Reumatoid Artrit (RA)
Artritis psoriasis
Artritis Urica
Septisk/infektiøs Artrit
Reaktiv Artrit
100

Hvilke led skal du som fysioterapeut være særligt opmærksom på i fbm. reumatoid artrit

Cervikalcolumnas apofyse- og unkovertebralled. Specielt øverste halshvirvler, hvor der kan forekomme subluksation mellem axis og atlas med påvirkning af medulla spinalis til følge

100
I hvilken aldersgruppe rammer artritis psoriasis oftest i modsætning til reumatoid artrit?

Artritis psoriasis 30-40 års alderen

Reumatoid artrit 40-60 års alderen

100

Hvem rammes oftest af artritis urica?

Artritis urica rammer oftest mænd i alderen + 65 år.

100

Hvad er en septisk/infektiøs artrit?

Septisk artrit er ledbetændelse i synoviale led forårsaget af en bakteriel infektion. Bakterier kan bevæge sig ind i et led via smitte fra en nærliggende struktur (eks. knogler), men kan også spredes hæmatogent og via lymfebanerne. 

Der skelnes mellem to former for septisk artrit:

Septisk artrit forårsaget af bakterien Neisseria gonorrhoeae. 

Septisk artrit forårsaget af andre bakterier.

100

Hvad er en reaktiv artrit?

En steril/aseptisk artrit, der udvikles i efterforløbet af infektion andetsteds i kroppen

200

Hvilke faktorer disponerer for udvikling af reumatoid artrit?

Genetisk disponering, hvor der ses en overhyppighed af vævstypen HLA-DR1 eller HLA-DR4, samt familiær historik

Kvinde

Miljømæssig disponering - eksempelvis tobaksrygning

200

Hvordan adskiller artritis psoriasis sig ift. reumatoid artrit, når vi taler afficering af fingrene?

Psoriasis artrit rammer ofte fingrene incl DIP-led

Reumatoid artrit afficerer oftest MCP og PIP-led

200

Hvad disponerer for udvikling af artritis urica?

Disponerende faktorer:

Forekomsten i dag afspejler en generel stigning i indtag af fedtholdige kødprodukter og nedgang i indtaget af mælkeprodukter (med lavt fedtindhold)

  • Alkohol - Specielt øl og koncentreret alkohol, i mindre grad vin

  • Kosten i form af kødrig kost (særligt rødt kød) og fisk - Eks. ansjos, sardin, nyre, lever, kødekstrakter

  • Sukkerholdige sodavand og frugtsaft

    • Fruktose øger uratniveauet

    • Regelmæssigt indtag af sukkerholdige sodavand, frugtsaft eller fruktoserige drikke baseret på rosiner, appelsiner og æbler øger risikoen for artritis urica hos mænd

  • Overvægt

  • Sygdomme, som medfører reduceret udskillelse af purin via nyrerne

    • Eksempelvis hypertension, hypotyreose, seglcelleanæmi, hyperparatyroidisme, kronisk nyresvigt

  • Stød og skader

200

Hvad er symptomerne på en septisk artrit?

Hævelse, smerte, rødme, varme og nedsat funktion. Dvs. de 5 klassiske inflammationstegn. 

Derudover vil personen typisk have feber og være alment påvirket. Ved hurtigt behandling undgår 75% senfølger. 

200

Hvilke infektioner er oftest set forud for en reaktiv artrit?

Der er typisk tale om

- maveinfektioner

- tarminfektioner 

- urogenital infektioner

forud for en reaktiv artrit. Almindeligvis 1-3 uger før udbrud af artritten. Nogle mennesker kan dog ikke erindre forudgående sygdom.

300

Sæt i korrekt rækkefølge ift. forløbet af reumatoid artrit:

- Nydannelse af blodkar samt øget inflammation

- Inflammation af synovialmembranen

- Fejlstilling og nedsat bevægelighed

- Udløsende faktorer

- Destruktion af ledbrusk og knogle

1. Udløsende faktorer

2. Inflammation af synovialmembranen

3. Nydannelse af blodkar samt øget inflammation

4. Destruktion af ledbrusk og knogle

5. Fejlstilling og nedsat bevægelighed

300

Hvilke af nedenstående udsagn passer IKKE på artritis psoriasis?

1. Der er stor forskel på hyppigheden blandt mænd og kvinder

2. Flest mænd får afficering af columna

3. Forekommer som både mono-, oligo- og polyartrit

4. Symmetrisk ledafficering

5. Rammer oftest perifere led i hænder og fødder

Svar nr. 1 og nr. 4 er forkerte.

1. Der er stor forskel på hyppigheden blandt mænd og kvinder

2. Flest mænd får afficering af columna

3. Forekommer som både mono-, oligo- og polyartrit

4. Symmetrisk ledafficering

5. Rammer oftest perifere led i hænder og fødder

Ad 1. Der er ingen forskel på hyppigheden blandt mænd og kvinder ift. hvem der bliver ramt artritis psoriasis

Ad 4. Artritis psoriasis rammer modsat eksempelvis reumatiod artrit ikke kun symmetrisk. 40-50% af tilfældene er assymmetriske artritter, og det kan derfor være forskelligt, hvilke led på højre/venstre ben, der bliver afficeret. Kvinder rammes oftere symmetrisk end mænd.

300

Hvad er behandlingen af artritis urica?

NSAID eks. i form af ibuprofen. Dette virker smertelindrende, især ved inflammatoriske tilstande, da det også virker anti-inflammationen. 

Prednisolon i den helt akutte fase. Prednisolon er et steroid præparat med anti-inflammatorisk virkning 

Endvidere omlægning af diæt samt forøget væskeindtag mhp. bedring af tilstanden og for at forebygge fremtidige anfald.

300

Hvilke komplikationer kan optræde i relation til en infektiøs/septisk artrit?

Ubehandlet septisk artrit kan medføre nedbrydning af leddet med hurtig artrose udvikling. Typisk ses svær bruskdestruktion, fejlstilling og nedsat bevægelighed.

Der kan også forekomme spredning af infektionen lokalt til knogler og hæmatogent/lymfogent til andre områder i kroppen - eksempelvis hjerteklapper. Der er risiko for sepsis (blodforgiftning), der i værste fald kan føre til død.

300

Hvad er de ekstraartikulære manifestationer ved reaktiv artrit?

Udover selve affektion af et-fire led, ses også ofte ekstraartikulære manifestationer med hudforandringer under forhud, sår i mundslimhinde, skællende udslæt sv.t palma manus (håndflade) og planta pedis (fodsål), entesopatier i akillessene og fascia plantaris, konjunktivit, uretrit og evt. endo-/myokardit

400

Hvad er de karakteristiske symptomer på reumatoid artrit?

Ømme, hævede led - især små led på hænder og fødder (MCP/MTP og PIP). I tidligt stadie oftest i OE.

Symmetrisk ledafficering

Morgenstivhed med varighed på mindst 1 time før maksimal forbedring

Svanehalsdeformitet eller knappehulsdeformitet af fingre, hammertæer og hallux valgus på fødder

Ulnardeviation af fingre gr. muskelatrofi og ledforandringer

400

Hvad er psoriasisspondylitis?

Det er artritis psoriasis, som har afficeret columna. Dette ses i 20-30 % af tilfældene og oftere hos mænd end hos kvinder. Der ses udtalt morgenstivhed i forbindelse med psoriasisspondylitis.

400

Hvordan stilles diagnosen artritis urica?

Diagnosestillelse beror på påvisning af uratkrystaller i ledvæsken og/eller væv ved hjælp af polarisationsmikroskopi

Når/hvis ledpunktion/-udtømning ikke er mulig at gennemføre, stilles diagnosen på baggrund af 

  • klassisk anamnese

  • kliniske fund

  • forhøjet s-urat

  • typiske røntgenfund

400

Hvad er hyppigheden af septisk artrit, og hvem rammes oftest?

Hyppigheden i Skandinavien er 5-10 pr. 100.000 indbyggere.

Børn og ældre mænd rammes oftest af septisk artrit. Mest udsatte er mennesker med svækket immunforsvar og/eller personer, der har fået foretaget rekonstruktive operationer. Eksempelvis en hoftealloplastik.

400

Nævn de disponerende faktorer for reaktiv artrit.

Sammenhæng mellem netop overstået infektion og udvikling af den reaktive artrit, men ofte findes ikke en egentlig udløsende årsag. 

Personer med tilstedeværelsen af antigenet HLA-B27 ses i omkring 60-90% af tilfældene. HLA = Humant leukocyt antigen og spiller en rolle i autoimmune sygdomme.

500

Hvad er de ikke-artikulære symptomer på reumatoid artrit?

Knuder i subcutis

Rødme og tørhed af øjnene

Hoste og smerte fra lungehinderne

Arteriosclerosis

500

Hvilken type lægemidler behandles artritis psoriasis med?

NSAID-præparater - hvad er det?

Binyrebarkhormon - hvad er det?

DMARD - hvad er det?

Biologiske lægemidler - hvad er det?

500

Hvad er debutsymptomer og progression af artritis urica?

Artritis urica er hyperakut, hvilket vil sige at det kan opstå fra det ene øjeblik til det næste. Nogle oplever at vågne i løbet af natten pga. den smertefulde tilstand, der kan føles som en intens brændende smerte. 

Smerterne er ledsaget af de klassiske inflammationstegn samt evt. feber. Smerten er intermitterende, men vil allerede efter nogle timer nå maksimal smerte, hvor selv den mindste berøring er smertefuld, og bevægelse er tæt på umulig. Ubehandlet vil et anfald typisk vare 7-14 dage, hvor smerten tiltager og aftager.

Det er i 50% af tilfældene storetåens grundled der angribes ved første anfald. Anfaldene kan godt være tilbagevendende og angribe flere led og dermed få et kronisk præg. Dette er dog meget sjældent forekommende.

500

Nævn 5 forskellige bakterier, som oftest forårsager infektiøs artrit.

Septisk artrit er hyppigt forårsaget af 

1. stafylokokker

2. streptokokker

3. pneumokokker

4. meningokokker

5. gonokokker

500

Hvad skal der være fokus på i den fysioterapeutiske undersøgelse og behandling i forbindelse med en reaktiv artrit

Smertelindrende forhold og faktorer - i form af .... (det skal I fortælle hinanden)

Vedligeholdelse af det venøse kredsløb - hvordan?    

Smerte, kompensationer, fejlbelastninger, hjælpemidler - hvorfor er dette vigtigt?            

Let belastning og mobilisering - hvordan?