Teori og teoretiker
Hvad handler teorien om generalt?
Teori og teoretiker
Hvad handler teorien om generalt?
?
(kan kun tages til sidst) ;) :
(kan kun tages til sidst) ;) :
100
Anerkendelsesteori?
Hvem står bag den og hvorfor er den relevant i forhold til vores opgave?
Axel Honneths - anerkendelsesteori
Vores opgave:
Axel Honneths anerkendelsesteori, hvor manglende anerkendelse i den solidariske sfære kan føre til lavt selvværd og social usynlighed. Derudover inddrager vi også Honneths teori for at belyse betydningen af social anerkendelse i arbejdet med at forebygge og afhjælpe ensomhed (Høilund & Juul, 2015). Anerkendelse sættes i modsætning til usynlighed, som er det at erkende fysisk, men alligevel overse den anden (Nørgaard, 2005, s. 64).
Exempel:
1. Emilie er vokset op i en velfungerende familie, hvilket tyder på, at hun har en stabil og kærlig anerkendelse hjemme hos sig selv. Dette er familiearenaen i dobbeltsocialisationsteorien, hvor Emilie oplever ubetinget accept.
2.
Den manglende anerkendelse i den solidariske sfære kan føre til lavt selvværd. Socialisering indebærer en risiko for marginalisering, hvis barnet ikke deler gruppens normer, og det ses i Emilies tilfælde, hvor hun ikke følger klassens interesse i alkohol (Brønsted, 2024, s. 44). Emilie bliver altså usynliggjort i den solidariske sfære, da hun bliver overset af sine klassekammerater og dermed ikke anerkendt
100
Anerkendelsesteori.
Hvilke slags er der?
Der findes tre slags anerkendelse i anerkendelsesteorien, som kommer fra Axel Honneth. Han kalder dem sfærer, og hver af dem handler om et vigtigt område i menneskets liv, hvor vi har brug for at blive anerkendt:
🔹 1. Kærlighed (den private sfære)
Handler om nære relationer som forældre, søskende, venner eller partner.
Her får man omsorg, tryghed og følelsesmæssig støtte.
Det giver selvtillid og grundlæggende tryghed.
🔹 2. Rettigheder (retslig sfære)
Handler om at blive anerkendt som en ligeværdig borger i samfundet.
Man har rettigheder og pligter som alle andre.
Det giver en følelse af at have værdi og ret til at blive hørt.
🔹 3. Solidaritet (den solidarisk sfære)
Handler om at blive anerkendt for det, man kan og bidrager med i fællesskabet.
Man føler, at man hører til, og at ens egenskaber betyder noget for gruppen.
Det styrker ens selvrespekt og identitet.
🧠 Nem huskeregel:
Kærlighed – Rettigheder – Solidaritet
= Privat – Samfund – Fællesskab
100
Subjekt–subjekt-relation
Hvem står bag den og hvorfor er den relevant i forhold til vores opgave?
: Michael Husen
eksempel: Samtalen bør foregå i en atmosfære præget af tryghed og tage udgangspunkt i et subjektsubjekt-forhold, så Emilie ikke føler sig presset eller trækker sig. Det er afgørende at have en mentaliserende tilgang og være nysgerrig på, hvordan Emilie faktisk har det.
100
Subjekt–subjekt-relation
– Den professionelle møder barnet som ligeværdigt menneske – ikke som objekt.
– Skaber tryghed og respekt i samtaler.
100
Hvis du kører 80 km i timen, hvor langt kører du på en halv time?
🚗 Svar: 40 km.
200
RIG-teori
Hvem står bag den og hvorfor er den relevant i forhold til vores opgave?
(Repræsentationer af Interaktioner der er Generaliserede) af Daniel Stern
Eksempel:
1. Det tyder på, at Emilie tidligt har dannet trygge og positive RIG’er hjemmefra, hvilket betyder, at hun har lært at forvente anerkendelse og nærvær i sociale relationer.
2.
I Emilies tilfælde har hendes tidlige oplevelser givet hende en forventning om at blive mødt med respekt og accept. Hun er vant til at føle sig set og anerkendt, bl.a. af sine forældre, og det præger hendes tilgang til nye fællesskaber. Derfor bliver det ekstra svært for hende, når hun i skolen ikke oplever den samme imødekommenhed, men i stedet mødes med modstand og holdes udenfor. Det står i skarp kontrast til hendes tidligere erfaringer og påvirker hende følelsesmæssigt. Når børn som Emilie gentagne gange oplever afvisning, kan der dannes nye, negative RIG’er, som svækker deres selvopfattelse og tillid til andre. Det kan føre til usikkerhed i sociale sammenhænge og en øget risiko for ensomhed. Disse mønstre kan skabe en indre forventning hos Emilie om at blive overset og afvist. I mødet med nye sociale situationer afstemmer hun derfor ubevidst sine forventninger ud fra tidligere oplevelser, og regner allerede med at blive ekskluderet. Det kan gøre det vanskeligt for hende at opbygge nye, trygge relationer
200
RIG'er
Hvilke slags er der?
Positive og negative RIG'er.
Børn danner indre skabeloner ud fra deres tidlige sociale erfaringer.
– Disse forventninger styrer, hvordan de forstår nye relationer.
→ Teoretiker: Daniel Stern
200
Mentalisering
Hvem står bag den og hvorfor er den relevant i forhold til vores opgave?
→ Teoretiker: Peter Fonagy
eksempel 1:
Det er afgørende at have en mentaliserende tilgang og være nysgerrig på, hvordan Emilie faktisk har det. Man bør ikke tage imod overfladiske svar som “det går fint”, hvis det ikke stemmer overens med hendes adfærd og egne observationer. En mentaliserende pædagog vil forsøge at forstå, hvad der ligger bag svaret, og sætte sig i Emilies sted.
eksempel 2:
Opgaven viser, at når pædagoger arbejder bevidst og reflekteret med relationer, fællesskaber og mentalisering, kan de gøre en reel forskel for unge som Emilie. Ensomhed må ikke individualiseres. Det er et fælles ansvar, og pædagogen spiller en central rolle i at se de usynlige, lytte til de stille og skabe rum, hvor alle føler, de hører til.
200
Mentalisering
Evnen til at forstå egne og andres følelser og tanker.
Skaber empati og forståelse i relationer. bliver fx ikke lærer og elev men menneske og menneske i samtalen.
200
1. Du har kun én tændstik og går ind i et mørkt rum. Der er en petroleumslampe, en avis og et stearinlys. Hvad tænder du først?
🕯️ Svar: Tændstikken.
300
Det fælles tredje
Hvem står bag den og hvorfor er den relevant i forhold til vores opgave?
Teoretiker: Michael Husen
vi arbejdede med det fælles tredje, altså noget, man er fælles om og kan samarbejde omkring. Det fælles tredje giver eleverne et fælles fokus, som gør det lettere at tale om svære ting (Husen, 1996). I denne aktivitet var det plakaterne, der fungerede som det fælles tredje. Eleverne skulle finde ud af, hvordan de ville vise, hvad fællesskab og ensomhed betød for dem. Når man har noget konkret foran sig, noget at pege på og tale ud fra, bliver det lettere at åbne op. Ved at forene samtale og kreativt samarbejde, og anvende eksternalisering og det fælles tredje som redskaber, lykkedes det os at skabe en aktivitet, hvor eleverne kunne udtrykke sig, lytte til hinanden og føle sig som en del af et fællesskab. Det endte ikke bare som en øvelse i at tale om ensomhed, men som en oplevelse af fællesskab i sig selv.
300
Det fælles tredje
En fælles aktivitet eller sag, som skaber tryghed og fællesskab.
– Bruges til at tale om svære emner uden at blive for personlig.
→ Teoretiker: Michael Husen
300
Nærmeste udviklingszone (ZNU)
Hvem står bag den og hvorfor er den relevant i forhold til vores opgave?
Lev Vygotskys
bruger vi ikke i vores opgave men i aktivitet 2 (fra mahas manuskript)= Samtidig bygger det på Vygotskys idé om social læring, hvor eleverne lærer gennem dialog og samspil i grupperne – altså i deres nærmeste udviklingszone.
300
Nærmeste udviklingszone (ZNU)
forklar:
Nærmeste udviklingszone er en model af Vygotskij, som bygger på begrebet, zone for nærmeste udvikling. Modellen bygger på at eleverne har en tryghedszone, hvor man som underviser kan arbejde med stoffet. I denne trygge zone kan eleverne selv arbejde med nyt stof og tilegne sig viden. I udviklings zonen skal eleverne have støtte til at tilegne sig ny viden og vil være mere usikre. I den utrygge zone vil tilegnelse af ny viden være besværliggjort af usikkerhed, utrygheden ved situationen og det kan f.eks. blive manifesteret ved at eleven viser trods, viser modstand eller går i sort over nyt stof.
300
Nogle måneder har 31 dage, nogle har 30. Hvor mange har 28?
📆 Svar: Alle måneder har mindst 28 dage.
400
Eksternalisering
Hvem står bag den og hvorfor er den relevant i forhold til vores opgave?
Burges i terapi. Ingen teoratiker (ignorer stavefejl :)
Eksempel:
I vores aktivitet brugte vi billeder og samtaler til at støtte denne tankegang. Det var også dét, vi oplevede i praksis: Når eleverne valgte et billede, der beskrev ensomhed, talte de ikke ud fra egne historier, men beskrev det som noget udefrakommende. For eksempel sagde de: “at sidde alene” eller “at føle, at man bliver ignoreret.” På den måde blev ensomhed noget, man kunne forholde sig til, uden at det blev for personligt. Det skabte en tryg stemning, hvor flere turde dele deres tanker.
400
Eksternalisering
Gør Problem til problem
Ikke barn til problem
– Gør det lettere at tale om svære emner på en tryg måde.
400
(Nyt begreb dobbelt point ;) ) Den pædagogiske bagdør
Hvem står bag den og hvorfor er den relevant i forhold til vores opgave?
igen specifik teoratiker.
Vi har arbejdet med “den pædagogiske bagdør”, fordi vores aktivitet gav eleverne mulighed for at udtrykke sig om svære emner som ensomhed, uden at det føltes personligt eller sårbart.
Gennem billeder, plakatfremstilling og fælles samtaler kunne de reflektere og dele tanker indirekte – og det skabte et trygt læringsrum.
På den måde lykkedes vi med at åbne for vigtige emner gennem en tryg og indirekte pædagogisk tilgang.
400
(Nyt begreb dobbelt point ;) )Den pædagogiske bagdør
Den pædagogiske bagdør handler om at skabe læring og refleksion indirekte – på en måde, der ikke føles konfronterende eller grænseoverskridende for de unge.
eksempel: "Den pædagogiske bagdør" er et pædagogisk redskab, der bruges til at give børn og unge mulighed for at deltage i aktiviteter på deres egne præmisser og samtidig give dem mulighed for at trække sig ud eller tage en pause, hvis de føler sig overvældede eller har brug for det. Det hjælper med at skabe en fleksibel og inkluderende læringsmiljø, hvor alle kan være med, og hvor ingen føler sig udelukket eller ubehørligt.
400
En bonde har 17 får. Alle undtagen 9 dør. Hvor mange er der tilbage?
🐑 Svar: 9 får – “alle undtagen 9” døde jo.
500
Dobbeltsocialisation
Hvem står bag den og hvorfor er den relevant i forhold til vores opgave?
Brønsted
Eksempel: Emilie er vokset op i en velfungerende familie, hvilket tyder på, at hun har en stabil og kærlig anerkendelse hjemme hos sig selv. Dette er familiearenaen i dobbeltsocialisationsteorien, hvor Emilie oplever ubetinget accept. Her er hun et unikt og uerstatteligt individ
500
Dobbeltsocialisation
Hvilke slags er der?
Dobbeltsocialisation er et begreb inden for sociologi, der beskriver den proces, hvor et barn socialiseres både i hjemmet og i institutioner, såsom vuggestue, børnehave og skole, på samme tid. Disse to arenaer, familien og institutionerne, påvirker barnets udvikling, personlighedsdannelse og kvalifikationer.
Børn socialiseres både i hjemmet (familiearena) og i institutioner (skolearena).
– De lærer forskellige normer i forskellige arenaer.
Begrebet dobbeltsocialisation
- Primær socialisering (familie arenaen):Foregår i hjemmet og er præget af nære relationer, især til forældrene.
- Sekundær socialisering (fx institutions arenaen eller skole...):Foregår i institutioner og præges af mødet med andre børn og voksne, samt regler og normer i fællesskaber.
- Samspil:Dobbeltsocialisering understreger, at disse to processer ikke er adskilte, men snarere foregår sideløbende og påvirker hinanden.
500
Forumteater
Hvem står bag det og hvorfor er det relevant i forhold til vores opgave?
Augusto Boal
bruger det i vores 6 ugers program. Kan en af jer piger frokalr tak ;)
500
Forumteater
En teaterform, hvor publikum kan stoppe handlingen og foreslå nye løsninger.
Bruges til at undersøge sociale problemer og handlemuligheder.
500
En mand har 53 sokker i sin skuffe: 21 sorte, 15 blå og 17 røde. Hvor mange sokker skal han tage op i mørke for at være sikker på at få et par i samme farve?
🧦 Svar: 4 sokker – den fjerde vil altid danne et par med én af de tre andre.