Søvn og hvile, 2. semester sygepleje

Søvnfysiologi

100

Nævn de 4 søvnstadier

1) Let søvn

2) Dybere søvn

3) Dyb søvn

4) REM- søvn

200

Døgnrytmens varighed

Ca. 25 timer

300

Sådan kompenseres det gennem søvnen, hvis man ikke har sovet nok

Kompensation sker ved en øgning i søvndybden og ved en øget varighed af søvnen.

400

Nævn 4 faktorer, som søvnen har betydning for

•Mental og fysiologisk hvile

•Indlæring - REM

•Koncentrationsevne

•Hukommelse

•Reaktionsevne

•Kontrol af følelser (sikrer en optimal social funktion) – den dybe søvn

500

Navnet på den gruppe nerveceller, der styrer det cirkadiske ur

Nucleus supra-chiasmaticus (SCN - den suprachiasmatiske kerne), der ligger i hypothalamus.

Indeholder en række forskellige neurotransmittere og receptorer med forskellig funktion. Kernen indeholder også nogle meget avancerede molekyler, såkaldte klokkegener, der styrer vores indre ur.

Dataindsamling og søvnbehov

100

Søvnbehovet hos den gennemsnitlige dansker (18-64 år)

6-9 timer (25-35% af døgnet)

200

Begreb om dataindsamling vedrørende søvn

Søvnanamnese

300

Nævn mindst 2 karakteristiska, der skal være til stede ved kronisk søvnbesvær (insomni)

•Vanskelighed med at falde i søvn (indsovningsbesvær)

•Mangel på sammenhængende søvn igennem natten (gennemsovningsbesvær)

•For tidlig opvågning trods tilstrækkelig mulighed for at sove.

Mindst ét af disse karakteristika skal være til stede i mindst tre dage om ugen og over en periode på tre måneder.

400

Tidspunkt i livet hvor søvnstrukturen stabiliseres

Puberteten

500

Nævn mindst 2 faktorer, der typisk kan medføre, at ældres søvnbehov er svært at dække.

- Somatiske problemer:

Smertetilstande som gigt, sygdomme i fordøjelseskanalen, hjertesygdomme, lungesygdomme, nyre- eller urinvejssygdomme, kræft og kognitive lidelser 

- Polyfarmaci

- Psykosociale faktorer:

Social isolation og tab af fysiske funktioner, der øger behovet for hjælp

- En større andel af søvn i stadie 1 

Let søvn --> fragmenteret søvn

- Forskydning af den cirkadiske rytme

Ældre vågner tidligere om morgenen og bliver søvnige tidligere på aftenen. Det betyder, at det kan være sværere at holde sig vågen i dagens løb uden en lur --> fragmenteret søvn

Søvnstadier

100

Søvnstadie som er mest fremtrædende i begyndelsen af natten

Søvnstadie 3

200

Dette står REM for

Rapid Eye Movement

300

Længden på en søvncyklus hos en voksen

En søvncyklus varer i gennemsnit 90-120 min. hos en voksen, hvorefter cyklus starter forfra med stadie 1.

400

50 % af vores sovetid befinder sig i dette søvnstadie

Søvnstadie 3

500

Søvnstadie hvor hjerneaktiviteten er næsten som i vågen tilstand

Søvnstadie 4: REM-søvn. 

Sygeplejeinterventioner

100

Dette kan sygeplejersken overveje ift. patientens/borgerens vandladning inden sengetid. Nævn mindst 2 ting.

Hvis patient/borger får vanddrivende medicin: ændre så medicinen gives tidligere på dagen.

Sørge for at patienten drikker væske i løbet af dagen (undgå store mængder væske inden sengetid).

Sørge for en kolbe ved hyppige natlige toiletbesøg.

200

Nævn 2 faktorer, som sygeplejersken kan benytte sig af, hvis der er larm og lys på stuen.

Ørepropper

Øjenmaske

Undgå blåt lys fra skærme så vidt muligt på stuen om aftenen

Evt. flytte til anden stue eller bytte rundt på patienter (obs. indlæggelsestid)

300

Nævn mindst 3 stimulanser, der forstyrrer søvnen (indtagelse)

Kaffe

Cola

Te

Alkohol

Rygning

400

Nævn 2 interventioner ved obstruktiv søvnapnø

Undgå rygleje ved søvn

CPAP

500

Sygeplejersken observerer, at patienten/borgeren ikke kan sove. Nævn 5 forskellige råd og/eller interventioner, som sygeplejersken kan gøre brug af.

• Sørg for roligt soverumsmiljø: moderat temperatur, mørke, stilhed, ro
• Brug evt. maske over øjnene og ørepropper.
• Brug soveværelset til at sove i, ikke til arbejde. Undgå "blåt lys" fra skærme og telefoner.
• Gå først i seng, når du er søvnig.
• Stå op igen, hvis du ikke er faldet i søvn i løbet af 20-30 minutter.
• Gå i seng og stå op på regelmæssige tidspunkter.
• Undgå at tage bekymringer/problemer med i seng. Afsæt en "problemtime" i dagens løb, hvor bekymringer kan tænkes igennem, og udarbejd evt. huskeliste.
• Lær en afspændingsteknik, og brug den, hvis du vågner.
• Undgå stimulanser som fx kaffe, te og cola efter klokken 17. Rygning forstyrrer også søvnen.
• Undgå brug af alkohol som sovemiddel. Alkohol kan gøre det lettere at falde i søvn, men medfører en urolig søvn med mange opvågninger og dårlig søvnkvalitet.
• Undgå at være sulten eller at indtage et stort måltid eller store mængder væske ved sengetid.
• Undgå rygleje, hvis søvnproblemerne skyldes obstruktiv søvnapnø.
• Undgå intensiv motion de sidste timer før sengetid, men vær fysisk aktiv i løbet af dagen.
• Undgå megen dagsøvn.
• Undgå regelmæssig brug af sovemidler. Sovemidler kan ved langvarig brug forstyrre søvnen og løser ikke søvnproblemer.

Blandet

100

Så meget falder kropstemperaturen ca. under søvnen

1 grad

200

Nævn 3 helbredskonsekvenser ved langvarige søvnproblemer?

Øget risiko for: 

Overvægt

Diabetes

Hjerte-kar-sygdom

Depression

Dødelighed

300

Nævn 2 fysiologiske faktorer, der sker i kroppen under den dybe søvn

Puls og blodtryk falder

Åndedræt bliver dybere og langsommere

Væksthormonproduktionen stiger, hvilket stimulerer vækst af muskler, knoglevæv og indre organer og nydannelse af proteiner (kortisol falder)

Styrkelse af immunsystemet

Temperatur regulering (kropstemperaturen falder ca. 1 grad)

400

Sammenhængen mellem søvnlængde og risikoen for udvikling af type 2-diabetes

Kort søvnlængde på (ca.) 6 timer og under medfører 30% risiko for nedsat glukosetolerance og type 2-diabetes.

Lang søvnlængde >8 timer medfører fordoblet risiko for udvikling af type 2-diabetes.

500

Nævn mindst 2 neurotransmittere, der fremmer vågenhed (sammen med lys)

Serotonin, noradrenalin, dopamin, histamin og hypokretin fremmer vågenhed.

(Adenosin, GABA og melatonin er søvnfremkaldende)