Blandet bolcher
Hvad kaldes muskler, der arbejder sammen og modsat?
Synergister og antagonister.
Synergister: 2 eller flere muskler, der arbejder sammen og er med til at udføre samme bevægelse i et led.
Antagonister: 2 eller flere muskler, der modarbejder hinanden og trækker hver deres retning i et leds bevægelse.
Hvor mange knogler er der i kroppen og hvilke materialer er de bygget op af?
206 knogler og de er bygget af 2 materialer: 30 % organiske stoffer (Primært proteiner) og 70 % uorganiske stoffer (mineraler - calcium, forsfor, magnesium mm.)
Muskulaturen har 4 hovedopgaver i kroppen og kan kun 1 ting, forklar det.
Beskyttelse af indre organer
Bevægelse af kroppen
Hjælp til blodcirkulation (venepumpen)
Regulering af kroppens temperatur
Samtlige muskler i kroppen kan kun lave én eneste ting: kontraktion, dvs. at trække sig sammen.
Hvilke 2 hovedgrupper af led findes der i kroppen? Og hvad er definitionerne af dem?
Ægte led: Et ægte led er defineret ved at have: ledhoved, ledskål, ledkapsel, ledhule med ledvæske og ledbrusk (hydalinbrusk)
Uægte led: Et uægte led er enten en bindevævs- eller bruskforbindelse. Det er kendetegnet ved en meget lille bevægelighed. (Kraniet og led i rygsøjlen er eksempler)
Gennemgå øvetegningen på s. 8 og 10
Crus og Femur
Kontraindikationer: Hvad er de generelle alarmklokker ved massage? Derudover nævn min. 3 eksempler, hvor man skal overveje om man vil behandle
Varme, Rødmen og smerte skal altid tages i betragtning.
Eksempler
Lokale infektioner/betændelse, Hævelser, Udslæt, akne, eksem, varmeknopper mm., Muskel- eller senerupturer, Åbne sår, Forfrysninger, Blå mærker, Åreknuder, Feber, Blodprop/årebetændelse, Svulster, Graviditet, Akutte traumer, Reumatoid artritis og andre typer gigt, Bursitis, Svamp, Blødningsforstyrrelser, Hydracephalus
Hvad er knoglernes funktion?
Beskyttelse af indre organer
Afstivning af legmet
Tilhæftning for muskler
Dannelse af blodlegmer
Kroppens største depot af kalk (samt i mindre grad andre mineraler)
Nævn mindst 5 bevægelser, som musklerne kan lave.
Fleksion: Bøjning/sammentrækning af et led
Ekstension: Udstrækning af et led
Adduktion: Bevægelse ind mod kroppen
Abduktion: Bevægelse væk fra kroppen
Rotation: Drejning i leddet
Medialrotation: Drejning ind mod kroppen
Lateralrotation: Drejning væk fra kroppen
Supination: Håndfladen vendes opad / fodsålen vendes indad
Pronation: Håndfladen vendes nedad / fodsålen vendes udad
Cirkumduktion: Cirkelbevægelser
Særligt for fod- og håndled (der kan bøjes 2 veje):
Dorsalfleksion: Bøjning på ”rygsiden” af fod eller hånd (dorsum = ryg)
Plantarfleksion: Bøjning på fodsålens side
Palmarfleksion: Bøjning på håndfladens side
Nævn og forklar de 6 typer ægte led der findes
A) Glideled – mindre bevægelighed eller forskydning
Findes mellem ribben og hvirvlernes tappe, indbyrdes mellem håndrodsknogler og mellemfodsknogler.
B) Hængselled – stor bevægelighed i 1 akse
Findes i albue, knæ, fingre og tæer.
C) Drejeled – stor bevægelighed i 1 akse
Findes i albue og mellem de 2 øverste hvirvler i kraniet: Atlas og Axis.
D) Saddelled – stor bevægelighed i 2 akser
Findes i tommelfingeren.
E) Ægled – stor bevægelighed i 2 akser, lidt mindre i en tredje
Findes i håndroden og mellem rygsøjle og kranie.
F) Kugleled – meget stor bevægelighed i alle retninger
Findes i hofte og skulder.
Gennemgå øvetegningen på s. 20
Humerus
Nævn (og evt. vis) de forskellige retninger vi arbejder med
Højre - Venstre
proximal - Distal
Medial - lateral
Anterior - Posterior
Superior - inferior
Hvilke 3 type knogler findes der?
Der findes 3 forskellige:
Rørknogler (arme/ben)
Flade knogler (Beskyttelsesknogler fx Ribben)
Korte og uregelmæssige knogler (Knæskal/ryghvirvler)
Forklar hvad fascier er.
Fascier er hinder af stærkt, men smidigt, kollagent bindevæv. Fascierne knogler, muskler, nerver, organer og andet væv.
Der er følgende hovedinddeling af fascierne:
Overfladisk fascie: Sidder under det dybeste lag af huden og forbinder den med dybere liggende strukturer.
Visceral fascie: Sidder rundt om vores organer og holder dem på plads.
Dybe fascier: Dette er massørernes primære fascietype. De omslutter muskler og muskelgrupper og sammenkæder dem, hvilket kan være en forklaring på ”vandrende” smerter.
Hvad er den bedste beskyttelse mod ledskader
Stærk og smidig muskulatur
Gennemgå øvetegningen på s. 16 og 18
Ulna og radius
Forklar om knoglernes vækst? Kom gerne ind på både længde- og tykkelsesvækst, tilpasning og periost.
Længdevækst: Rørknoglerne opdeles i skaftet (diafysen), enderne (epifyserne) og metafysen, som er overgangen mellem diafyse og epifyse. I metafysen ligger der en bruskskive, der hedder epifyseskiven. Denne skive er ca. 2 mm tyk, og det er herfra knoglens længdevækst foregår.
Tykkelsesvækst: Knoglens tykkelse øges ved en konstant opbyggelse og nedbrydning af knoglen. Opbygning foregår på ydersiden af knoglen – og en nedbrydning på indersiden, fra marvhulen. På den facon bliver der plads til mere af de voksende bløddele (knoglemarv, hjerne, rygmarv). Opbygningen varetages af specialiserede celler (osteoblaster), mens andre specialceller (osteoklaster) sørger for den nødvendige nedbrydning.
Tilpasning: Knoglevævet er levende hele livet igennem. Selvom væksten stopper i 16-20 års alderen, vil knoglevævet hele tiden tilpasse sig den belastning, det udsættes for.
Periost: Udenpå alle knogler sidder benhinden (periost). Periost har flere funktioner, men bl.a. danner den forbindelsen mellem knoglevævet og musklernes tilhæftning (sener og ledbånd) samtidig er den fyldt med blodkar, der fortsætter ind i knoglen og forsyner den med næring.Periost dækker ikke hele rørknoglens overflade. På epifyserne findes ledbrusken (hyalinbrusken), som med sin glatte overflade sørger for mindst mulig modstand i leddet. Det er dette lag, der med alderen slides væk og kan give smerter i leddene (slidgigt).
Muskelceller kan deles op i 3 typer væv - beskrive disse.
Tværstribede muskelceller – det er dem, som bevæger kroppen. Specielt for tværstribede muskler er, at vi selv kan bestemme over dem. De er under viljens herredømme (det somatiske eller sympatiske nervesystem).Tværstribet muskulatur er de muskler, vi i daglig tale kalder muskler. Altså skeletmuskulaturen, der er særligt interessant for os massører.
Glatte muskelceller – findes i indre organer (muskler, vi ikke er bevidste om, bevæger sig). Glat muskulatur er den muskulatur, vi finder i de indre organer. Det er den muskulatur, der laver de såkaldte peristaltiske bevægelser. Den findes i mave, tarm, blodekar og urinveje – og er ikke under viljens herredømme (det autonome eller parasympatiske nervesystem).
Hjertets muskelceller – en blanding af de ovenstående. Hjertemuskulaturen ligner mest den tværstribede muskulatur – men da hjertet ikke kan styres af viljens vej, kan man sige, at det er tværstribet muskulatur med den glatte muskulaturs egenskaber. Derfor har det sin helt egen gruppe og findes kun i hjertet.
Hvilke 3 lag er ledkapslen inddelt i?
Den indre membran kaldes membrana synovialis.
Den er fyldt med kar og forsyner leddet med næring.
Det er den, der producerer synovialvæsken.
Midterste lag er en fibros bindevævskapsel, der er en fortsættelse af periost fra de to knogler i leddet.
Den stabiliserer leddet sammen med senerne.
Yderste lag er det, vi kalder ledbånd eller ligamenter.
De stabiliserer leddet yderligere og sikrer, at bevægelsen sker korrekt, samt beskytter mod forskydning.
Gennemgå øvetegningen på s. 14
Pelvis
Gennemgå øvetegningen på s.24 og 26
Scapula