Intern viden + oplysningsforpligtelsen
Hvordan er intern viden defineret, og hvor står definitionen?
Intern viden er efter art. 7, stk.. 1 i MAR, oplysninger, der:
Hvilken MAR-bestemmelse forbyder deltagelse, forsøg og tilskyndelse til insiderhandel? Hvordan defineres insiderhandel?
Der skal foreligge intern vide, jf. art. 7, stk. 1, og denne interne viden skal benyttes i handel, jf. art. 14.
Hvilken bestemmelse forbyder uretmæssig videregivelse af intern viden?
MAR art. 14, litra C
Hvilken artikel fastslår, at markedsmanipulation er forbudt? Hvor er MM defineret?
MAR art. 15 er forbuddet.
MAR, art 12, stk. 1 er definitionen.
Hvilke to former for tilregnelse kan føre til straf for markedsmanipulation efter art. 12?
Forsæt + (simpel) uagtsomhed
Hvor står hovedreglen for oplysningspligten og hvad siger denne?
MAR art. 17, stk. 1 - offentliggørelse skal ske hurtigst muligt
Hvad indebærer insiderlister – og hvorfor er de vigtige?
Insiderlister skal være ajourført
Insidere skal have at vide at de ikke må handle
Den skal omfatte primære og sekundære.
Insidere skal give samtykke.
De er vigtige, for at kunne opretholde en systematik over hvem der besidder intern viden, således det klart kan meddeles at disse ikke på handle på denne viden, og have et overblik over hvem, der har viden in case of insiderhandel.
Hvilken bestemmelse definerer selve gerningsindholdet for uretmæssig videregivelse?
MAR art. 10
Hvilken form for manipulation foreligger, når man gennemfører transaktioner, der skaber falsk handelsaktivitet uden reelt ejerskifte?
Wash trades
Hvilken bestemmelse i MAR betyder, at forsøg på insiderhandel eller manipulation straffes uden anvendelse af STRFL § 21?
Art. 14 og 15’s direkte kriminalisering af forsøg.
Hvor står undtagelsen til hovedreglen om offentliggørelse og hvad siger denne? Herudover skal eksempler på vildledende adfærd beskrives.
MAR art. 17, stk. 4:
- Legitime interesser
- Må ikke vildlede offentligheden
- Fortroligheden skal sikres
Vildledende adfærd:
- Modsiger tidl. selskabsmeddelelse
- Modsiger økonomiske offentliggjorte mål
- Går i mod en ledelses offentlige udtalelse, f.eks. gennem medier
Hvad indebærer formodningsreglen, hvilken dom fremgår den af og hvornår kan denne afkræftes?
At når nogen er i besiddelse af intern viden, så formodes det at denne også er blevet benyttet i handlen, jf. Spector-dommen
Når tiltalte beviser at den interne viden ikke er blevet benyttet. Beviskravet flyttes derfor fra Anklagemyndigheden til tiltalte (omvendt bevisbyrde), jf. Midtbank-sagen
Hvordan vurderes ubevidst videregivelse?
Hvis intern viden videregives ubevidst, opstår udstederens pligt til at offentliggøre først, når:
I sådanne tilfælde skal udstederen hurtigst muligt offentliggøre den interne viden.
Oplysningsbaseret markedsmanipulation er, når en person spreder urigtige eller vildledende oplysninger, fx via medier, internet eller rygter, som kan påvirke kursen kunstigt.
Adfærdsbaseret markedsmanipulation er, når en person gennemfører transaktioner eller afgiver ordrer, der giver urigtige eller vildledende signaler om udbud, efterspørgsel eller kurs – eller som sikrer kursen på et unormalt eller kunstigt niveau.
Hvilken dom frifandt en tiltalt, fordi handlerne var computergenererede og ikke kunne tilregnes som forsætlig manipulation? (materiel atypicitet)
Norsk Høyesterett, dom af 2. maj 2012.
Hvad siger RealDanmark-dommen om tidspunktet for offentliggørelse? Hvorfor er den vigtig?
Landsretten vurderede, at offentliggørelsen først var korrekt, da der forelå en reel beslutning om fusion den 1. oktober 2000, og at forhandlingerne indtil da ikke havde haft en så fast karakter, at oplysninger burde have været offentliggjort tidligere.
Dommen er vigtig, da den afgør hvornår intern viden foreligger, og hvornår offentliggørelsespligten indtræder, især i langvarige forhandlingsforløb.
Art. 9 oplister lovlige situationer, hvor insiderreglerne ikke gælder, hvad er disse?
1. Chinese walls (interne procedurer)
2. Analyser og vurderinger baseret på offentligt tilgængelige oplysninger betragtes ikke som intern viden. At handle på grundlag af sådanne analyser alene anses derfor ikke som brug af intern viden.
3. Gennemførsel af allerede forpligtende transaktioner
4. Offentlig købstilbud
5. Egen viden
Hvad består den selektive vidergivelses-test af? Hvilken dom viser denne?
Testen består af væsentlighedskriteriet, saglighedskriteriet, proportionalitet og konkretisering. Dette illustreres i Grøngaard-Bang-dommen
Hvilken manipulationstype foreligger, når en dominerende aktør skaber en kunstig knapphed for at tvinge modparter til at handle til ufordelagtige priser, og hvilken kategori hører den til?
Abusive squeeze - adfærdsbaseret manipulation efter art. 12, stk. 1, litra a
Særlovgivningen oplister muligheden for strafsanktioner, men hvor i dansklovigvning fremgår dette, nævn hvad det gælder, hvor meget det gælder og hvornår det gælder.
KML § 249, stk. 2. Bøde eller fængsel til 1 år og 6 mdr.
- Gælder overtrædelse af Insiderhandel, jf. art. 14, Urtemæssig videregivelse, jf. art. 14, stk. 1, litra c og markedsmanipulation, jf. art. 15
STRFL § 299 d
- Fortsæt og ikke ved uretmæssig videregivelse af intern viden (fængsel op til 6 år)
Hvilken samlet juridisk vurdering skal foretages for at afgøre, om oplysninger i en flertrinsproces udgør intern viden efter art. 7, når oplysningerne både vedrører egne beslutninger og ikke-offentliggjorte forhold i et andet selskab?
Det skal vurderes, om hvert trin i processen er præcist, ikke-offentliggjort og kurspåvirkende. Geltl-dommen fastslår, at også fremtidige trin kan være præcise, hvis de sandsynligt indtræder.
Hvordan påvirker Spector-dommen, Georgakis-dommen og formodningsreglen efter betragtning 24 vurderingen af, om en transaktion, der bygger på både intern viden og samtidig informationsparitet mellem parterne, udgør insiderhandel efter art. 8 og 14?
Spector fastslår, at brug af intern viden er et selvstændigt element i insiderhandel. Formodningsreglen betyder, at der formodes udnyttelse, når en insider handler. Georgakis-dommen undtager handler, hvor begge parter har samme interne oplysninger (informationsparitet). Tilsammen betyder det, at transaktionen ikke udgør insiderhandel, hvis parterne har identisk intern viden, fordi formodningen brydes.
Hvordan vurderes det efter art. 10 og praksis, om en videregivelse af intern viden under en markedssondering falder inden for undtagelsen i art. 11, og hvilke krav stiller MAR til dokumentation, investorens samtykke og efterfølgende underretning, for at videregivelsen ikke skal anses som uretmæssig?
Videregivelsen falder kun inden for undtagelsen, hvis alle betingelser i art. 11 og ESMA’s retningslinjer er opfyldt:
- Udsteder skal dokumentere formålet, sikre skriftligt samtykke fra investoren,
- vurdere at fortroligheden kan opretholdes, udarbejde og opdatere lister over personer der modtager oplysningerne, samt
- underrette investorerne, når oplysningerne ikke længere er intern viden.
Manglende opfyldelse af et af kravene indebærer, at videregivelsen anses som uretmæssig efter art. 14, litra c.
Hvordan sondres der efter art. 12 mellem lovlig kurspleje og ulovlig markedsmanipulation, når en udsteder opkøber egne aktier, og hvilke objektive indikatorer i MAR bilag 1 anvendes til at afgøre, om handelsmønstret overskrider rammerne for accepteret markedspraksis, herunder i tilfælde hvor transaktionerne både påvirker likviditeten og det effektive kursniveau?
Sondringen beror på, om transaktionerne kan forklares med et legitimt formål og sker i overensstemmelse med accepteret markedspraksis i art. 13.
Bilag 1 anvender indikatorer som:
- tidsmæssig koncentration af handler omkring markedets åbning eller lukning,
- usædvanligt høje handelsvolumener, systematiske handler der skubber kursen i én retning, og
- fravær af kommerciel begrundelse.
Hvis disse indikatorer peger på, at kursen holdes kunstigt eller at markedet gives vildledende signaler — fx ved strategiske opkøb, der reducerer udbuddet og skaber kunstig efterspørgsel — anses adfærden for markedsmanipulation og ikke lovlig kurspleje.
Hvordan påvirker kapitalmarkedslovens §§ 249–264 fortolkningen af national strafansvar for markedsmisbrug, når MAR kriminaliserer forsøg uden henvisning til straffelovens §§ 21–23, og hvordan anvendes praksis fra den norske Høyesterett og den svenske Högsta domstolen i vurderingen af, om et forsøg er tilregneligt ved algoritmebaserede eller automatiserede handelsstrategier?
KML fastsætter nationale sanktioner, men følger MAR’s direkte kriminalisering af forsøg, hvilket betyder, at forsøg fuldbyrdes ved første manipulative handling – uden mulighed for frivilligt tilbagetræden. Den norske og svenske praksis viser, at hvis handlerne er computergenererede uden menneskelig kontrol eller forsæt, kan der ikke ske straf, da tilregnelse mangler. Dette betyder, manglende menneskelig styring af automatiserede systemer kan føre til frifindelse, da der ikke foreligger retsstridighed eller tilregnelse