Stress og coping (1)
”En tilstand, hvor man oplever, at man udsættes for krav eller trusler fra omgivelserne, der overstiger ens evne til tilpasning, og hvor man ikke er i stand til at fjerne truslen”
Kronisk stress
Lav nyheds-, forandrings- og flertydighedstolerance
Den forsigtige type
Adgang til penge og materielle ressourcer.
Økonomisk kapital
Traditionens indflydelse mindskes: individet er ikke længere bundet til et bestemt sted eller tvunget til at følge i sine forældres fodspor.
Aftraditionalisering
Frigørelse fra traditionen
Kulturel frisættelse
OSN
Det optimale stimulationsniveau
OAS
Oplevelse af sammenhæng
Sproglige kompetencer og beherskelse af dannelsesmæssige eller sociale koder (mht. smag, klædedragt, stil, almen dannelse, paratviden, opførsel m.m.).
Kulturel kapital
Vedr. barndommens betydning for identitetsdannelsen var Giddens inspireret af denne teoretiker
Erik Erikson
Alt er muligt og kan formes efter individets eget valg
Formbarhed
Når man direkte forsøger at løse sit problem i forbindelse med stress
Problemfokuseret coping
Man forsøger at bekæmpe stress ved at bearbejde sine følelser
Emotionsfokuseret coping
Et afgrænset område i samfundet (ex. skolesystemet, sportspladsen)
Felt
Identiteten revideres og omskabes livet igennem. Det er denne fleksibilitet og refleksivitet, der kendetegner menneskets identitet i det senmoderne samfund til forskel fra tidligere tiders mere faste identitet.
Identitet som refleksivt projekt
Individets søgen efter at involvere andre mennesker i dets følelsesliv - med henblik på at få bekræftelse
Subjektivisering
Denne teori om stress handler om de tanker, man gør sig om sin situation
Seligmans attributionsteori
Interne, stabile og globale attributioner, når noget går dårligt
Pessimistisk forklaringsstil
Individets særlige måde at handle og tænke på. En tavs viden, som afspejler den ballast af sociale erfaringer og kompetencer, individet har fået med fra sin opvækst
Habitus
K. Gergens opfattelse af identitet
Det multiple selv
Individets søgen efter mening i det senmoderne samfund
Ontologisering
Eksterne, ustabile og specifikke forklaringer, når noget går dårligt
Optimistisk forklaringsstil
Disse tre begreber er vigtige, hvis man skal forstå, om en person har en stærk eller en svag OAS
Begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed
Den form for kapital, som giver prestige i samfundet
Symbolsk kapital
Disse to begreber i relation til barndommen befordrer en stabil jeg-identitet
Grundlæggende tillid og ontologisk sikkerhed
Individets søgen efter ekstreme udfordringer i det senmoderne samfund
Potensering