Kongen og Regeringen
Hvad bruges GRL §§ 12-14 til? (ift. Kongen og regeringen)
(Bonus point hvis man kan forklare hvorfor.)
§ 12-14, bruges til at underbygge at man skal bruge udtrykket regeringen frem for udtrykket “Kongen”
Bestemmelserne forklare kongens manglende kompetence til uafhængigt af regeringen og ministrene at handle i statsanliggende. Da ministrene bære ansvaret, er det derfor dem som er den afgørende myndighed i statsanliggende. (magten følger ansvaret)
Hvem har valgret, og i hvilken § bestemmes dette?
(hint: 4 betingelser + 2 mulige betingelser)
Hvem har valgret: Bliver beskrevet i GRL § 29.
stk 1. Forklare de 4 betingelser (+2 mulige betingelser)
Indfødselsret
Fast bopæl i landet
Valg alder
ikke umyndiggjort
ikke straffet (Kun hvis vedtaget ved lov)
ikke modtaget fattighjælp (Kun hvis vedtaget ved lov)
Stk. 2: Beskriver valgalderen (vedtages ved almindelig lov)
Hvad er de 4 almindelige trin i lovgivningsprocessen?
(bunis hvis man forklare trinene + kan bestemmelserne)
Fremsættelse af lovforslag (GRL §§ 21 og 41)
3 behandlinger (GRL § 41, stk. 2):
Stadfæstelse: Konge og ministre skal skrive under på loven (GRL § 22, 1 pkt.)
Kundgørelse: Reglerne bliver offentliggjort for borgeren (GRL § 22. 2. pkt.)
Lovgivende magt er omnipotent som udgangspunkt, så længe det ikke strider mod GRL. hvilke grænser sætter GRL?
Procedure regler:
kompetence regler:
Materielle krav:
Hvilke 4 primære funktioner har den udøvende magt?
Driften af det offentlige som virksomhed (faktisk forvaltningsvirksomhed), eks. undervisning, rengøring, ældrepleje og børnepasning osv.
Opkrævning af skatterne
Træffe afgørelse over for borgere: for eksempel tildeling af SU, tvangsfjerning af børn, eller tilladelser til et eller andet.
Regeludstedelse (det vi fokusere pål): Ligger normalt ved den lovgivende magt, men nogle gange kan den udøvende udstede en række regler (bekendtgørelser og anordninger). her er legalitetsprincippet afgørende
Hvilken bestemmelse er den vigtigeste indenfor "regeringens tilblivelse"?
(bonus point hvis man kan forklare bestemmeslen)
GRL § 14: Beskriver statsministerens ledende rolle: Statsministeren er den som kan udnævne og afskedige ministre, og bestemme hvilke ministerier der skal være
Hvem er valgbar og i hvilken bestemmelse forklares dette?
Hvem har valgbarhed: beskrevet i GRL § 30:
Alle som har stemmeret er også valgbare til Folketinget medmindre de er “straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af Folketinget." jf. GRL § 30
Hvem kan fremsætte lovforslag?
(bonus hvis man kan bestemmelserne)
§ 41 folketinget kan fremsætte lovforslag (privat lovforslag)
§ 21 Regeringen kan fremsætte lovforslag (regeringsforslag)
Hvilke 2 under kategorier bliver kompetance reglerne opdelt i og hvad betyder de?
GRl §3: sætter grænser for lovgivningsmagtens mulighed for at gribe ind i verserende eller afgjorte retssager gennem singulær lovgivning (det ville være i modstrid med magtadskillelse princippet), se tvind-sagen.
Prærogativer: En særlig ret eller kompetence, som grundloven direkte giver regeringen, og som hverken Folketinget eller domstolene kan blande sig i at udøve.
Hvilke 2 grene har legalitetsprincippet?
(ift. Regeludstedelse af den udøvende magt)
Formelle lovs princip
Hjemmelskravet:
Hvilke 2 grene bliver regeringens kontrol opdelt i?
Politisk kontrol (der hvor ministrene kan blive fyret):
Hvordan fungere Folketingets politiske kontrol (altså hvordan FM bliver fyret)
Folketinget afgøre selv medlemmers valgbarhed jf. § 33, og det kan altså ikke efterprøves ved domstolen (hvis der indvælges et nyt folketing er det dette nyvalgte folketing der må tage stilling til dette.)
Forklar forskellen på Formel ikrafttræden og Materiel ikrafttræden.
(bonus point hvis man kan argumentere for sondringen mellem dem)
Formel ikrafttræden: tidspunktet hvor myndighederne begynder at håndhæve reglerne
Materiel ikrafttræden: er tidspunktet, hvor lovens regler får virkning for borgerne
Sondringen sikrer retssikkerhed og mulighed for implementering.
Forklar delegation (ift. Hvem må skrive reglerne)
Som udgangspunkt er det den lovgivende magt, men de kan give regeringen og ministrene lov (delegation). Der er grænser for dette:
Forklar Formelle lovs princip:
(ift. Regeludstedelse af den udøvende magt)
Formelle lovs princip (den retlige trinfølge): retsregler skal overholde de regler som ligger over dem i hierarkiet.
Bekendtgørelser ligger nederst i hierarkiet og skal derfor altid være i overensstemmelse med Lov og GRL. hvis den kommer i konflikt medføre det ugyldighed
I hvilken GRL bestemmelse er den Politiske kontrol beskrevet?
(bonus point hvis man beskriver bestemmelsen)
Den er beskrevet i GRL § 15.
Parlamentariske princip: folketinget kan til enhver tid hvis der er flertal, udtrykke mistillid mod regeringen, med den virkning at de bliver nødt til at gå af.
stk. 1: til en minister.
stk. 2: til regeringen.
Hvilken GRL bestemmelse er særdeles vigtig når der snakkes om den "Retlig kontrol (der hvor FM kan blive straffet)" og specifikt om FM's beskyttelse?
GRL § 57 (parlamentarisk immunitet) er særdeles vigtig når der snakkes om retlig kontrol, og specifikt FM beskyttelse.
Hvad gør det muligt at forkorte lovgivningsprocessen?
GRL § 23: giver mulighed for at lave love på en nemmere, hurtigere måde (eks. under nødtilstand)
Der er 2 overordnede begrænsninger for delegation. Forklar "Almindelige begrænsninger i delegationsadgang (§ 3)"
Ubegrænset: Delegationen skal være sagligt afgrænsede idet ubegrænsede delegationer (generalfuldmagter) ville være i modstrid med GRLs grundlæggende kompetencefordelinger.
Uigenkaldeligt: Delegationen kan ikke gøres uigenkaldelig (heller ikke tidsubegrænset)
Forklar Hjemmelkravet:
(ift. Regeludstedelse af den udøvende magt)
Indgreb i borgeres frihed og egendom kræver hjemmel i love eller dermed ligestillet retslov. der skal være hjemmel i lov eller ligestillet retslov.
Ligestillet retslov
Anstaltsbetragtninger: eks. et bibliotek som udskriver regler som gælder for bibliotekets bruger
sædvane:
(den selvstændige anordningsmyndighed): mest en teoretisk diskussion
Lovgivning: De får delegeret nogle lovgivningskompetencer fra den lovgivende magt
I hvilken GRL bestemmelse er den Retlige kontrol beskrevet?
(Bonus point hvis man kan forklare bestemmelsen)
Beskrevet i GRL § 16
Bestemmelsen beskriver rigsretten som har til opgave at kontrollere ministre. behandler sager om ministres embedsførsel
Ministre Ansvarslighedsloven (MAL): beskriver ministrenes ansvar og hvad de kan drages til ansvar for ved rigsretten. (se § 5 specifikt)
beskriv hvilke muligheder Folketinget har til at få oplysninger fra regeringen. Hint, der er 3
(bonus point hvis man også kan bestemmelserne)
Forespørgselsdebat: jf. GRL §53 og folketingets forretningsorden (FFO) § 21
Dagligdags spørgsmål: FFO § 20 (§ 20 spørgsmål)
Samråd: jf. FFO § 8, stk. 6.
Hvad gør det muligt at forlænge lovgivningsprocessen:
(Hint: der er 2 specifikke tilfælde + 2 mindretalsgarantier)
Bonus point hvis man kan alle bestemmelserne
Specifikke tilfælde:
GRL § 29: beskriver proceduren hvis vi vil have ændret valgretsalderen
GRL § 88 beskriver proceduren, hvis vi vil have ændret Grundloven.
Generelle tilfælde (de bliver kaldt “mindretalsgarantier da de beskytter et mindretal i folketinget)
GRL § 42. stk. 1: En tredjedel af Folketingets medlemmer kan inden for 3 søgnedage efter lovens vedtagelse kræve, at loven sendes til folkeafstemning, i stedet for at blive stadfæstet med det samme. Bestemmelsen giver Folketingets mindretal mulighed for at stoppe flertallet i at vedtage en lov uden bred opbakning.
Der er 2 overordnede begrænsninger for delegation. Forklar "Præorgativerne" ift. derogation.
En række GRL bestemmelser må fortolkes således at de udelukker delegation. dette er når der står følgende:
“Uden ved lov”
“Kun ved lov”
“Ved lov” (her skal der dog undersøges den konkrete bestemmelse)
Delegationsforbud: § 20 stk. 2 og § 29, stk. 2
Ikke delegationsforbud: § 29 stk. 1, § 31 stk. 2 og 71, stk. 6,
Forklar derogation, samt de 3 former for derogation:
Derogation: Når en retsregel ikke skal bruges i en bestemt situation, fordi en anden regel eller en særlig undtagelse tager over.
Derogatorisk kraft: “hvis en derogation også omfatter en bemyndigelse til at fravige eller ændre en lov”
Svag derogation: “Hvis bemyndigelsen kun omfatter en ret til at gennembryde bemyndigelsen selv” (eks. U 1960.322 H)
Stærk derogation: “Hvis bemyndigelsen også omfatter mulighed for at gennembryde andre love end bemyndigelsesloven” (eks. første knallert-dommen)