Alt muligt
Alt muligt
100

Hvad er forskellen på abiotisk og biotisk faktorer? Angiv eksempler for hver.

Biotiske faktorer er de levende faktorer i et miljø. Eksempler: planter, dyr, svampe, bakterier.

Abiotiske faktorer er de ikke-levende, fysiske og kemiske faktorer i et miljø. Eksempler: temperatur, lys, vand, jordens mineralindhold.

100

Hvad er formålet med rodhår på planters rødder?

Formålet er at forøge overfladearealet af roden maksimalt, så den kan optage vand og næringsstoffer langt mere effektivt.

200

Definer begreberne interspecifik konkurrence og intraspecifik konkurrence.

Interspecifik konkurrence: Konkurrence mellem individer af forskellige arter.

Intraspecifik konkurrence: Konkurrence mellem individer af samme art.

200

Hvilken proces muliggør optagelse af vand fra jorden til rodhårene?

Osmose. Vand strømmer gennem en semipermeabel membran fra et område med høj vandkoncentration (jorden) til et område med lav vandkoncentration (rodens indre).

300

Hvordan kan en plante deltage i interspecifik konkurrence?

Planter kan producere sekundære metabolitter (f.eks. giftstoffer), som de udskiller til jorden for at hæmme væksten af omkringliggende planter af en anden art. Dette kaldes også for allelopati.

300

Hvilke to kræfter er med til at trække vandet helt op fra roden til bladene i en plante?

Sammenhængskraft: Vandmolekylerne hænger sammen via hydrogenbindinger og danner en lang, ubrudt søjle.

Fordampning: Når vand fordampner fra bladenes overflade, skaber det et undertryk, der "trækker" vandsøjlen op gennem vedkarrene.

400

Hvad er hovedopgaven for sivkar og vedkar i en plante?

Sivkar: Transporterer opløste organiske stoffer (som sucrose/sukker) op og ned i planten (fx fra blade til rødder).

Vedkar: Transporterer vand og næringsstoffer opad fra roden til bladene.

400

 Hvorfor kaldes nitrogen, phosphor og kalium for "begrænsende faktorer" for vækst?

De kaldes begrænsende faktorer, fordi plantens vækst vil ophøre eller gå i stå, hvis bare én af disse faktorer er mangelvare, selvom alle andre forhold er optimale

500

Beskriv de strukturelle forskelle mellem cellerne i sivkar og vedkar.

Sivkar er opbygget af levende, aflange celler med porer imellem sig, så molekyler kan passere.

Vedkar er opbygget af døde, hule celler (rør), der er stive og giver planten styrke.

500

Hvorfor er nitrogen (N), phosphor (P) og kalium (K) så vigtige for planter?

Nitrogen (N): Er en absolut nødvendig byggesten for proteiner og klorofyl (det stof, der gør planter grønne og muliggør fotosyntese).

Phosphor (P): Er nødvendigt for energi (ATP) og for cellers arvemateriale (DNA).

Kalium (K): Regulerer vandoptagelse og -balance i cellerne og er vigtig for enzymaktiviteter.