Mulige spørgsmål til eksamen?
Hvad er det overordnede formål med jeres redesign af Nemlig.com?
At skabe en mere inkluderende digital dagligvareplatform, der understøtter selvstændig brug for en større og mere diverse målgruppe
ELLER
Bestå faget:))
Hvad betyder “entanglement” i Entanglement HCI?
At mennesker, teknologi og kontekst ikke kan adskilles, men altid virker sammen i relationer, der skaber handling og betydning.
Hvor stor en andel af danskerne i alderen 16–64 år vurderede i 2024, at de har et handicap eller et længerevarende helbredsproblem?
A) 12,4 %
B) 21,0 %
C) 28,3 %
D) 37,8 %
C) 28,3 %
Hvordan afspejler projektets proces en iterativ designforståelse frem for en lineær?
Gennem løbende skift mellem idéudvikling, empiri, prototyper, brugertests og redesign baseret på feedback.
Hvad er WCAG, og hvad står forkortelsen for?
A. Et europæisk lovkrav for e-commerce, der står for Web Commerce Accessibility Guide
B. En teknisk standard for webtilgængelighed, der står for Web Content Accessibility Guidelines
C. En designmetode inden for HCI, der står for World-Centred Accessibility Group
D. Et certificeringssystem for hjemmesider, der står for Web Compliance and Accessibility Governance
B. En teknisk standard for webtilgængelighed, der står for Web Content Accessibility Guidelines
Hvilket etisk dilemma opstod undervejs i processen?
Tidlige designløsninger risikerede at stigmatisere brugere med handicap eller gøre det dyrere at have en funktionsvariation, hvilket stod i modsætning til projektets inkluderende ambition.
Hvad er forskellen på interaktion og relation i Jonas Fritschs forståelse af affect i design?
Interaktion er det enkelte møde med teknologien, mens relation handler om de affektive tilknytninger og handlemuligheder, der opbygges over tid mellem mennesker, teknologi og omgivelser.
Hvad argumenterer Hamraie & Fritsch for i Crip Technoscience Manifesto?
De argumenterer for, at disabled people skal forstås som aktive designere og vidensproducenter, og at teknologi og videnskab bør bruges politisk til disability justice frem for at “fikse” disability.
Hvorfor ændrede projektet fokus fra Solsikkesiden til “Ekstra støtte”, og hvad var den etiske begrundelse for dette valg?
Fordi Solsikkesiden risikerede at stigmatisere brugere med handicap og gøre støtte til noget, man aktivt skulle vælge til. Ekstra støtte integrerer hjælp som en del af platformen for alle og undgår dermed at gøre funktionsvariation til en markør.
Hvorfor er manglende tilgængelighed i design et etisk problem ifølge vores projekt?
Fordi det betyder, at brugere med funktionsvariation ekskluderes og selv må kompensere for teknologiske barrierer, hvilket understøtter ulighed frem for lige adgang.
Hvilken teoretiker bruges til at understøtte pointen om, at teknologi ikke er neutral?
Langdon Winner
Hvad mener Donna Haraway med “response-ability” i Awash in Urine?
Hos Donna Haraway betyder response-ability evnen til at reagere ansvarligt i komplekse og forbundne relationer, hvilket vil sige, at når man laver design- eller forskningsmæssige beslutninger, må man tage højde for historien, udviklingen og de forskellige situationer, teknologien indgår i.
Hvad pegede Emilpå som et centralt tilgængelighedsproblem ved nemlig.com?
Centrale knapper og funktioner ikke var korrekt navngivet til skærmlæsere, hvilket gjorde navigation og mængde-justering svært og langsommere.
Hvad var de tre problematikker, som vi fandt frem til, da vi lavede vores interaktionskritik af Nemlig.com?
Utilstrækkelig kundeservice, der ikke imødekommer brugere med særlige behov.
Ekskluderende designvalg, der overser brugere med særlige behov.
Udfordringer med at få leveret sine dagligvare helt ind i huset.
Hvorfor blev evalueringen i projektet forstået som en lærende proces frem for en afsluttende validering?
Fordi evalueringen løbende blev brugt til at kvalificere og udfordre designets antagelser gennem feedback fra brugere, i tråd med Participatory Design og principperne Tell, Make and Enact.
Hvilken fourth wave-inspireret designpraksis kunne have suppleret interviews og tests ved at åbne for situeret, affektiv og relationel viden i projektet?
Probes, hvor brugerne inviteres til at reflektere over deres hverdagspraksisser frem for at levere målbare data.
Hvordan hænger begreberne attunement og pathogenic vulnerability sammen i Anna Vallgårdas tekst Attuning to Care Technologies?
Vallgårda bruger attunement til at beskrive den nødvendige resonans mellem mennesker og care technologies. Når teknologien ikke kan attunes til brugernes liv og sårbarheder, kan den producere pathogenic vulnerability, hvor omsorgsintentioner paradoksalt skaber skade.
Hvilken pointe bruger Stig til at forklare, hvorfor tilgængelighed ofte halter bagefter – og hvad er hans løsning?”
Et centralt problem ved tilgængelighedsløsninger er, at de ofte bliver lavet som ‘add-ons’ efterfølgende, hvilket gør dem dyrere, dårligere og mere sårbare overfor opdateringer – derfor skal tilgængelighed indarbejdes tidligt i kravspecifikationen og som en del af ‘det ordinære system
Hvordan viser projektets proces spændingen mellem empowerment og designerens magt?
Selvom projektet søger at empower brugerne, træffer designerne stadig afgørende valg om målgruppe, funktioner og afgrænsning, hvilket viser, at empowerment altid er delvist medieret gennem designeren.
Hvorfor blev filtrering efter letåbnelig emballage en del af det endelige design, og hvad viste evalueringen af funktionen?
Funktionen udsprang af empiri, hvor emballage blev identificeret som en væsentlig barriere i hverdagen. Evalueringen viste, at løsningen var relevant og meningsfuld, men også at der er behov for flere iterationer, da forskellige fysiske funktionsvariationer giver forskellige udfordringer.
Hvis co-design kan være ‘korrupt’ (von Busch & Palmås), hvordan kunne det have vist sig i jeres projekt?
Brugernes deltagelse foregik inden for rammer, vi som designere havde fastlagt. Brugerne havde indflydelse, men ikke reel beslutningsmagt, og der er en asymmetri i, hvem der får det største udbytte af processen
Hvordan kan logic of choice og logic of care defineres ud fra Annemarie Mols bog The Logic of Care: Health and the Problem of Patient Choice?
Logic of choice er en forståelse af mennesker som autonome individer, der træffer valg mellem muligheder, hvilket kan give frihed, men også lægge ansvar og byrde over på individet.
Logic of care er en forståelse af omsorg som en løbende proces med støtte og tilpasning, som kan skabe inklusion, men er sværere at standardisere og styre.
“Hvad mener Stig med, at ‘det digitale gap bliver større’, og hvad er konsekvensen for design?
Stig beskriver et voksende digitalt gap: teknologien udvikler sig hurtigt, mens inklusion udvikler sig langsommere – så hvis tilgængelighed ikke mainstreames, bliver afstanden større over tid
Hvad er projektets største procesmæssige kompromis?
At ønsket om inklusion måtte balanceres mod nødvendige fravalg og begrænsninger i målgruppe og deltagelsesniveau.
Hvorfor er ekstra service ved levering en lige så vigtig designløsning som ændringer i den digitale grænseflade?
Fordi tilgængelighed også opstår i samspillet mellem teknologi, krop og praksis – ikke kun på skærmen.