Hvad hedder den inderste del af Jorden?
Jordens kerne.
Hvad hedder 'måne' på latin?
Luna.
Hvilket materiale er det, som især forurener klodens oceaner og skaber problemer for dyrelivet?
Plastik.
Hvor mange mennesker bor der i Sverige?
Ca. 6,5 mio. eller ca. 10 mio.?
Ca. 10 mio.
Hvad hedder det lag i Jordens indre, hvor smeltet sten og gas flyder rundt - og hvorfra disse brandvarme substanser ind imellem bryder igennem jordskorpen via vulkaner?
Kappen.
Hvilke to planeter ligger Jorden imellem?
Venus og Mars.
Hvad er plastik først og fremmest lavet af? (nej, svaret er ikke 'plastik'...)
Plastik er lavet primært af rå-olie, dvs. olie pumpet op fra dybt nede i jorden. På den måde er plastik sådan set et naturligt produkt.
Hvor bor der flest mennesker - i Rusland eller i Japan?
I Rusland (145 millioner mod Japans 127 millioner).
Nævn to europæiske lande, hvor der er berømte vulkaner.
Italien og Island.
Hvad hedder planeten nærmest solen?
Merkur.
Hvad er 'vedvarende energi'? Giv to-tre eksempler på måder at lave fx elektricitet, som er 'vedvarende'.
Vind-energi, sol-energi, bølge-energi - alt det, som ikke kan bruges op.
Nævn 5 kæmpebyer - med over 6 millioner indbyggere. Kun to af dem må være i samme verdensdel.
(Her er en kæmpeby altså en by med mindst lige så mange mennesker, som der er i hele den danske befolkning. Eller en by med måske tre eller fire gange så mange indbyggere som der er i hele Danmark, pakket sammen i én larmende storby.)
Mexico City, Kairo, Beijing, Hong Kong, Bangkok, Delhi, Tokyo, New York, Paris - med mange flere...
Hvad er forskellen på magma og lava?
Magma er flydende og brandvarm sten og gas i Jordens indre. Når magma skydes ud igennem en vulkan, bliver gassen frigivet og den flydende stenmasse kaldes så for lava.
Hvilken planet er lavet af kæmpe mængder af gas?
Jupiter.
Bruger man - i økologisk landbrug - mariehøner eller røde myrer til at holde marker rene for bladlus, der æder af planterne?
Mariehøner.
Hvor mange mennesker boede der i Danmark i 1600-tallet? (Det var dengang Rundetårn blev bygget og der fandt hekseafbrændinger sted, og hvor Christian d. 4. var konge.)
Cirka 800.000 - altså kun en syvende-del af befolkningen i dag.
Hvorfor er der flere jordskælv i områder, hvor der er mange og høje bjerge?
Fordi bjergene udgør den kant, hvor to af Jordens plader støder sammen og kan skabe rystelser.
Hvad er navnet på den galakse, som Jorden befinder sig i - og hvad er en galakse?
'Mælkevejen'.
En galakse er et enormt antal stjerner (sole), som svæver relativt tæt på hinanden i en slags spiral.
I Mælkevejen regner man med, at der er måske 200 milliarder stjerner...
Ordet 'økologi' - hvor kommer det fra?
a) fra græsk: sammensat af 'Oikos' ('husholdning') og 'Logos' ('viden om')
b) fra latin: sammensat af 'Oculus' ('øje') og 'Longus' ('lang'), dvs. at man 'ser langt frem' i stedet for at tænke kortsigtet.
Græsk.
Hvad er en 'befolknings-eksplosion' - og hvordan undgår man bedst sådan én i fx fattige lande?
Antallet af mennesker i et land stiger voldsomt - midler i mod en sådan situation er
-uddannelse, herunder seksual-undervisning og viden om prævention
-adgang til prævention og lægehjælp (herunder mulighed for abort)
-gode uddannelser og jobmuligheder - især for kvinder