.
Appelformen der drejer sig om afsenderens troværdighed.
Hvad er etos.
Normer, som ikke er officielt nedskrevet, men som alligevel fungerer uden at vi behøver at sætte ord på dem. Fx ved vi, at vi ikke skal bande til en jobsamtale.
Hvad er implicitte sprognormer.
Understreger i hvor høj grad afsender står inde for påstanden, fx gennem brug af optonende ord som "altid" og "selvfølgelig" eller nedtonende ord som "måske" og "for det meste".
Hvad er styrkemarkører.
Sproghandlinger der har en anden betydning, end det der egentlig siges, fx "Er her ikke lidt koldt?". Afsenderens intention er, at sproghandlingen bliver opfattet som en regulerende sproghandling.
Hvad er handlingsregulerende sproghandlinger.
En af den klassiske retoriks tre talegenrer, som vi fx møder til konfirmationer og bryllupper. Formålet er her at hylde bestemte personer, begivenheder el.lign.
Hvad er lejlighedstalen.
Ord, som ikke indeholder informationer om det, man taler om, men udelukkende bidrager til at regulere samtalen, fx "Hør engang her" eller "Synes du ikke?"
Hvad er gambitter.
Sprognorm, der følges, hvis man staver danske ord på samme måde som i Den officielle retsskrivningsordbog.
Hvad er eksplicit sprognorm.
Yderligere dokumentation for at styrke sine belæg, fx forskning på området.
Hvad er rygdækning.
Den engelske filosof, som i 1960'erne og 70'erne udviklede teorien om sproghandlinger.
Hvem er John Austin.
Hvilken filosof siges at være retorikkens fader?
Hvem er Aristoteles (384-322 f.v.t.).
Læren om, hvordan man taler på den mest hensigtsmæssige og overbevisende måde.
Hvad er retorik.
Sprognormer der bl.a. består af talesprog som "hey", forkortelser som "omg" eller emojis :)
Hvad er online sprognormer.