LANDSHOLDET
SUPERLIGAEN
PREMIER LEAGUE
EUROPÆISKE LIGAER
VM
100

Denne dansker fik sit store folkelige gennembrud under EM i 2021. Han blev dobbelt målscorer på sin gamle hjemmebane i Amsterdam, da Danmark spillede sig videre i kvartfinalen.

Kasper Dolberg

100

Denne brasilianer var blevet topscorer for Holbæk i 2. division i 2006. Det sikrede ham et stort skifte til AC Horsens i Superligaen, hvor han ikke skulle bruge lang tid på at vænne sig til det høje niveau. Han scorede således 12 gange i sin første sæson i landets bedste række

Gilberto Macena

100

Denne teknisk stærke spanier var forrygende i sine første to sæsoner hos Chelsea. I 2012/13 var han direkte involveret i hele 24 Premier League-mål. Den næste sæson så den nyankomne José Mourinho dog flere begrænsninger end muligheder i spilleren, som var henvist til bænken, inden han blev solgt til Man Utd.

Juan Mata

100

En ellers lovende karriere i Inter Milan clashede med træner Mourinho. I sommeren 2010 blev han solgt til Man City, og i oktober 2011 spurgte han kontroversielt "Why Always Me?", da han scorede det første mål i Man Citys 6-1-nedsabling af Man Utd.

Mario Balotelli
100

Denne midtbanespiller med den eminente sparketeknik var måske 00'ernes mest berømte fodboldspiller. Han blev engelsk nationalskurk efter at have modtaget et rødt kort af danske Kim Milton Nielsen under VM-nederlaget mod Argentina i 1998.

David Beckham

200

Denne sønderjyde spillede en uheldig rolle ved VM i 2010; på et indlæg fra Robin Van Persie, forsøgte han at heade bolden væk, men sendte den i stedet uheldigvis i ryggen på Daniel Agger, der scorede selvmål.

Simon B. Poulsen

200

Denne nordmand skulle blot bruge en enkelt sæson i Superligaen, før han sikrede sig et skifte til Crystal Palace, efter at London-klubben betalte mere end 75 mio. kroner til FC Midtjylland. 

Alexander Sørloth

200

Denne englænder indtog hele verden med en fodboldopvisning, hvor han som teenager overstrålede FC Barcelonas store stjerner. Skader betød, at han aldrig opnåede det, som talentet fortjente, og i 2022 lavede han et chokskifte til AGF.

Jack Wilshere

200

Denne colombianske angriber bombede løs for Atlético Madrid, efter de havde hentet ham i Porto. Senere bød karrieren på ophold i både Monaco og Premier League

Radamel Falcao

200

Denne elegante midtbanespiller har haft en hovedrolle i hele to VM-finaler. I 1998 viste han sig fra sin bedste side, da han scorede to hovedstødsmål i finalesejren over Brasilien. Otte år senere blev han den helt store skurk, da han blev udvist efter at have "stanget" italienske Marco Materazzi med hovedet.

Zinedine Zidane

300

Denne alsidige forsvars- og midtbanemand er, foruden sin fremragende teknik og en nonchalant spillestil, nok mest kendt for at score det afgørende straffespark mod Holland i semifinalen ved EM i 1992. Uden tilløb til bolden fintede han målmanden til den ene side og satte bolden ind i målet i den anden.

Kim Christofte

300

Denne angriber fra Nigeria lavede i snit næsten et mål i hver anden kamp i sine mere end 100 kampe for OB. Efter karrieren i Danmark blev det til flere succesfulde ophold i Japan, og han blev topscorer i J League i 2016.

Peter Utaka

300

Denne kontroversielle angriber blev hentet af Liverpool i en kæmpehandel, efter han i gennemsnit havde scoret i hver anden kamp for Newcastle to sæsoner i træk. Han scorede sin to første mål for Liverpool i en 3-0-sejr over Man City.

Andy Carroll

300

Denne spanske frontløber med en fortid i Valencia og FC Barcelona har hele fire sæsoner været den spanier med flest mål i La Liga. Han er desuden det spanske landsholds mest scorende spiller nogensinde.

David Villa

300

Denne krøltop var utilregnelig på en fodboldbane, men han nåede alligevel forbi storklubber som PSG, Chelsea og Arsenal. Han bar anførerbindet i Brasiliens 1-7-katastrofekamp mod Tyskland i 2014.

David Luiz

400

Denne midtbaneslider blev kåret som årets U/19-talent af DBU i 2009. Han har vundet Superligaen fem gange med FCK, og blev kåret som årets spiller i klubben i både 2015 og 2016. Efter blot to sæsoner hos Werder Bremen, blev han solgt til Dortmund. Allerede i 2013, fik han debut på Landsholdet - dog som venstreback!

Thomas Delaney

400

Denne stærke angriber scorede sig til interesse fra engelsk fodbold med sine 20 fuldtræffere i Superligaen i 2000/01-sæsonen. Karrieren sluttede tilbage i Silkeborg IF i 2012, men inden da var det blandt andet blevet til 143 kampe i Premier League for Bolton.

Henrik "Tømrer" Pedersen

400

Denne ecuadorianer var i starten af sin karriere en offensiv kantspiller, som i sin første sæson hos Man Utd spillede sig på sæsonens hold i Premier League. I Man tUd blev han med tiden omskolet til back, og han blev også udnævnt til klubbens kaptajn i sommeren 2018.

Luis Antonio Valencia

400

Denne angriber scorede rekordmange mål (14) i Deby della Madonnina (AC Milan - Inter Milan) i løbet af sin tid hus AC Milan. Han vandt desuden Ballon d'Or i 2004. 

Andriy Shevchenko

400

Denne spiller blev topscorer ved EM i 1992 med sine tre mål. Det blev i alt kun til fem mål i landholdstrøjen for den fysisk stærke spiller, der var forbi klubber som Lyngby, Pisa og Aston Villa.

Henrik "Store" Larsen

500

Denne back med store offensive kvaliteter sikrede Danmark et forrygende comeback mod Schweiz, da han udlignede til 3-3, efter at have været nede 0-3 i kvalifikationen til EM-slutrunden 2021.

Henrik Dalsgaard

500

Denne Brøndby-legende fik desværre meget af sin lovende karriere spoleret af skader. Han afgjorde pokalfinalen i 2005 med sit mål til 3-2 mod FC Midtjylland. Men helt tilbage i 1996, spillede han også en væsentlig rolle som første målscorer i Brøndbys vanvittige 5-0-sejr over Karlsruhe i UEFA-Cuppen.

Ruben Bagger

500

Denne høje, ranglede angriber huskes både for sine scoringer på og uden for banen. Målene på banen hjalp dog også på kærlighedslivet ifølge spilleren selv: "Hvis jeg ikke var fodboldspiller, ville jeg stadig være jomfru", sagde han således. 

Peter Crouch

500

Denne langhårede tekniker har rekorden for flest spillede kampe for "Den Gamle Dame" med 705 kampe og flest scorede mål med 290. Han var kendt for sine evner på frispark, og blev kåret af sine spillerkollegaer som årets spiller i Serie A i 1998 og i 2008.

Alessandro Del Piero

500

Denne elegante hollænder var blandt sin generations bedste og blev legendarisk under VM i 1974, hvor han i kampen mod Sverige fuldstændig snød en svensk modspiller med en vending, som siden blev opkaldt efter ham.

Johan Cruijff