Show:
Talesproget
Talesproget
Skriftsproget
Samtale
Skriftsproget
100
Retorikkens fire sprogdyder og deres forklaring
Aptum - det passende sprog (appropriate) Pespicuitas - det gennemskuelige sprog (perspective) Ornatus - det æstetiske sprog (omarrangeret) Puritas - det korrekte sprog (pure)
100
Topic-comment-strukturen
Man starter med at præsentere emnet og siger derefter det, man vil tilføje i samtalen. Strukturen er: 1. Topic/subjekt 2. Relator/verbum 3. Moderering/talerens sikkerhed udtrykkes (måske, sikkert, nok) 4. Direkte objekt 5. Scenen og tidspunktet for handlingen
100
Nævn de tre diateser
Aktiv diatese: Hun (agent) slår ham (offer) - fokus på agenten. Passiv diatese: Han (offer) slås/bliver slået af hende (agent) - fokus på offeret. Medial diatese: De (agent + offer) slås - fokus på begger parter samtidig.
100
Samtalens særtræk
Selvrettelser Anokoluti Pauser (med og uden lyd) Metatale Økonomiprincip (stopper, når modt. har forstået det sagte)
100
Sapir-Whorf-hypotesen
Sproget har indflydelse på vores tænkning. Fordi sproget bestemmer, hvad vi kan tænke, vil to, der taler forskellige sprog, ikke kunne forstå hinanden fuldt ud.
200
Prosodi
Det lydlige udtryk i sproget, som ikke har med enkeltlyde at gøre. Dvs. intonation, tryk, tempo, artikulation, stemmeklang, styrke. Herudover også parallelsproget (kropssprog). Det er også prosodien, der markerer komma og indskudte sætninger ved at ændre tonehøjden.
200
Talesprogets kendetegn
Lyde produceres via talekanalen Flygtigt/foranderligt Dialogisk - afs. og modt. er til stede i tid og rum (Dog gør tv, radio og telefonen det mere monologisk) Produceres i nuet - hurtigtænkning Selvrettelser, små tilføjelser Ikke neutralt - mimik, udseende mv. spiller også en rolle
200
Talesprogets normer
Lokalnormer (dialekt), socialnormer, private/offentlige normer, generationsnormer, fagnormer.
200
Kohærens
Sammenhængen i indholdet - samtalen skal give logisk mening. Uden kohærens ligner samtalen det absurde teater.
200
Animat og inanimat
Den = animat (besjælet) Det = inanimat (ikke besjælet)
300
Parallelsprog
Det ydre, som påvirker talesproget i en kommunikationssituation: udseende, kropssprog, mimik.
300
Kroppens måde at frembringe tale på
Læberne Stemmelæberne Tungen Ganesejlet
300
Det danske skriftsprogs kendetegn
Latinske bogstaver - skrifttegn På papir eller elektronisk Lang levetid Monologisk handling Mulighed for overvejelse - kodning og afkodning Afsenderen er ofte neutral
300
Kohæsion
Når vi bruger ord og udtryk som sproglige hjælpemidler til at skabe sammenhængen (kohærensen)
300
Sprognormer
Sprogregler - findes kun inden for skriftsproget i form af eksempelvis Retskrivningsordbogen
400
Anakoluti
Syntaktiske sammenbrud, som opstår, når vi taler. Vi siger ordene i en rækkefølge, som vi ikke ville skrive på samme måde.
400
Gambitter
Nonverbale - kropssprog, mimik Stemmebrug - tonehøjde, tempo Gambitord - "hvad var det nu.." Tags - "Ikke?" (positivt tag) og "vel?" (negativt tag)
400
Fonemer
De mindste betydningsADSKILLENDE størrelser. Fonemer er lyde, der kan ændre ordenes betydning: Hest, fest, pest, læst --> betydningen adskilles kun af det første bogstav. Lydene i sig selv er ikke betydningsBÆRENDE - kun når de sættes sammen til ord.
400
SprognormerING
De uskrevne regler om talesproget
400
Denotation
Ordets grundbetydning
500
Talesprogets sætningsopbygning
Er parataktisk - mange hovedsætninger, få ledsætninger. Har ofte subjektet i forfeltet og dernæst verbet --> Topic-comment-struktur.
500
Indirekte talehandlinger
Når man tilføjer en implicit hypotese, som modtageren skal afkode. "Er Søren hjemme? Der er lys i køkkenet." --> Når der er lys, så må Søren være hjemme.
500
Morfemer
De mindste betydningsBÆRENDE elementer. Eksempelvis er "hest" ét morfem bestående af fire lyde, fordi sammensætningen af de fire bogstaver danner morfemet "hest".
500
Samarbejdsprincippet og de fire maksimer
Samarbejdsprincippet: Taleren agerer passende og bidrager til samtalen på den bedst mulige måde i situationen. Maksimerne: Kvantitet: Vær oplysende, men ikke for oplysende Kvalitet: Sig kun det sande, som du har belæg for Relation: Sig kun ting, der har relevans Måde: Vær præcis, letforståelig og tydelig
500
Konnotation
Ordets medbetydning - individuelle associationer, som folk har, når de hører et ord