Hvad er tavshedspligt?
Må jeg sige det?
Cases fra praksis
Sociale medier & hverdag
Tænk dig om!
100

Hvad betyder tavshedspligt helt kort?

At du ikke må videregive fortrolige oplysninger om børn, borgere, familier eller andre, som du får kendskab til gennem dit arbejde, til personer der ikke skal have oplysningerne.

100

En ven spørger: “Er det rigtigt, at Sofies forældre skal skilles?” Du kender familien fra børnehaven. Må du svare?

Nej. Det er en privat oplysning, du ikke skal bekræfte eller fortælle om.

100

I børnehaven fortæller et barn dig, at mor og far skændes meget. Hjemme fortæller du historien til din familie. Problem eller ikke problem?

Problem. Oplysningen kommer fra dit professionelle arbejde og skal ikke deles med familie eller venner.

100

Må du lægge et billede fra arbejdet på din private Instagram, bare fordi du synes, det er hyggeligt?

Ikke bare uden videre. Billeder og oplysninger fra arbejdet skal håndteres efter regler, samtykke og arbejdspladsens retningslinjer.

100

Sandt eller falsk: Tavshedspligt betyder, at man aldrig må tale om en borger med sine kolleger.

Falsk. Relevant faglig informationsdeling kan være nødvendig, når kolleger har behov for oplysningerne for at udføre arbejdet.

200

Gælder tavshedspligten kun, mens du er på arbejde?

Nej. Du skal også passe på fortrolige oplysninger, når du har fri – fx hjemme, i bussen, på café eller på sociale medier.

200

Du fortæller en kollega om et barns situation. Kan det være okay?

Ja, hvis kollegaen har et fagligt behov for oplysningerne i forbindelse med arbejdet. Man deler ikke oplysninger bare af nysgerrighed.

200

På bostedet fortæller en borger dig om noget meget privat. Senere fortæller du det til en kollega, som arbejder med borgeren, fordi det er vigtigt for støtten. Er det nødvendigvis et brud?

Nej. Relevant faglig videregivelse til en kollega, der har behov for oplysningen i arbejdet, kan være nødvendig. Del kun det relevante.

200

Du skriver i en privat Messenger-gruppe: “I skulle bare vide, hvad der skete med en borger i dag!” Er det okay, hvis du ikke skriver navnet?

Nej, ikke hvis du deler fortrolige eller identificerbare oplysninger. At undlade navnet gør ikke automatisk historien anonym.

200

Sandt eller falsk: Hvis jeg ikke siger navnet, kan jeg altid fortælle historien

Falsk. Personen kan stadig være identificerbar ud fra andre detaljer.

300

Nævn to eksempler på oplysninger, der typisk kan være fortrolige.

Fx oplysninger om helbred, familieforhold, sociale problemer, økonomi eller andre personlige forhold.

300

Må du tale om en borgers personlige problemer højt i personalets frokostrum?

Kun hvis rammerne er forsvarlige, og de tilstedeværende har et relevant fagligt behov. Vær altid opmærksom på, hvem der kan høre samtalen.

300

To medarbejdere taler om et barn i supermarkedet efter arbejde. De bruger barnets fornavn. Hvad er problemet?

Andre kan høre samtalen og måske identificere barnet. Fortrolige samtaler skal foregå i passende professionelle rammer.

300

Hvorfor kan selv små detaljer være et problem på sociale medier?

Fordi flere detaljer tilsammen kan gøre det muligt at identificere personen – fx arbejdssted, alder, familieforhold og hændelsen.

300

Hvad er vigtigst: at fortælle alt til kollegerne eller kun det, der er relevant?

Kun relevante og nødvendige oplysninger bør deles med de personer, der har et fagligt behov for dem.

400

Må du fortælle din kæreste om en spændende sag fra arbejdet, hvis du ikke siger personens navn?

Ikke nødvendigvis. En person kan måske stadig genkendes ud fra detaljer. Fortrolige oplysninger skal ikke deles privat.

400

En forælder spørger, hvorfor et andet barn ofte bliver hentet tidligt. Må du forklare årsagen?

Nej. Du må ikke dele personlige oplysninger om det andet barn eller familien.

400

En elev opdager noget alvorligt om et barns trivsel, men tænker: “Jeg har tavshedspligt, så jeg må ikke sige det til nogen.” Hvad er fejlen?

Tavshedspligt er ikke det samme som at tie om bekymring. Eleven skal følge arbejdspladsens procedure og gå til relevant fagperson/leder; ved alvorlig bekymring kan underretningspligten være relevant.

400

Du møder en familie fra institutionen i byen. Din ven spørger: “Hvordan kender du dem?” Hvad kan du gøre? 

Vær diskret og undlad at fortælle fortrolige oplysninger om relationen eller familiens forhold.

400

Et barn fortæller dig noget alvorligt og siger: “Du må love, at du aldrig siger det til nogen.” Kan du love det?

Nej. Du bør ikke love absolut hemmeligholdelse. Forklar omsorgsfuldt, at du kan være nødt til at få hjælp fra andre voksne, hvis barnet har brug for hjælp eller beskyttelse.

500

Stopper tavshedspligten, når du skifter job eller afslutter din uddannelse?

Nej. Tavshedspligten ophører ikke bare, fordi du stopper på arbejdspladsen eller afslutter din uddannelse.

500

Kan der være situationer, hvor andre pligter betyder, at oplysninger skal gives videre?

Ja. Tavshedspligt betyder ikke, at man altid skal tie. Fx kan regler om underretningspligt betyde, at man skal reagere og videregive relevante oplysninger.

500

Du er i tvivl om, hvorvidt en oplysning må deles. Hvad er den professionelle handling?

Lad være med bare at gætte eller dele den. Søg faglig vejledning hos relevant leder/vejleder og følg arbejdspladsens retningslinjer og gældende regler.

500

En kollega sender personfølsomme oplysninger om en borger i en privat chat, fordi det er hurtigt. Hvad bør du tænke over?

Fortrolige oplysninger skal håndteres gennem arbejdspladsens godkendte og sikre kanaler – ikke bare den løsning, der er hurtigst.

500

Forklar forskellen på tavshedspligt og “at holde på en hemmelighed. 

Tavshedspligt er en professionel og juridisk forpligtelse til at beskytte fortrolige oplysninger. Det betyder ikke, at alvorlige bekymringer skal holdes hemmelige; professionelle skal vide, hvornår relevante oplysninger skal deles eller handles på.