Budget
Hvad, hvordan og hvorfor?
Bevilling
Chancen 😯
Hvad & Hvem?
100

Beskriv en budgetprocedure

Budgetproceduren er den proces, hvor kommunen udarbejder, behandler og vedtager sit budget.

Typisk:

  1. Administrationen laver budgetforslag.
  2. Politikerne forhandler budgettet.
  3. Budgettet behandles i kommunalbestyrelsen.
  4. Budgettet vedtages og bruges til at styre kommunens økonomi.

Budgetproceduren sikrer, at kommunens ressourcer fordeles og prioriteres politisk.

100

Hvad er overførselsadgang?

Overførselsadgang er kommunernes mulighed for at overføre uforbrugte midler fra ét budgetår til det næste.

 

Det giver kommunerne større fleksibilitet og gør det lettere at planlægge økonomien på længere sigt.

100

Forklar bevillingsniveau

Bevillingsniveau er det niveau i kommunens budget, hvor kommunalbestyrelsen giver tilladelse til at bruge penge.

  • Det angiver, hvor detaljeret     budgettet er politisk godkendt, og hvor der skal søges om en     tillægsbevilling, hvis budgettet overskrides.
  • Udvalgsniveau = det højeste     bevillingsniveau = får få "poser penge" fordi de går udfra vi     godt kan styre det udfra én pose.
  • Lav bevillingsniveau = får     mange poser fordi de ikke har lige så meget tillid til at vi kan styre     det.
100

Hvad går økonomiaftalen ud på?

Økonomiaftalen er den årlige aftale mellem staten og kommunerne om kommunernes økonomi.

Aftalen fastsætter bl.a.:

  • Servicerammen
  • Anlægsrammen
  • Skatter og tilskud
  • Økonomiske mål for det kommende år

Formålet er at sikre styring af den offentlige økonomi og skabe balance mellem statens og kommunernes økonomi.

100

Hvad er ”nøgleområderne” i en resultatopgørelse?

Nøgleområderne i en kommunal resultatopgørelse er:

  • Driftsvirksomhed – kommunens løbende indtægter og udgifter.
  •  Anlægsvirksomhed – investeringer i fx bygninger og veje.
  •  Renter – renteindtægter og renteudgifter.
  •  Finansiering – lån, afdrag og finansielle poster.

Nøgleområderne viser kommunens økonomiske resultat og hvordan aktiviteterne finansieres.

200

Nævn og forklar de forskellige budgetmetoder

Rammebudgettering: Der gives en samlet økonomisk ramme til et område, som frit kan prioriteres inden for de fastsatte mål.

Mål- og rammebudgettering: Der gives en økonomisk ramme, samtidig med at der opstilles konkrete mål og resultater, som skal opnås.

Normbudgettering: Budgettet beregnes ud fra et normbeløb pr. borger eller bruger, fx pr. barn i en daginstitution.

Blokbudgettering: Budgettet opbygges fra bunden ved at vurdere behovet på hvert område og bruges ofte ved økonomiske problemer eller større ændringer.

Temabudgettering: Budgettet organiseres efter temaer eller politiske målområder frem for institutioner.

Marginalbudgettering: Fokus er på, hvilken effekt ekstra eller færre ressourcer har, så midlerne kan prioriteres bedst muligt.

200

Hvad er definitionen på servicerammen?

Servicerammen er den øvre grænse for, hvor mange penge kommunerne samlet må bruge på serviceudgifter i et givent år.

Serviceudgifter omfatter fx:

  • Skoler
  • Daginstitutioner
  • Ældrepleje
  • Socialområdet

Servicerammen fastsættes hvert år i økonomiaftalen mellem staten og kommunerne.

200

Redegør for proceduren for en tillægsbevilling

Hvis der opstår en udgift, som ikke kan dækkes inden for den eksisterende bevilling, skal der søges om en tillægsbevilling.

  1. Forvaltningen udarbejder et forslag til tillægsbevilling.
  2. Forslaget skal angive, hvordan den ekstra udgift skal finansieres.
  3. Det relevante politiske udvalg behandler forslaget.
  4. Kommunalbestyrelsen godkender     tillægsbevillingen.
  5. Først derefter må pengene bruges.

En tillægsbevilling er altså en politisk godkendt ændring af den oprindelige bevilling.

200

Hvad kan kasse- og regnskabsregulativet indeholde?

Kasse- og regnskabsregulativet beskriver reglerne for kommunens økonomistyring og regnskabsførelse.

Det kan bl.a. indeholde:

  • Ansvarsfordeling
  • Regler for bogføring
  • Budgetkontrol
  • Kasse- og betalingsforretninger
  • Regnskabsaflæggelse
  • Interne kontroller

Formålet er at sikre korrekt og ansvarlig forvaltning af kommunens økonomi.

200

Hvad er kassekreditreglen?

Kassekreditreglen betyder, at kommunens gennemsnitlige likviditet over de seneste 365 dage ikke må være negativ.

Reglen skal sikre, at kommuner ikke finansierer deres drift ved at have et vedvarende overtræk på kassekreditten.

300

Hvad er et basisbudget?

Et basisbudget er et budget, der tager udgangspunkt i det eksisterende budget og justerer det for kendte ændringer, fx pris- og lønstigninger.

Det viser, hvad det koster at videreføre de nuværende aktiviteter uden nye politiske initiativer.

300

Hvordan kan kommunerne anvende økonomiske incitamenter overfor borgerne?

Kommunerne kan bruge økonomiske incitamenter til at påvirke borgernes adfærd.

 Eksempler:

  • Tilbyde tilskud til energiforbedringer.
  • Give økonomisk støtte til uddannelse eller beskæftigelse.
  • Opkræve brugerbetaling på visse områder.
  • Stille krav om aktivering for at modtage visse ydelser.

Formålet er at motivere borgerne til bestemte handlinger gennem økonomiske fordele eller ulemper.

300

Hvad kendetegner en anlægsbevilling?

En anlægsbevilling er en politisk godkendelse til at gennemføre og finansiere et konkret anlægsprojekt.

Kendetegn:

  • Gælder typisk større investeringer.
  • Gives til et bestemt projekt.
  • Er ofte flerårig.
  • Kræver særskilt politisk godkendelse.

Eksempler: Bygning af en skole, renovering af en vej eller opførelse af et plejehjem.

300

Forklar de tre vækster

Realvækst: Økonomien vokser, når man har taget højde for inflation (prisændringer). Det viser den reelle stigning i produktionen.

Nulvækst: Økonomien vokser ikke – produktionen (BNP) er den samme som året før.

Minusvækst: Økonomien bliver mindre – BNP falder i forhold til året før (negativ vækst).

300

Hvem er ansvarlig  for budgetproceduren?

Kommunalbestyrelsen  har det overordnede ansvar for budgetproceduren.

I praksis udarbejder forvaltningen budgetforslagene, mens kommunalbestyrelsen  forhandler, vedtager og følger op på budgettet.

  • Kommunalbestyrelsen har ansvaret – forvaltningen står for det praktiske arbejde.
400

Hvad er forskellen på blokbudgettering og normbudgettering?

Blokbudgettering: Der tildeles et samlet beløb (en blok), som institutionen selv kan disponere inden for.

Normbudgettering: Budgettet beregnes ud fra faste normer, fx antal elever, børn eller medarbejdere. 

Forskellen: Ved blokbudgettering er der større frihed til at disponere pengene, mens normbudgettering bygger på faste beregningsregler.

400

Hvorfor har vi en autoriseret kontoplan?

Den autoriserede kontoplan sikrer, at alle kommuner registrerer indtægter og udgifter på samme måde.

Det gør det muligt at:

  • Sammenligne kommuners økonomi.
  • Føre økonomisk kontrol.
  • Udarbejde regnskaber og statistikker ensartet.
  • Sikre gennemsigtighed i den offentlige økonomi.

Kort sagt: Den skaber ensartethed og sammenlignelighed i kommunernes økonomistyring.

400

Hvad er forskellen på tillægsbevilling og budgetomplacering?

Tillægsbevilling

En tillægsbevilling er, når man tilfører flere penge til budgettet eller ændrer den samlede bevilling.

  • Bruges hvis der opstår nye behov eller merudgifter
  • Skal som udgangspunkt godkendes af kommunalbestyrelsen
  • Påvirker den samlede økonomiske ramme 

Budgetomplacering

En budgetomplacering er, når man flytter penge internt i budgettet.

  • Der tilføres ikke nye penge – de flyttes bare
  • Fx fra ældreområdet til skoleområdet
  • Kan ofte besluttes administrativt eller i udvalg (afhænger af reglerne) 

Kort forskel:

  • Tillægsbevilling = flere penge
  • Budgetomplacering = samme penge, nyt sted
400

Hvad er ”DUT”?

DUT-princippet (en  del af bloktilskuddet) står for Det Udvidede Totalbalanceprincip.

Kort forklaring:

Hvis staten  pålægger kommunerne nye opgaver, skal kommunerne have penge til det.

Altså:

Nye krav = flere  penge.

Ellers må staten fjerne andre opgaver eller finde besparelser.

Man bruger DUT,  når man taler om budget og demografi sådan her:

  • Hvis der kommer flere ældre eller børn, stiger kommunens udgifter.
  • Hvis det skyldes lovændringer fra staten, skal kommunen have flere penge via DUT.
  • Hvis det kun skyldes naturlig befolkningsudvikling, er det normalt kommunens eget ansvar at tilpasse budgettet.
400

Hvad er  budgetloven / sanktionsloven?

Budgetloven: En lov, der fastsætter regler for de offentlige budgetter og sætter grænser for  offentlige underskud og udgifter.

Sanktionsloven:  Regler, der giver staten mulighed for at sanktionere kommunerne økonomisk,  hvis de overskrider de aftalte udgiftsrammer.

Budgetloven sætter rammerne – sanktionsloven sikrer, at rammerne overholdes.

500

Hvad er formålet med en budgetopfølgning?

Formålet med en budgetopfølgning er at kontrollere, om forbruget følger budgettet, og at opdage afvigelser i tide.

- Budgetopfølgning giver mulighed for at justere økonomien og sikre, at budgettet overholdes.

500

Hvorfor har vi en sanktionslov i DK?

Sanktionsloven skal sikre, at kommunerne overholder de økonomiske aftaler med staten, især servicerammen.

Hvis kommunerne samlet bruger for mange penge, kan staten reducere bloktilskuddet som sanktion.

Formålet er at sikre ansvarlig økonomistyring og undgå for store offentlige udgifter.

500

BONUS: 

Hvordan beregnes  kommunens skatteindtægter?

Kommunens  skatteindtægter beregnes ud fra kommuneskatteprocenten og borgernes  skattepligtige indkomst.

Skatteindtægter  = skatteprocent × skattegrundlag (borgernes samlede indkomst).

Kommunen får også  indtægter fra grundskyld på fast ejendom.

500

Hvilke typer indtægter har kommunen?

Kommunernes vigtigste indtægter er:

  • Kommuneskat – borgernes indkomstskat. 
  • Grundskyld – skat på fast ejendom.
  • Bloktilskud – tilskud fra staten.
  • Udligning – omfordeling mellem kommuner.
  •  Brugerbetaling – fx daginstitutioner.
  • Refusioner og tilskud – fra staten til bestemte opgaver.

Kommunernes største indtægtskilder er kommuneskat, bloktilskud og udligning.

500

Hvad bør en  budgetanalyse indeholde?

En budgetanalyse bør indeholde:

  • Budget og faktisk forbrug.
  •  Afvigelser mellem budget og regnskab.
  •  Årsager til afvigelserne.
  •  Konsekvenser for økonomien.
  •  Forslag til eventuelle justeringer eller besparelser.

Formålet  er at vurdere, om økonomien udvikler sig som planlagt, og om der er behov for  handling.