Belæg, Hjemmel, Påstand, Rygdækning, Styrkemarkør, Gendrivelse
Emne, Modtager, Sprog, Situation, Afsender.
Hvilke faktorer indgår i Ciceros pentagram (det retoriske pentagram)? (s. 151)
Det er ofte et eller flere centrale emner i en specifik tekst, og noget der går igen i tekst efter tekst.
Hvad er et motiv? (s. 38)
Den kan være synlig eller skjult i teksten og den er afgørende for, hvordan teksten fortælles. Den kategoriseres i undertyper afhængig af teksten.
Hvad er en fortæller? (s. 56)
Beretning, Situation, Beskrivelse, Gengivelse af tale og tanke, Fortællerkommentarer, Refleksion.
Hvad er de seks fremstillingsformer? (s. 61)
Dette element er ofte underforstået i et argument og ikke eksplicit til stede
Indledning, Midterdel, Afslutning
Hvilke tre dele er vigtige i en tales disposition? (s. 154)
Det er et litterært begreb, der ofte inddeles i kategorierne indre og ydre. Det er ofte det, der driver handlingen. Den ydre optræder typisk mellem to parter fx mellem to mennesker, mens den indre optræder inde i en af karaktererne. Begge kan være til stede og påvirke hinanden, men oftest er det enten den indre eller ydre, der er i fokus.
Hvad er en konflikt? (s. 40-41)
Det sted vi ser fra i en tekts. Vi skelner mellem fire forskellige typer: Indre, vekslende, ydre, kombineret.
Hvad er en rumlig synsvinkel? (s. 55)
Her sammenlignes teksten med fx perioden, genren eller forfatterens eget liv.
Hvad er perspektivering? (s. 69)
Det er forskellige måder at argumentere på og som kan inddeles i flere kategorier.
Hvad er argumentationstyper? (s. 161-162)
Når den er godt disponeret, består den af sagsfremlæggelse og en argumentation.
Hvad består talens midterste del af, når den er godt disponeret? (s. 154)
Det er en kategori indenfor et bestemt litterært begreb, der fx kan være ægteskabet, at vokse op, et trekantsdrama
Hvad er et situationsmotiv? (s. 39)
Det er det modsatte af en beretning (panoramisk fremstilling), den fortalte tid er tæt på fortælletiden og fortælletempoet er lavt.
Hvad er en situation (scenisk fremstilling)? (s. 61)
Det er måder at appellere til lytteren/læseren på ved at henvende sig til deres fornuft, troværdighed eller følelser.
Hvad er appelformerne (logos, etos, patos)? (s. 154)
Der er tale om ord som fx sikkert, bestemt, muligvis, ofte.
Hvad er styrkemarkører? (s. 159)
Her er afsenderens troværdighed væsentlig og følgende tre egenskaber er vigtige: Vidende, God karakter, Velvilje
Hvad er etos? (s. 155)
Forskellen på disse begreber er, at den ene består af de begivenheder, der er fundet sted, mens den anden er den måde, begivenhederne formidles på.
Hvad er forskellen på historien og fortællingen? (s. 48-49)
Der kan både være bagudsyn og flash forward i teksten, ofte fortællerkommentarer eller tegn på en større viden om karaktererne end karaktererne selv.
Hvad kendetegner en alvidende fortæller? (s. 57-58)
Her påvirkes lytteren eller læseren oftest ubevidst til at have en bestemt holdning gennem brugen af specifikke ord.
Det minder om et årsagsargument, hvor der ikke er en forklaring på sammenhængen mellem begivenhederne.
Hvad er et glidebaneargument? (s. 165-166)
Hvad er vigtigt at forholde sig til ved sproget i en tale? (s. 153)
Når der er flere fortællinger i teksten der krydser hinanden eller sættes op mod/spejler hinanden
Der er flere kendetegn: Det er en 1. personsfortæller, den er synlig i fortællingen og har en begrænset viden, vi kan ikke altid stole på fortælleren, da det der siges og gøres ikke stemmer overens, fortælleren er bevidst om sin ageren.
Hvad kendetegner en bevidst upålidelig fortæller? (s. 56)
Fortælletidspunktet ligger efter den fortalte tid.
Hvad er bagudsyn? (s. 55)