Vygotsky og Piaget

Piaget

100

Hvad kritiseres Piaget for?

- Piaget – statisk opfattelse af udviklingen i modsætning til Stern der har en mere dynamisk tese om     barnets udvikling.

- Men på trods af at nutidens udviklingspsykologer kritisere Piagets fase teori, har hans teori alligevel en vis betydning fordi: 

    ○  Undervisningsmetoderne må tilpasses den måde barnet tænker på og erkender verden på – ”…man kan ikke undervise barnet ud fra egen logik og måde at tænke på, men må tage afsæt i den erkendelsesfase barnet befinder sig i.” (Dammeyer, 2017, s. 141)

- Piaget udviklingsteori er en stadieteori og stadierne defineres ud fra de ændringer, der udvikles i de kognitive funktioner

        ○ Piaget og Sterne er enige om den frie legs betydning for udvikling og læring

200

Hvem er Piaget?

1896 - 1980 

- Schweizisk forsker 

- Doktorgrad i biologi senere i psykologi. Senere blev han forskningsleder ved Rousseau instituttet hvor han realiserede hans tanker om barnets udvikling – barnets erkendelsesudvikling

300

Læring ifølge Piaget?

Piagets læringsteori indeholder tre centrale begreber:

- Kognitive skemaer, assimilation og akkommodation 

- Kognitive skemaer:

        ○ Et kognitivt skema er et organiseret mønster af tanker og adfærd = en model for hvordan viden organiseres i langtidshukommelsen 

        ○ Kognitive skemaer strukturerer viden i langtidshukommelsen, så vi kan overføre information på en effektiv måde 

    - Assimilation:

        ○ Dette er processen, hvor individet forsøger at tilpasse miljøet til sig selv. Når barnet oplever noget nyt og ukendt, forsøger det at forstå det ud fra tidligere erfaringer om, hvordan ting hænger sammen. Disse tidligere erfaringer kaldte Piaget for kognitive skemaer. Disse skemaer er handlingsmønstre, som opleves som meningsfyldte i en sammenhæng, og som fører frem mod målet. Det kan for eksempel være at strække armene op mod en voksen, når man vil løftes op. Her er der tale om en operativ læring, som tilegnes gennem logisk tænkning. Figurativ læring er fakta-forståelse af tingene; hvordan de ser ud, og hvilke egenskaber de har. 

    - Akkommodation:

Her går processen den anden vej. I mødet med det nye tilpasser barnet sig selv til omgivelserne, fordi de etablerede skemaer ikke er tilstrækkelige. På denne måde sker ny læring og nye kognitive skemaer dannes. Barnet gennemgår den intellektuelle udvikling og når hele tiden nye niveauer. Drivkraften bag dette, mente Piaget, kom fra behovet for ligevægt (ækvilibration), som han så i biologien. I mødet med nye ting oplever barnet en kognitiv ubalance. Denne ubalance er det, som stimulerer akkommodationsprocessen. Vi har en naturlig trang til kognitiv aktivitet, en indre motivation, som driver os til hele tiden at ville være virksomme i forhold til omgivelserne.

400

Hvad er akkommodation?

- Akkommodation:

Her går processen den anden vej. I mødet med det nye tilpasser barnet sig selv til omgivelserne, fordi de etablerede skemaer ikke er tilstrækkelige. På denne måde sker ny læring og nye kognitive skemaer dannes. Barnet gennemgår den intellektuelle udvikling og når hele tiden nye niveauer. Drivkraften bag dette, mente Piaget, kom fra behovet for ligevægt (ækvilibration), som han så i biologien. I mødet med nye ting oplever barnet en kognitiv ubalance. Denne ubalance er det, som stimulerer akkommodationsprocessen. Vi har en naturlig trang til kognitiv aktivitet, en indre motivation, som driver os til hele tiden at ville være virksomme i forhold til omgivelserne. 

        ○ Når barnet ser, taler, leger og får erfaringer med nye ting vil det tilpasse sin nye viden = tilpasse eller opdele sit eksisterende kognitive skema

        ○ Når ny viden ikke umiddelbart passer ind i eksisterende skemaer, og den lærende må omstrukturere sine skemaer, betegnes det i Piagets teori som akkomodation

        ○ Akkommodation leder til ændring og udvikling. Er en krævende og vanskelig proces. 

500

Hvad er assimilation? 

Assimilation:

Dette er processen, hvor individet forsøger at tilpasse miljøet til sig selv. Når barnet oplever noget nyt og ukendt, forsøger det at forstå det ud fra tidligere erfaringer om, hvordan ting hænger sammen. Disse tidligere erfaringer kaldte Piaget for kognitive skemaer. Disse skemaer er handlingsmønstre, som opleves som meningsfyldte i en sammenhæng, og som fører frem mod målet. Det kan for eksempel være at strække armene op mod en voksen, når man vil løftes op. Her er der tale om en operativ læring, som tilegnes gennem logisk tænkning. Figurativ læring er fakta-forståelse af tingene; hvordan de ser ud, og hvilke egenskaber de har. 

○ Den måde barnet tænker på (ud fra dets eksisterende kognitive skema) modtager ny information fra omgivelserne – tilpasser barnet de nye informationer til den eksisterende viden og måde at tænke på

○ Når vi umiddelbart kan tilføje ny viden i eksisterende skemaer, betegnes det i Piagets teori som assimilation.

○ Styrker et skema

Erkendelsesfaserne

100

1. stadie: Det sensorisk - motoriske stadie 

0-2 år 

Sansning og handling danner grundlaget for barnets oplevelse af verden. Evnen til symbol brug udvikles i sidste halvdel af stadiet

200

2. stadie: Præ-operationelle stadie 

2 - 6/7 år 

Det figurative aspekt dominerer tænkningen. Barnet kan ikke tænke operationelt

300

3. stadie: Det konkret-operationelle stadie

6/7 - 11/12 år 

Barnet er i stand til at tænke operationelt, men er afhængig af støtte i form af konkret materiale

400

4. stadie: Det formelt-operationelle stadie

Individet kan tænke systematisk vedrørende muligheder. Sproget i denne fase, spiller en afgørende rolle her

Vygotsky

100

Hvem er Vygotskij?

Hans fulde navn er Lev Semenovitj Vygotskij. 

Han var videnskabsmand, studerede medicin og jura samt historie og filosofi. Skrev doktor afhandling om kunstens psykologi og i den forbindelse opstod interessen for psykologien. 

200

Hvad er Vygotskijs syn på læring?

Arbejder ikke med læringstyper, men bruger begrebet zonen for nærmeste udvikling. 

300

Hvad er Zonen for nærmeste udvikling? 

Zonen for nærmeste udvikling går ud på at instruktion går ud på, at man som mere vidende eller kompetent assisterer eller støtter en mindre vidende i dennes læreproces. 

Zonen for nærmeste udvikling operer mod det mål at man ender med selv at kunne tingen. 

Et barn kan fx en ting gennem imitation, efterhånden bliver barnet nysgerrigt, undersøgende og eksperimenterende og begynder og gøre det selvstændigt. 

400

Forklar modellen for Zonen for nærmeste udvikling 

Zonen for nærmeste udvikling illustreres som 3 cirkler indeni hinanden, som danner 3 ringe. Den yderste ring er det man ikke kan endnu. Den midterste ring er det man kan med hjælp (som er zonen for nærmeste udvikling) og midten er den man kan selv.

Det er vigtigt at man husker at der også er en masse vigtigt udenfor cirklen. 

Skinner

100

Hvem er Skinner?

Buurhuus F. Skinner var en amerikansk psykolog. Han er kendt for sin teori om operant betingning = teori om at dyret / mennesket aktivt handler og efterfølgende bliver belønnet eller straffet, så den adfærd der belønnes forstærkes og den der straffes mindskes. 

200

Operant betingning

Teori om at dyret / mennesket aktivt handler og efterfølgende bliver belønnet eller straffet. Den adfærd der belønnes øges, og den adfærd som straffes mindskes. 

Fokus er på adfærdsmæssig indlæring og ikke fysiologisk / følelsesmæssig respons

I starten belønner man ofte, men hvis man altid får belønning, kan belønningen miste sin betydning. Derfor udfaser man gradvist belønningen. 

300

Hvordan ser Skinner på læring?

• Skinner har en central pointe omkring læring, nemlig: ”Læring er ikke noget i sig selv, det er et mål til at nå noget andet”.
• Inden for behaviorismen betragtes læring og udvikling som identiske fænomener. Der er således ikke en adskilles af disse to fænomener.  

Indre og ydre stimuli

• Indre: når mennesket gør noget, nyder noget for sin egen skyld – undlad her ydre forstærkning da de så mister interessen
• Ydre: Præsenter stimuli og beløn tydeligt og med passende gentagelser (god effekt i starten men ikke overdrives senere hen i processen da den så mister sin betydning)
• Ignorer uønsket adfærd og vær vedholdende så (udslukning)
• Kritik: Fjerner fokus fra ”mennesket” og i ekstreme tilfælde har en adfærdsorienteret pædagogik vist sig at blive forfejlet, når omsorg og mellemmenneskelig fornemmelse for barnets følelser og tanker bliver tilsidesat”.
• Elevens udbytte af undervisningen afhænger af, om læreren og skolepædagogen har formået at tilpasse belønningerne, så der sker positive forstærkninger.